Psykologforening: Chefen er ofte ikke skyld i medarbejderens stress

Af Eva Secher Mathiasen
Formand for Dansk Psykolog Forening

Det er let at give sin nærmeste chef skylden for, at bunken med arbejdsopgaver bliver større og større, eller at instrukserne til løsningen af en opgave ikke er klare nok.

Det er formentlig også rigtigt nok at placere ansvaret der nogle gange. Men ikke altid – og ikke kun.

Sandheden er nok snarere, at hverken dårlig eller god ledelse sjældent kan hæftes på en enkelt medarbejder i en organisation eller virksomhed som eneste forklaring.

Flere oplever stress
I virkeligheden er succesformularen til trivsel og manglen på samme – stress – på arbejdspladsen mere kompliceret end som så.

Desværre ser vi i disse år, at udviklingen går den forkerte vej, og at flere og flere danskere på arbejdsmarkedet bliver overbelastede af såvel det fysiske som det sociale og organisatoriske arbejdsmiljø og det samlede levede liv.

En stor nylig undersøgelse fra Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø (NFA) viser, at 17 procent flere beskæftigede personer overbelastes psykisk, og at 15 procent flere beskæftigede har overbelastninger af muskel og skelet, hvis man sammenligner statistikkerne fra 2012 med i dag.

En anden undersøgelse viser, at 72 procent af AC's (Akademikernes hovedorganisations) medlemmer oplever, at deres arbejdsplads er præget af stress, og at næsten halvdelen af dem er stressede i hverdagen.

Skal udviklingen vendes, er der behov for at tænke nyt.

Det er langt fra alt, som kan forklares med dårlig ledelse, og vilkårene for god ledelse skal måske også fornys.

Det kan handle om virksomheders rammevilkår for sund udvikling, om hvordan lovgivningen på området er skruet sammen, om forbedring af de tilbud om rådgivning, der findes og også om tendenser i tiden, som måske ligger uden for den enkelte virksomheds rækkevidde at ændre på.

Ikke mindst er der behov for et opgør med den gængse opfattelse, at dårligt arbejdsmiljø partout skyldes dårlig ledelse.

Arbejdsmiljøindsatsen har ikke været god nok
I den samtale finder vi typisk ledere på den ene side af bordet, der er ansat til at løse en fastlagt administrativ opgave. I deres værktøjskasse findes der ikke altid den fornødne fleksibilitet eller fritid at give af til medarbejderne. Der findes heller ikke altid opgaver, der kan justeres på eller flyttes rundt på.

Med så lille et manøvrerum er det klart, at de færreste er i stand til at lede arbejdet på en måde, som både gør medarbejderne mest muligt produktive og samtidig sikrer deres trivsel.

På den anden side af bordet sidder medarbejderne, der oplever, at deres trivsel ikke længere kan sikres i forhandlingerne mellem fagforeninger og arbejdsgiverorganisationer, at samtaler med lederen føles som at slå i luften, og at de derfor er efterladt til deres egen "robusthed" – eller mangel på samme.

De kan derfor ende med at cykle magtesløse rundt i hverdagens uoverskuelige krav for til sidst at ende med at knække.

Men statistikkerne vidner om, at samtalen om god og dårlig ledelse ikke har båret de nødvendige frugter.

Vi skal derfor til at tale mere med hinanden om hvordan vi – inden for de rammer som vilkår på arbejdsmarkedet sætter – kan gøre det bedre, og skal problemerne med stress på landets arbejdspladser løses, skal de først og fremmest trækkes væk fra den enkelte medarbejder og ud i den sammenhæng, hvor de hører hjemme.

Heldigvis har alle en interesse i høj medarbejdertrivsel – fra fagforeninger og medarbejdere til arbejdsgivere, politikere og alle andre aktører på området, og herfra skal der lyde et varmt velkommen til beskæftigelsesminister Troels Lund Poulsens (V) nylige beslutning om at nedsætte et ekspertudvalg, der skal gentænke hvordan arbejdsmiljøet kan styrkes i landets virksomheder.

Da ministeren præsenterede sine tanker i en pressemeddelelse, opsummerede han i samme ombæring de senere års arbejdsmiljøindsats ved at konstatere, at ”den har slået fejl”.

Statistikkerne viser, at han har ret, men selvom opgaven er svær, betyder det ikke, at de næste ti års indsats på området behøver at være forgæves.

debat@altinget.dk