Pædagogledere: Nødvendigt at teste børn
DEBAT: Evalueringer skader ikke børnehave- og vuggestuebørn. Tværtimod. Børnenes læring og trivsel afhænger ofte af, at pædagogerne finder notesblokken frem og registrerer den udvikling, de ser. Det skriver Sanne Lorentzen, formand for BUPL’s Lederforening.
Af Sanne Lorentzen
Formand for BUPL’s Lederforening
”Hvad kan du se på billedet?” spørger en kvindelig pædagog. Pigen på stolen ved siden af hende kigger ned på det laminerede papir på bordet og ryster på hovedet. Hun ved det ikke.
Scenariet udspillede sig i TV 2 Nyhederne søndag aften og har efterfølgende fået både pædagogernes fagforbund BUPL og forældreorganisationen FOLA til at kritisere test af små børn. Som formand for BUPL’s Lederforening mener jeg dog, at kritikken er alt for unuanceret.
Spørgsmålet er ikke, hvorvidt vi skal evaluere børn eller ej, men hvordan. Som ledere har vi ansvaret for, at børnene både trives og lærer, fra at de er helt små. Det er en grundlæggende del af pædagogikken. Den eneste måde, hvorpå vi kan sikre børnenes udvikling, er ved systematisk at følge op på, hvordan de klarer sig i forhold til deres jævnaldrende. Det er hverken ondt eller udleverende, det er omsorg.
Mange former for test
De udskældte test, som er en del af programmet Fremtidens Dagtilbud, er af flere blevet sammenlignet med skolernes afgangseksamener. Og selvom jeg mener, det er en stærk overdrivelse, bliver jeg selvfølgelig berørt, når jeg ser et fireårigt barn og en pædagog blive presset helt derud, hvor selv TV 2’s kameralinse rødmer. Sådan skal vi ikke behandle hverken børn eller pædagoger.
Men fordi enkelte børn reagerer uhensigtsmæssigt på en bestemt type test, betyder det ikke, at evalueringer i almindelighed skal forbydes i landets daginstitutioner. Evaluering af børn kan foregå på mange måder. Fra sprogscreeninger til observationer i garderoben og på legepladsen, de behøver ikke foregå i et tomt lokale med en stak laminatpapir.
Et tænkt eksempel kunne være, at en pædagog sidder sammen med en gruppe børn, som skal tegne og herefter klippe forskellige figurer. Undervejs observerer pædagogen 1) det enkelte barns evne til at tegne og klippe, 2) evnen til at indgå i fællesskabet med de andre børn og 3) barnets evne til at sætte ord på det, barnet gør - tegner og klipper. Pædagogen skiver efterfølgende sine refleksioner ned, så man kan se udviklingen i barnets læring, siden sidste gang barnet deltog i en lignende aktivitet.
Evalueringer er altså ikke per automatik ubehagelige. Og vi sikrer ikke kvaliteten ved at forbyde dem, men ved at lade lederne og pædagogerne vurdere, hvilken metode der bedst understøtter deres børns læring og trivsel. Nogle er glade for programmer fra ministeriet, mens andre udvikler deres egne systemer i hverdagen. Vi skal give plads til begge dele, for målet er at udvikle børnene mest muligt - ikke at levere data til forskerne.
Ældre Sagen: Mennesket før systemet
Forfatter: Politikere glemmer syge og handicappede
