Beboere skal være med til at skabe tryghed

Af Jesper Jørgensen
Leder af Boligsocial Udvikling i HotSpotcentret, Aarhus Kommunes Socialforvaltning

I mit første debatindlæg tillod jeg mig den åbenlyse konstatering, at den bedste måde at forebygge udsatte boligområder må være at undgå gentagelser af 70’ernes byplanlægning.

På samme vis er den bedste måde at give alle børn og unge lige muligheder for at realisere et kriminalitetsfrit liv, få en ungdomsuddannelse og et job. Selvfølgelig ved at sikre et velfungerende skole- og fritidsliv, samt udannelses- og jobmuligheder.

Den kommunale sektor er i disse år underlagt en faglig og organisatorisk diskurs, hvor indsatserne centraliseres i bydækkende centre, der er fagligt specialiserede. Det er derfor, en familie ofte mødes med et utal af sagsbehandlere, der sidder med hver deres lille, men betydelige del af en helhedsorienteret løsning.

Sagt med andre ord: Når et plus et bliver til tre, så er det ikke nok bare at tage fat i de to enkeltstående problemer selvstændigt og uafhængigt af hinanden.

Unge skal hjælpe hinanden
Hotspotcentret er Socialforvaltningens særlige lokale indsats i de udsatte boligområder. Vi arbejder lokalt med helhedsorienterede løsninger, der har fokus på, hvordan potentielle gerningsmænd, ofre og gerningssteder kan tages ud af ligningen for at forebygge ungdomskriminalitet og social uro og dermed skabe tryghed.

Bag ethvert problem ligger en frustreret drøm, derfor skal vi tænde håbet og drømmen ved at vise tillid og give ansvar. Ikke bare for eget liv, men også for miljøet i boligområdet. Eller rettere: Det ene via det andet – og omvendt.

Vi engagerer unge i frivillig-netværk, både med det formål, at de hjælper hinanden med lektier, skolegang og ungeproblemer ud fra en ung-til-ung logik, men også for at engagere dem i at skabe tryghed i boligområdet.

Relationen er forudsætningen for at lykkes. Det er derfor, vi i vores ung-til-ung-indsatser arbejder med omvendte mentorrelationer, altså at de udsatte unge selv skal vælge deres mentor, imens vi mere fokuserer på at støtte organiseringen og skaber trygge rammer for at tage ansvar.

De voksne skal tage et ansvar
For de voksne og lokale foreninger arbejder vi med egentlige beredskaber, der kan aktiveres ved optræk til social uro. Beredskabet udgør en ramme, hvori det er trygt og tydeligt, hvordan man som beboer kan tage ansvaret på sig.

Ved at støtte de gode kræfter i boligområdet hjælper vi beboerne med at mobilisere sig og giver dem et kompetenceløft til selv at kunne tage ansvar for deres eget og deres børns liv.

For eksempel havde Gellerupparken her i oktober besøg af Akkari og Rabjerg Madsen. Beredskabet af civilsamfundsaktører blev aktiveret sammen med de forskellige professionelle aktører og selvfølgelig politiet. Trusselsbilledet tydede på risiko for markante optøjer, og set i det lys forløb arrangementet roligt og i et sådant omfang, at de frivillige aktører nu har været forbi Politidirektørens kontor til taksigelse for indsatsen.

Ovenstående som eksempel på, at nødvendigheden har frembragt gode løsninger, som bliver taget i brug, når det er nødvendigt.

Min pointe er dog, at vi må intensivere civilsamfundets engagement – for eksempel i beredskabskonteksten, således at aktiveringsfrekvensen ikke sænkes i takt med, at der bliver mindre og mindre social uro, men øges over for mindre komplekse problemer. På denne måde kan beboerne med vores hjælp til sidst selv intervenere over for problemer, der har en kompleksitet, hvor de pludselig kan se, at det kan de godt selv klare.

Først der, når for eksempel beredskabslogikken fungerer uden vores hjælp i en opgang eller beboere selv siger fra over for unge, der smider skrald eller begår hærværk, er beboerne blevet selvhjulpne, hvorefter vi skal være parate til at trække os tilbage og overlade mere og mere til et bæredygtigt civilsamfund.

Boligområdet skal afspejle variationen
I Aarhus har vi desuden et massivt fokus på fysiske forandringer. Ikke fordi nogen tror på, at fysiske forandringer alene løser problemet, men fordi sociale indsatser alene heller ikke gør det.

Det erfarede vi med Urban Programmet i Gellerupparken/Toveshøj, hvor en massiv, ekstraordinær social indsats blot resulterede i ekstraordinært stor fraflytning af – nu ressourcestærke – beboere.

I Gellerupparken/Toveshøj og i Viby Syd er to fysiske helhedsplaner i gang med at blive realiseret, så boligområdet ved nye boligtyper, ejerformer, funktioner og veje ændrer karakter og åbnes mod resten af Aarhus. Planerne indebærer nedrivning og salg af almene boligblokke parallelt med opførelsen af det nye.

Logikken er enkel: Hvis vi skal kunne gøre os forhåbninger om samme tryghed og beboersammensætning som i resten af Aarhus, så må de fysiske rammer i form af boligtyper og ejerformer også afspejle variationen, der findes andre steder i byen.

Det handler selvfølgelig også om fysisk kriminalprævention. Om at fjerne potentielle gerningssteder med den rette belysning, beplantning og tilstrækkelig trafik på stier og veje samt om bedre rammer for social kontrol fra de private rum ud i de offentlige, for eksempel haver.

I HotSpotcentret arbejder vi med at knytte den fysiske kriminalprævention sammen med de unges og de voksnes engagement i at skabe tryghed i deres boligområde, for eksempel med tryghedsvandringer og andre beboerinddragelsesmekanismer.
 

debat@altinget.dk