Rådmand og hjemløs-alliance: Træk på vores erfaring – nedbring hjemløshed med sociale investeringer

I forbindelse med regeringens udspil til en hjemløsereform, der er varslet senere på året, er der god inspiration at hente fra Aarhus Kommunes sociale investeringer. For vi har brug for nye løsninger på gamle problemer, da udviklingen i Danmark går den forkerte vej.

På ti år er antallet af unge i hjemløshed steget med 72 procent, og hjemløshed generelt er steget med 30 pct.

Housing First gør en forskel
Der er brug for at kigge på det store i det lille, men gode eksempel. Fra 1. september flytter 10 af Aarhus’ mest udsatte unge ind i en nyrenoveret opgang, der tidligere var et herberg. I overgangsboligerne, der ligger centralt i Aarhus, får de unge helhedsorienteret støtte fra et specialiseret team, og indsatsen skal styrke de unge i overgangen til et liv i egen permanent bolig.

Overgangsboligerne er en del af et større socialt investeringsprogram, som Den Sociale Investeringsfond, Hjem til Alle, Aarhus Kommune, Bikubenfonden og Rådet for Sociale investeringer i Aarhus står bag.

Det sociale investeringsprogram kan vise vejen til at tage livtag med de store strukturelle barrierer, der gør, at hjemløsheden er steget i Danmark, særligt blandt unge.

Tilstrækkelig støtte i form af Housing First vil kunne hjælpe 9 ud af 10 ud af hjemløshed. Alligevel er det kun under 1 ud af 10 i hjemløshed, der til trods for skiftende regeringers strategier bliver mødt af indsatsen.

Dette skyldes ikke manglende vilje, men mindset og strukturelle forhold, der gør, at social- og boligpolitik ikke er blevet koblet tidligere – modsat Norge og Finland, hvor hjemløsheden er halveret i samme periode, som den er steget i Danmark. 

En stor strukturel barriere i forhold til at udbrede Housing First handler om manglen på betalelige boliger – noget vi i den grad også mærker konsekvenser af for hjemløse i Aarhus Kommune.

Brug for flere almene boliger
I investeringsprogrammet allokerer vi boliger til Housing First, men der er brug for statslige investeringer i flere billige almene boliger, så vi reelt har boliger at henvise til, når unge i hjemløshed spørger om hjælp, og de typisk hverken har en klækkelig børneopsparing til et indskud eller netværk til at hjælpe dem ind på ventelister.

De offentlige styringsmekanismer er en anden væsentlig barriere i forhold til at bekæmpe hjemløshed med Housing First. Sagen er den, at hver gang kommunen henviser en hjemløs til et herberg, er der medfinansiering fra staten.

Vælger kommunen derimod at tilbyde en Housing First-indsats, er der ingen tilskud fra staten, der tværtimod sparer udgiften til herbergspladsen. Udgifter og gevinster følges altså ikke ad for kommunen.

Et økonomisk incatement
I det sociale investeringsprogram i Aarhus giver Den Sociale Investeringsfond, hvad der svarer til det beløb, som staten sparer på herbergspladser, til Aarhus Kommune.

På den måde får Aarhus Kommune et stærkt og økonomisk bæredygtigt incitament til at udbrede Housing First. Det betyder, at midlertidige og akutte indsatser bliver erstattet af varige løsninger – de unge får et sted, som de kan kalde hjem med adgang til tilstrækkelig social støtte og sundhedstilbud.

Med de første sociale effektinvesteringer sætter vi spot på, at vi er nødt til at nedbryde de strukturelle barrierer, hvis vi skal vende udviklingen med den stigende hjemløshed.

Vi håber, at vi ved at fjerne de styringsmæssige snubletråde kan inspirere til den hjemløsereform, regeringen har bebudet senere på året. Hvor der er vilje, findes en vej.

debat@altinget.dk