Sms'er skaber kontakt til unge hjemløse
DEBAT: Hvis der skal hul igennem til gruppen af unge hjemløse, skal det ske på deres præmisser. I Frederiksberg Kommune har medarbejdere skabt kontakt til 30-40 unge via sms. Det skriver socialchef Flemming Nielsen.
Af Flemming Nielsen
Socialchef i Frederiksberg Kommune
De er velklædte, velplejede, med nyeste iPhone i lommen og konstant på farten. Surfer fra sofa til sofa hos venner og familie. Stort set alle med et aktivt misbrug af minimum hash, men de ser ikke sig selv som misbrugere, og udadtil formår de fleste at opretholde facaden.
Vi taler om de unge 18-24-årige hjemløse - en gruppe, der er vokset markant siden midten af 00’erne. På Frederiksberg har vi derfor haft massivt fokus på de unge, så der i dag er mærkbart færre uden bolig, mens resten af landet fortsat oplever det modsatte.
Bolig kombineret med støttetiltag
Meget er lykkedes takket være en helhedsorienteret og fleksibel støtte til den unge, med én indgang til kommunen, fremskudt sagsbehandling på herbergerne og hjælp til en bolig.
Glædeligt er der stort politisk fokus på hjemløshed i de her år, først med den nationale hjemløsestrategi, og senest er indsatsen igen fremhævet i regeringens 2020-mål for udsatte grupper - høje ambitioner, der samtidig giver kommunerne metodefrihed til at nå målene om markant færre hjemløse.
Kommunalbestyrelsen på Frederiksberg støtter helhjertet strategien bag housing first. Tag over hovedet kombineret med en vifte af øvrige støttetiltag skal styrke den unges egne ressourcer og selvhjulpenhed.
Fra et tidligt tidspunkt har Frederiksberg inddraget herberger, medarbejdere og brugere om at finde effektfulde løsninger. Den tilgang, tror vi selv på, kan forklare en del af de gode resultater. En stærk fælles vilje til at vende de unge i døren, når de dukker op på herbergerne og finde en bedre løsning til dem.
Sms’er med de unge
”Hvis du ved, at døren kan åbnes af en anden, er det ikke et hjem,” forklarer en ung hjemløs i en rapport, vi skrev sidste år.
Fælles for de unge er drømmen om egen nøgle og at kunne lukke sin egen dør. Med afsæt i herbergerne Lindevangen og Lærkehøj har Frederiksberg blandt andet forsøgt sig med særlige herbergsboliger – et antal etværelses lejligheder, hvor de unge som udgangspunkt i fire til seks måneder netop prøver at få egen nøgle og bolig, tæt fulgt af en fast kontaktperson, en såkaldt case manager. Herbergslejlighederne er ikke en løsning på længere sigt, men et middel til at få ro på de unge for at kunne give den rette hjælp.
Og vil man have hul igennem til den her gruppe af unge, er det i vid udstrækning nødt til at ske på deres præmisser. For medarbejderen er det nemmere at kunne dokumentere den unges forløb til journalen via faste ugentlige samtaler. Men sådan kommunikerer unge ikke, og medarbejderens hjælp til og viden om den unge sker blandt andet med sms’er på alle tider af døgnet.
Fleksibiliteten har fået os helt tæt på i alt 30-40 unge, og vi er trængt ind til dem, som vi aldrig tidligere har formået. Den tilgang fortsætter vi.
De unge er sjældent synlige
Der er flere hjemløse unge mænd end kvinder. Unge med anden etnisk baggrund er overrepræsenterede. De har svage familienetværk, har ofte været hjemløse i længere tid og er flove over det. Hjemløsheden bortforklares som midlertidig, at de ikke gider pædagogiske institutionsmiljøer og har svært ved at se sig selv på herbergerne.
Så meget ved vi, og endnu større indsigt får vi med et fortsat bredt samarbejde med andre aktører omkring de unge. De er sjældent synligt forhutlede, men har brug for hjælp, og det bliver dyrt senere, hvis vi ikke handler. Det ved vi blandt andet fra SFI’s og amerikanske undersøgelser.
Et bedre efterværn
Vi står også med den udfordring, at unge på ungeydelser og kontanthjælp ofte har så lille et rådighedsbeløb, at de ikke har råd til at blive i de boliger, de bliver tilbudt.
Desuden er de fleste hjemløse unge længere væk fra at være klar til skole og uddannelse end først antaget, og i hele landet mangler der boliger til de grupper af hjemløse med andre problemer end hjemløshed.
Og så skal vi forebygge bedre og se de udsatte unge langt tidligere. Mange har haft en børnesag i det sociale system og er dermed kendt af kommunen. Vi skal have et bedre øje på de unge, efter vi slipper dem - det såkaldte efterværn – der sikrer fortsat støtte, men også giver de unge et puf i retning af et selvstændigt og selvhjulpent voksenliv.
Bredt samarbejde om hjælp til de udsatte unge er vejen frem. Det er afgørende, at boligselskaberne også bidrager velvilligt til det samarbejde. På Frederiksberg synes vi selv, at resultaterne i hjemløseindsatsen er et godt eksempel på, at kommunen i tæt kontakt med eksterne i marken spiller godt sammen om løsninger.
Men vi har stadig unge hjemløse i kommunen, og vi mangler fortsat viden om, hvordan de agerer og tænker. Fra Frederiksbergs side vil vi derfor invitere til fortsat åben dialog om løsninger og hilser debatten på Altinget | Social velkommen. Landet over skal endnu flere unge have deres egen nøgle, så de kan gå ind og lukke døren til et liv med mening.
