Rådet for Socialt Udsatte: Vi kan ikke hjælpe mennesker ud af hjemløshed uden betalbare boliger

Siden 1. oktober sidste år har hjemløsereformen banet vejen for en ny tilgang til bekæmpelse af hjemløshed i Danmark.

Tilgangen er baseret på den evidensbaserede Housing First-tilgang, og med reformen har man klogt ændret kommunernes økonomiske incitament til at hjælpe mennesker ud af hjemløshed.

Når den er fuldt indfaset, får kommunerne således kun statsrefusion for at indskrive mennesker på herberg eller forsorgshjem i tre måneder. Herefter går refusionen til at give en Housing First-indsats med specialiseret bostøtte i egen bolig. 

Vi ved, at Housing First virker. Vi ved, at økonomiske incitamenter virker. Reformen er med andre ord den helt rigtige vej at gå i bekæmpelsen af hjemløshed. 

Men der er også bump på vejen og uforløste potentialer, som forhindrer, at vi når målet. 

Grus i hjemløsereformen

I det Nationale Partnerskab mod Hjemløshed, hvor Rådet for Socialt Udsatte er repræsenteret, skal vi følge implementeringen.

Her er der bred enighed om, at særligt manglen på billige boliger, som egner sig til målgruppen, er en stor udfordring i mange kommuner. 

Problemet er størst i København. Her er der et stort behov for, at man fra politisk side sikrer, at der på den korte bane tages både almene og private boliger i brug, og at der på længere sigt bygges flere billige boliger. 

Vi kan ikke hjælpe mennesker ud af hjemløshed, hvis der ikke er en egnet og betalbar bolig til dem. 

Et andet stort bump på vejen er det problem med at få bolig og støtte, som opstår for borgere fra én kommune, der kommer på herberg eller opholder sig i en anden kommune. 

De ønsker ikke at bo i deres oprindelige kommune, og den kommune, de ønsker at bo i, er ikke forpligtet til – og har ikke interesse i – at give dem en bolig med støtte.

Det efterlader alt for mange hjemløse i et limbo. Derfor bør man tage de nødvendige skridt politisk for at gøre op med denne betalingskommuneproblematik, som står i vejen for hjælpen til alt for mange socialt udsatte mennesker. 

Ressourcerne skal matche opgaven 

Vi skal også forholde os til, at der er vidt forskellige muligheder for at få økonomisk hjælp i overgangen til eget hjem. Det afhænger nemlig af, hvilken af landets kommuner der har ansvaret. 

I stedet bør der oprettes en pakkeløsning med flyttehjælp, etableringshjælp, indskudslån og enkeltydelse til indskud, møbler, gardiner, service og så videre.

{{toplink}}

Det vil sikre en ensartet praksis på tværs af kommunerne og samtidig give mennesker en tryg overgang til egen bolig.

Det er positivt, at mange kommuner arbejder på at sikre, at mennesker kommer hurtigt videre fra herberg og ud i egen bolig. Det viser os, at de økonomiske incitamenter i reformen fungerer. 

Men det skaber også et øget tidspres i den faglige udredning af borgerne. Det kan have konsekvenser for borgerens følelse af tryghed i en presset situation, fordi fokus er på, at vedkommende skal videre frem for at finde ro. 

Derfor skal vi være sikre på, at der er tilstrækkelig kapacitet og kompetencer hos de medarbejdere, der skal stå for udredning og visitation. Vi skal sørge for, de ikke har for mange sager, og at der skabes gode rammer for samarbejdet med boformer, boligselskaber og så videre.  

Gevinster ved Housing First 

Sidst, men ikke mindst, bør vi naturligvis udvide refusionen for Housing First-bostøtten, så den også kommer mennesker til gode, der ikke har boet på et herberg. 

Ifølge Vive's seneste hjemløsetælling var der omkring 6000 mennesker i hjemløshed i Danmark i uge seks i år. Cirka halvdelen af dem er mennesker, som opholder sig på gaden, sofaer og lignende uden for herbergerne og forsorgshjemmene. 

Vive's seneste kortlægning af hjemløshed kan ikke vise os, hvilken effekt hjemløsereformen har haft på antallet af hjemløse, fordi optællingen blev foretaget få måneder efter, at reformen trådte i kraft.

Vi må i stedet bruge den som grundlag for i de kommende år at vurdere effekten af hjemløsereformen. 

For at vi opnår den bedst mulige effekt, skal der lyde en klar opfordring til kommunerne om at arbejde målrettet med Housing First for at hjælpe mennesker ud af hjemløshed og ind i en bedre tilværelse. 

En herbergsplads koster omkring 550.000 kroner årligt, og en Housing First-indsats koster et sted mellem 40.000 og 130.000 kroner om året.

Det kan ikke svare sig at lade være – hverken menneskeligt eller økonomisk. 

debat@altinget.dk