Nye tal om kontanthjælpsaftale: 11.000 børn risikerer fremover at vokse op i fattigere hjem

11.000 børn risikerer fremover at opleve, at deres forældre får færre penge til blandt andet mad, tøj og udflugter.

Det er konsekvensen af, at et flertal i Folketinget er blevet enige om at skærpe beskæftigelseskravet til 10.000 primært ikke-vestlige indvandrere, hvilket sender deres kontanthjælpsydelse ned på det laveste niveau efter 1. juli 2025.

Det viser nye tal fra Beskæftigelsesministeriet, som ikke blev lagt offentligt frem, da kontanthjælpsaftalerne blev indgået. Først en måned efter Altinget spurgte om tallet, har ministeriet udregnet det.

Blandt de 10.000 personer, som bliver sat ned i ydelse, er cirka halvdelen forældre, og ifølge regeringens beregninger har de altså tilsammen 11.000 børn. Tallet er dog forbundet med betydelig usikkerhed.

Børnene risikerer ifølge en ekspert og en børneorganisation at opleve en forringet hverdag og potentielt skadelige stressniveauer i familierne.

Forældrene kommer for de flestes vedkommende til at overgå fra kontanthjælp til den nye mindstesats på 6500 kroner om måneden.

Det kommer til at ramme børnene hårdt, lyder vurderingen fra Red Barnet.

“Børnene lever i forvejen i familier med en ekstremt presset økonomi og med bekymringen for, om mor kan betale husleje. De kommer nu til at opleve, at deres forældre får endnu færre penge til blandt andet mad, regninger og vintertøj,” siger generalsekretær Johanne Schmidt-Nielsen.

Ifølge forsker ved Vive Rune Vammen Lesner viser forskningen, at en lavere indkomst hos forældrene blandt andet påvirker prioriteringen af basale behov i hverdagen, muligheden for at være en del af sociale fællesskaber og giver et større psykisk pres i familierne.

Når forældrene får en markant lavere indkomst, kan der over en længere periode opbygges et skadeligt stressniveau i familierne, påpeger han.

”Det kan påvirke relationerne i familierne. Og hvis børn oplever skadelig stress over en længere periode, går det udover indlæringsevnen og immunforsvaret.”

{{toplink}}

S-ordfører: Nye tiltag skærmer børnene

Aftalen om det skærpede beskæftigelseskrav er en af i alt tre aftaler, der blev indgået i midten af oktober, som samlet set udgør det nye kontanthjælpssystem.

I en anden af aftalerne er der flere tiltag, der er målrettet børn af kontanthjælpsmodtagere.

Blandt andet indføres der et nyt børnetillæg på 2600 kroner til forældre uanset hvilken af de nye kontanthjælpssatser, de får.

Derudover indføres der et nyt medicintillæg, der skal dække udgifter til egenbetaling for medicin. Der indføres også et fritidstillæg, der skal sikre, at børnene kan gå til fodbold og deltage i en række kulturtilbud på lige fod med deres jævnaldrende.

Kan et nyt børnetillæg, fritidstillægget og et nyt tilskud til medicinudgifter ikke opveje de negative konsekvenser af den lave ydelse, Johanne Schmidt-Nielsen?

”Det er rigtig positivt, at der kommer skattefinansieret receptpligtig medicin til børn af kontanthjælpsmodtagere. For det har været uudholdeligt at se børn ikke får medicin, fordi familien ikke har råd. Det er også godt, der kommer et tillæg til deres fritidsliv”, siger hun og fortsætter:

“Men det ændrer ikke på, at forældrene samlet set får færre penge at leve for, og det kommer børnene til at kunne mærke. Det er jo andre udgifter i hverdagen end fodboldkontingentet og medicinen til at behandle mellemørebetændelse.”

Ifølge Socialdemokratiets beskæftigelsesordfører, Jens Joel, er børnetillægget og medicintilskuddet indført for at sikre, at børnene ikke lider afsavn med de nye aftaler.

”Det har været vigtigt for os, at der skal være et værn i forhold til børnene, uanset hvilken ydelse du er på i kontanthjælpssystemet. Både fordi det koster mere at være forsørger, men også i forhold til fritidsaktiviteter og medicin som vi ikke vil have, at man sparer på og dermed kan få gratis,” siger han.

{{toplink}}

Centralt tal mangler stadig

I forbindelse med indgåelsen af kontanthjælpsaftalerne har flere partier lagt vægt på, at aftalerne samlet løfter 4000 børn op over den såkaldte lavindkomstgruppe og dermed ud af fattigdom.

Senest kunne DR dog fortælle, at effekten først er fra 2045.

Altinget har dog ikke kunnet få oplyst af Beskæftigelsesministeriet, hvor mange børn der ryger over eller under fattigdomsgrænsen isoleret set for aftalen om det skærpede beskæftigelseskrav.

Vive-forsker Rune Vammen Lesner vurderer, at aftalen flytter en række børn under lavindkomstgrænsen.

”Det er min klare vurdering, at en væsentlig del af de her børn vil være påvirket af det lavere indkomstniveau, som familierne rammes af,” siger han.

Det er dog ikke muligt for Vive-forskeren at vurdere præcist hvor mange. Det kræver beregninger fra ministeriet. Men det burde være muligt at regne ud, påpeger han.

“Det er min klare forventning, at når man kan regne det samlede antal børn, der bevæger sig over fattigdomsgrænsen ud, så vil man også kunne give et rimeligt skøn på de enkelte delaftalers andel af det samlede tal,” siger Rune Vammen Lesner.

Klar opfordring

På det sociale medie X har Børnerådets forperson, Bente Boserup, opfordret beskæftigelsesministeren til at fremlægge tal på, hvor mange børn, der vil vokse op i fattigdom på grund af de nye kontanthjælpsaftaler.

“Det kan da ikke være så svært,” skriver hun.

Red Barnet opfordrer til det samme for at kunne følge konsekvenserne af de forskellige kontanthjælpsaftaler.

”Hvis man ønsker at reducere antallet af børn, der lever i fattigdom, så er det selvfølgelig vigtigt at vide, hvilke initiativer der fører til, at vi får flere børn i fattigdom og hvilke initiativer, der fører til færre børn. Derfor er det vigtigt at kende tallene isoleret set for de forskellige politiske aftaler,” siger Johanne Schmidt-Nielsen.

For Jens Joel og Socialdemokratiet har det samlede tal for, hvor mange børn, der fremover vokser op i lavindkomstfamilier, været det vigtigste.

”Det mest væsentlige er, hvor mange børn der ender i lavindkomstgruppen. Altså hvor godt børneværnet er. Det er det tal, der har betydet noget for mig og en række andre partier,” siger han og uddyber:

”Om de kommer fra den ene eller anden gruppe er ikke det væsentlige.”

Synes du det ville være befordrende for debatten, hvis man kan se, hvordan de enkelte aftaler påvirker antallet af børn i lavindkomstgruppen?

”Men det er jo ikke anderledes end, når der over et halvt år bliver vedtaget ti forskellige aftaler på Christiansborg om alle mulige forskellige ting. Det er jo relevant at spørge, hvad det samlet set betyder. For os, der har været med i det hele, har det været relevant at se på den samlede virkning.”

Ændringerne af kontanthjælpssystemet træder i kraft 1. juli 2025.

les@altinget.dk