Borgmester: Hele socialområdet har været underfinansieret alt for længe

Af Mia Nyegaard (R)
Socialborgmester, Københavns Kommune

Der mangler penge på handicapområdet. Ph.d.-studerende Emil Sjøberg Falster fra Forskningscenteret Livet med Mobilitetshandicap på Roskilde Universitet tordner i Altinget mod den nye finanslov, som, han mildt sagt mener, lader meget tilbage at ønske på handicapområdet.

Blot to – "og lige ringe" – initiativer vidner ifølge Falster om, at regeringen og dens støtteparti ikke er et hak bedre end det tidligere flertal på Christiansborg, når det gælder prioritering af borgere med handicap. 

Man kan diskutere ordvalget. Han går så langt som til at kalde den nye finanslov for "strukturel forråelse over for folk med handicap".

Men på substansen har han ret. Der mangler penge til handicapområdet i denne finanslov. Til initiativer på hele handicapområdet. Som har været strukturelt underfinansieret og underprioriteret alt, alt for længe. 

Det gælder desværre hele socialområdet. Og selvfølgelig skal der ikke flyttes penge fra hjemløse eller udsatte børn til borgere med handicap. Der skal flere og nye penge til.

Budgetter hænger ikke sammen
I dag kan 32 ud af 33 kommuner i Region Hovedstaden ikke få socialbudgetterne til at hænge sammen. Problemet er strukturelt – det har Emil Sjøberg Falster ret i.

Hvorfor? Forklaringen er ganske enkel. Der er flere danskere med handicap, som har brug for vores hjælp. Og den hjælp, som de har brug for, bliver mere og mere kompleks.

Dét afspejler sig ikke i finanslovsaftalen. Ligesom det heller ikke afspejler sig i efterårets økonomiaftale mellem regeringen og KL.

Lad mig tilføje, at det samme gør sig gældende i forhold til lovgivningen på handicapområdet. Her hænger økonomi og regler ganske enkelt ikke sammen. 

Brug for paradigmeskifte
Loven er så bureaukratisk, firkantet og millimeterretfærdig, at den snart sagt er umulig at administrere i praksis.

Konsekvenserne kan vi se hver eneste dag ude i kommunerne. Personalet knokler, fordi rammerne strammer i alle led.

Det er desværre sådan, at det bliver stadigt sværere at rekruttere de dygtige medarbejdere, som knap har tid til at bringe deres faglighed i spil, så borgeren får den bedste hjælp og service.  

I Danmark bruger vi milliarder af kroner på handicapområdet. Alligevel rækker pengene ikke, og borgere, pårørende, organisationer og kommuner er utilfredse.

Hvad værre er, rimer udsigten til at komme af med de mange sager i Ankestyrelsen ikke på optimisme. 

Det er ikke forhold, som vi skal acceptere. Når noget ikke fungerer, går man det efter i sømmene og reagerer. For mig at se er det bydende nødvendigt at gå både massivt og minutiøst til værks på handicapområdet. Der er brug for et paradigmeskifte.

debat@altinget.dk