Læge og psykolog: Psykiske lidelser skal behandles efter patientens behov

DEBAT: I den nye ti-årsplan for psykiatrien bør behandling af psykiske lidelser i højere grad tage højde for patientens ønsker frem for at tilrettelægges efter en stereotyp diagnose, skriver Carl Leffler og Caspar Christensen.

Af Carl Leffler og Caspar Christensen
Hhv. Speciallæge i psykiatri og specialpsykolog i psykiatri

Sundhedsmyndighederne i Danmark kommer ofte med modstridende signaler i forhold til, hvordan vi skal forstå og hjælpe mennesker med psykiske lidelser.

Psykiatrien organiseres flere steder ud fra et særligt fokus på psykiatriske diagnoser og en underliggende forståelse af psykiske lidelser som medicinske sygdomme, hvor årsagerne til lidelsen befinder sig hos individet.

Psykiske lidelser er imidlertid andet end symptomer på medicinske sygdomme. De er påvirket af såvel psykiske faktorer, sociale faktorer, kulturelle faktorer som biologiske faktorer. Vores erfaring fra psykiatrien er, at samme diagnose kan komme til udtryk på forskellig vis hos vores patienter.

Vidt forskellige behandlingsbehov
For eksempel kan en depression hos én patient være mere kendetegnet ved social isolation, gråd og øget søvnbehov, mens depressionen hos en anden patient kan være mere kendetegnet ved vredesudbrud, manglende søvn og restløshed.

Vores erfaring er yderligere, at patienter som opfylder diagnosekriterierne for selvsamme diagnose kan have vidt forskellige behandlingsbehov.

Forleden så vi en nybagt mor i vores behandlingsregi, et distriktspsykiatrisk team med særlig kompetencer i bipolar affektiv lidelse. Hun var allerede velbehandlet for sin bipolar affektiv lidelse, men hun havde væsentlige bekymringer i forhold til sin nye rolle i tilværelsen.

Patienten ønskede derfor henvisning til et psykoterapeutisk gruppeforløb for barslende mødre. Men vores henvisning blev afvist i psykiatriske visitation på grund af hendes diagnose med bipolar affektiv lidelse.

Derved blev hendes diagnose bipolar affektiv lidelse på den ene side retningsgivende for behandlingen idet, at visitationen fastholdte behandlingen i vores regi, men på den anden side også årsag til forskelsbehandling i sundhedsvæsenet.

Behandlingen tog med andre ord udgangspunkt i systemets logik frem for, hvad der gav mest mening for patienten. Dette er efter vores mening et gentagende problem. 

Inddrag patienternes egne prioriteter
Når behandlingstilbud evalueres i behandlingsmæssige- og forskningsmæssige sammenhænge, så fokuseres der ofte på reduktion af bestemte symptomer hos patienter og bedring af deres funktionsniveau i dagligdagen.

Vi har dog et ønske om, at patienternes egene prioriteter for god behandling i højere grad indgår i evalueringerne og altid inddrages i behandlingen.

Har en patient for eksempel et velovervejet ønske om at blive medicinfri, bør dette ønske snarer være et succeskriterie for behandlingen end eventuel reduktion i bestemte symptomer.

I forbindelse med den kommende tiårsplan for psykiatrien ønsker vi os, at psykiatrien i højere grad organiseres efter en mere nuanceret forståelse af psykiske lidelser, hvor behandlingen bliver mindre stereotypt rettet mod bestemte diagnoser og i højre grad tilpasses den enkelte patients behov og præferencer.

Forrige artikel Børne-ngo’er i opråb: Kampen mod profit kan lukke de bedste socialtilbud Børne-ngo’er i opråb: Kampen mod profit kan lukke de bedste socialtilbud Næste artikel Forsker: Anbringelsesområdet er et ukontrolleret eksperiment Forsker: Anbringelsesområdet er et ukontrolleret eksperiment