SF-ordfører vil være de udsattes talerør

Özlem Sara Cekic (SF) vil bruge sin nye ordførerpost til at tale de svageste gruppers sag.

Hun er nyvalgt til Folketinget og har kun været medlem af SF siden 2001. I stedet for mange års erfaring i politik, tager Özlem Sara Cekic mange års erfaring med arbejdet med socialt udsatte med sig i Folketinget. En erfaring, hun vil bruge som Folketingspolitiker. 

"Jeg kender problemstillingerne indefra. Det gør også, at jeg kan anskue problemerne på en anden måde. Jeg tror det er rigtigt vigtigt, at man som folketingsmedlem stadig har berøring med de mennesker, det handler om. Ellers tror jeg, let man kan miste jordforbindelsen og lave nogle ting i Folketinget, der rammer ved siden af i forhold til det virkelige liv," siger Özlem Sara Cekic.

Den nye socialordfører kender problemstillingerne fra sit arbejde, som sygeplejerske, blandt andet i distriktspsykiatrien, og arbejdet med psykisk syge stofmisbrugere.  

Login