Hummelgaard og Tesfaye: Nyt udspil skal bekæmpe social kontrol af indvandrerkvinder

Vi er i Danmark nået langt i kampen for et samfund med reelt lige muligheder for alle. Det kan vi godt være stolte af. Men vi er ikke i mål.

Særligt det forgange års fokus på MeToo-bevægelsen har afsløret, at selv om vi på papiret har lige muligheder, kan normer og stereotype opfattelser stadig spænde ben for den reelle ligestilling både på og uden for arbejdsmarkedet. Vi er heller ikke færdige med at italesætte udfordringer med eksempelvis lønforskelle mellem kvinder og mænd og meget andet.  

Etniske minoritetskvinder halter efter i ligestillingsstatistikken
Særligt én gruppe er dog efter vores opfattelse stadig ekstrem vigtig at få talt om i den offentlige ligestillingsdebat, nemlig etniske minoritetskvinder og deres mulighed for reel ligestilling i det danske samfund.

Her er der både tale om, at lovgivningen halter efter, og at vi ikke har turde tale om de normer og vaner, som kan blokere for deres muligheder i samfundet.

Tvangsægteskaber, kvinder, der bliver truet af deres mænd, hvis de ønsker at arbejde og engagere sig. Og udfordringen med ældre kvinder, der er enige med mændene. Alt det sætter en kile ned mellem den gruppe og det øvrige samfund. 

Senest har nye tal fra Beskæftigelsesministeriet vist, at kvinder fra de 24 såkaldte MENAP-lande i og omkring Mellemøsten og Nordafrika er kraftigt overrepræsenteret i gruppen af langtidsledige.

Ser man på gruppen af personer, der har været på kontanthjælp i ti år i træk, udgør de en femtedel, mens de kun udgør to procent af befolkningen mellem 18 og 65 år. Etniske minoritetsmænd står langt længere fremme i jobkøen end kvinder.

Ny 37 timers ordning skal fremme integrationen
Det er selvfølgelig ikke acceptabelt. Til foråret vil regeringen lancere et udspil om en 37 timers ordning for nytilkomne og andre, der har været i landet i længere tid, men som fortsat har et integrationsbehov.

I ordningen skal der stilles krav om, at man skal bidrage i 37 timer om ugen for at modtage den fulde ydelse, ligesom det er tilfældet i en almindelig arbejdsuge.

Vi vil også gå langt for at bekæmpe negativ social kontrol, som i nogle tilfælde kan forhindre kvinderne i at tage et arbejde og blive en del af det danske fællesskab. Senest har regeringen fremsat et lovforslag om en styrket indsat mod negativ social kontrol.

Det vil blandt andet forbyde religiøse vielser af mindreårige og skærpe straffen for at fastholde personer i ægteskab og ægteskabslignende forhold med tvang. Regeringen har desuden afsat og udmøntet 40 millioner kroner på finansloven til indsats mod social kontrol i etniske minoritetsmiljøer.

De skal blandt andet bruges på at opkvalificere fagfolk som jobcentermedarbejdere, så de i højere grad kan være med til at afhjælpe det her problem.

Bisiddere til samtaler udøver negativ social kontrol
Vi er også ved at se på, hvordan vi kan løse problemet med bisiddere, der udøver negativ social kontrol.

Det er et komplekst problem, og det er vigtigt, at vi ikke pludselig fratager kvinderne deres ret til at have en bisidder med til samtaler med myndighederne. Men vi bliver nødt til at handle for kvindernes skyld.

Det er skridt på vejen, men ikke de sidste, vi kommer til at tage. Kampen for frihed for etniske minoritetskvinder og for reel ligestilling fortsætter mange år endnu.

debat@altinget.dk