Overenskomst sikrer mere forældreorlov til fædre

OK15: Med den nye overenskomst for de kommunalt ansatte følger der en ekstra uges lønnet forældreorlov til fædre. Et lille, men vigtigt skridt, mener Kvinfo.

KL og Forhandlingsfællesskabet blev mandag morgen enige om en ny tre-årig overenskomst for de cirka 500.000 ansatte i kommunerne. Som en del af forliget indgår en uges ekstra lønnet forældreorlov til fædre.  

Det betyder derfor, at kommunalt ansatte fædre fremover vil have i alt syv ugers øremærket forældreorlov med løn.

Den ekstra uge er langt fra regeringens nu forkastede forslag om at indføre tre måneders øremærket barsel til mænd. Alligevel bør den ekstra uge betragtes som et vigtigt skridt, mener Nina Groes, direktør i Kvinfo.

Login