Pædagogik ikke straf hjælper kriminelle unge

DEBAT: Blå bloks udspil om at nedsætte den kriminelle lavalder til 12 år er et skridt tilbage. Det mener formand for FADD Søren Skjødt, som savner opbakning fra Det Konservative Folkeparti.

Søren Skjødt,
Formand for FADD – foreningen af døgn- og dagtilbud for udsatte børn og unge

Vi har i FADD i et stykke tid været noget optagede af diskussionen om den kriminelle lavalder. 

Der skal ikke herske nogen tvivl om, at vi anser den borgerlige fløjs forslag om en sænkning af den kriminelle lavalder – og hvad deraf følger – som et alvorligt tilbageslag for både anstændigheden og retsfølelsen. Og som et eksempel på populisme af værste skuffe.

Den diskussion foregår altså lige nu i et land, der danner forbillede for andre landes visioner om at blive bedre til at værne om barndom og ungdom. Til at sikre børn og unges rettigheder. Og til at skelne mellem straf og behandling.

Hvad er det for noget?    

Konservative svigter som social vagthund
Ærligt talt savner vi den besindige røst fra Det Konservative Folkeparti.

Hvor er det borgerlige Danmarks sociale vagthund, som tidligere har haft valgtemaer som 'ordentlig behandling af de svageste'?

Er den holdning forsvundet med exit’en fra anstændighedsfortalere som Henriette Kjær og Benedikte Kiær, der i deres socialministertid var gode og vigtige samarbejdspartnere for os på udsatte børn og unge-området?

Meningsmåling understøtter blåt udspil
Overraskende – for ikke at sige lidt skræmmende – var resultatet af den meningsmåling, A&B Analyse havde foretaget for Altinget for en uges tid siden.

Den viste, at to tredjedele af de danske vælgere mener, at 14-årige skal kunne straffes, hvis de begår noget kriminelt.

Hvis jeg havde været minister kunne jeg have hørt mig selv komme med standardsvaret på, hvorfor folket mener noget andet end os: "Vi har været for dårlige til at informere…"

Målingen kan måske give yderligere vind i sejlene til det retspolitiske udspil, som en samlet blå blok kom med for nylig. Her tænkes en sænkning af den kriminelle lavalder ned til 12 år sammen med oprettelsen af en såkaldt ungdomsdomsstol, der skal tage sig af sager om kriminalitet begået af de 12-17-årige.

Pædagogik frem for straf
I stedet for konservativ sund fornuft kunne vi læse partiets nye formand, Søren Pape Poulsens, kommentar: "Problemet i dag er, at der er velmenende folk, som sidder og snakker frem og tilbage med de unge om, hvad de ikke må. Men det har ingen konsekvens."

Nu ved jeg ikke, hvem Søren Pape hentyder til, eller hvilke samtaler mellem 'velmenende folk' og udsatte børn og unge han har overværet. Men dels er det ikke sådan, det foregår, dels er der nogle af de børn og unge, vi har med at gøre, som helt klart oplever, at deres handlinger har en konsekvens.

Det afgørende for os er, HVEM der træffer beslutningen, med HVILKEN kompetence og HVAD HVEM efterfølgende skal sætte i gang. Og der tror vi altså mere på børnesagkyndige end på jurister og mere på pædagogik end på straf …

Kan 12-årige konsekvensberegne?
Omvendt, hvis vi forsøgsvis skulle gå med på tankegangen, at 12-årige vil kunne profitere af at blive stillet over for en dommer: 

Vi bærer på en forestilling om, at retssystemet skal vurdere, om den skyldige har haft et intentionelt forehavende, og at vedkommende har kunnet konsekvensberegne sine handlinger.

Kan 12-årige konsekvensberegne? Kan den 12-årige dreng, som måske hungrer efter social kontakt – efter at være blevet ekskluderet i skolen og efter at være kommet i kløerne på en lokal bande – vurdere konsekvenserne af de handlinger, han foretager – måske ovenikøbet under pres og trusler?

Med hvilket belæg opererer man med, at 12-årige vil have lettere ved at acceptere og erkende en sammenhæng mellem handling og sanktion – hvis en dommer har afsagt kendelsen?

Hvad er det så, forslagsstillerne forestiller sig, der vil ske? Vil børnene have lettere ved at forstå en sanktion, eller vil de blive mere kyniske, mere hærdede. Og hvad vil de bruge de erfaringer til?

Pædagoger udskiftes med fængselspersonale
Det er, som professor på Københavns universitet Eva Smith sagde i et debatindlæg i Politiken 21/9: 

“Nogle pædagoger skal imidlertid efter forslaget skiftes ud med fængselspersonale. Der tales også om personale »med militærfaglig baggrund« uden nærmere forklaring eller begrundelse. I USA har man forsøgt at udsætte unge kriminelle for militær disciplin. Desværre viste evalueringerne, at de unge ikke begik mindre kriminalitet efter sådan et ophold – tværtimod var der tendens til, at de begik mere kriminalitet.”

Forrige artikel KL: Kommunerne kan ikke stå alene i kampen mod misbrug KL: Kommunerne kan ikke stå alene i kampen mod misbrug Næste artikel Psykiatrifonden: Hvem har forebyggelsesansvaret i Danmark? Psykiatrifonden: Hvem har forebyggelsesansvaret i Danmark?