Psykisk sundhed blandt unge skal mere i fokus

STAFET: Det er vigtigt at øge kendskabet til unges trivsel og psykiske sundhed, mener projektleder Trine Palmegård Døssing fra Foreningen Det Sociale Netværk. Derfor har foreningen lavet initiativet "Unge På Vej".

Af Trine Palmegård Døssing
Projektleder ved Foreningen Det Sociale Netværk 

Hvordan takler du sårbare følelser? Hvor kan du søge hjælp, hvis problemerne vokser dig over hovedet?

Det er nogle af de spørgsmål, Det Sociale Netværks initiativ "Unge på vej - problemer vokser i tavshed" hjælper med at sætte på dagsordenen på ungdomsuddannelserne.

"Unge på Vej" er et initiativ, der arbejder for at øge kendskabet til trivsel og psykisk sundhed blandt unge. Målet er at oplyse om, hvor vigtigt det er at tage sin egen trivsel alvorligt, tale om, hvordan man har det og bede om hjælp, hvis problemerne er ved at vokse én over hovedet. Midlet er formidling fra unge til unge med udgangspunkt i personlige erfaringer - kombineret med oplysning og diskussion.

Ungdomsuddannelser i fokus
Eleverne på ungdomsuddannelserne har en alder, hvor de er særligt sårbare over for svære følelser som usikkerhed, ensomhed, mindreværd, stress, præstationsangst og lignende. Følelser, som de ofte oplever at stå meget alene med, og som de sjældent taler med andre om.

Men netop når man ikke taler med nogen om det, kan problemerne vokse sig endnu større i stilhed - og én over hovedet. For nogle påvirker de negative følelser og tanker dem i en grad, hvor det begynder at gå ud over deres psykiske sundhed, og det kan give sig udslag i symptomer på mistrivsel såsom angst, selvskade, spiseforstyrrelser og depression.

Dertil kommer, at undersøgelser viser, at den hyppigste grund til, at de unge falder ud af uddannelsessystemet, er personlige, sociale eller psykiske problemer.

Personlige erfaringer
Vores hold af frivillige i "Unge på Vej" tager rundt til ungdomsuddannelser og holder oplæg med fokus på, hvordan de er kommet godt igennem en udfordrende periode i ungdomsårene. Oplæggene er udviklet og formidlet af unge i 20'erne, som selv har erfaringer på området - enten personligt eller som pårørende, og hvordan den har lært dem at passe på deres egen psykiske sundhed og rumme andre, der går en svær tid igennem. Det er altså unge, der taler til unge, hvilket gør identifikationsfaktoren i forhold til målgruppen høj.

Foruden de personlige historier får eleverne på ungdomsuddannelserne også gennem oplæg og gruppearbejde mere viden om, hvordan de kan gribe det an, når de selv, eller nogen tæt på dem, går igennem en særlig svær tid.

Alt i alt er hensigten at italesætte psykisk sårbarhed og mistrivsel på en måde, som ikke handler om tunge lidelser og diagnoser, men om de almindelige ungdomsproblemer, som de fleste slås med.

Hvorfor?
Hver femte unge menneske i Danmark oplever trivselsproblemer i hverdagen. Og en stor del af disse oplever, at de ikke har nogen at tale med om deres problemer, eller at de er bange for at tale om dem.

Men det første skridt til at komme trivselsproblemer til livs er at tale om dem. Og det er den overordnede vision og det centrale budskab i "Unge på Vej": tal om det, for problemer vokser i tavshed! Eller som en af vores frivillige unge - Cecilie på 24 år - formulerer det: "Det handler om at fortælle unge, at de svære følelser slet ikke er så farlige - men at man skal række ud efter hjælp, når man har brug for det".

Stafet til Bydelsmødrene 
Altingets sociale stafet bør efter vores mening gå videre til Bydelsmødrene. Bydelsmødrene bygger på frivillighed og tager udgangspunkt i sammenhængskræften i lokalsamfundet.

Bydelsmødrene, som består af et frivilligt korps af kvinder med anden etnisk baggrund, har i flere år gjort en kæmpe indsats for at hjælpe kvinder med etnisk minoritetsbaggrund, som lever for isoleret og marginaliseret til at få en øget viden om samfundet og til at få den hjælp og støtte, de har behov for.

Bydelsmødrenes kæmpe engagement og funktion som brobyggere mellem lokalsamfundet og de marginaliserede kvinder repræsenterer en kæmpe gevinst for de kvinder, de er i kontakt med, og for samfundet.

 

Forrige artikel Teknologi aktiverer voksne udviklingshæmmede Teknologi aktiverer voksne udviklingshæmmede Næste artikel Børn skal ikke bare ses - de skal også høres