Kontanthjælpsaftale sender 10.000 personer ned på laveste ydelse. Men regeringen kan ikke sige, hvor mange der har børn
Regeringen får kritik af Red Barnet for ikke at kunne svare på, hvor mange børn der vokser op hos forældre, som fremover får en markant lavere ydelser på grund af en ny kontanthjælpsaftale. Men det kan man sagtens give et skøn på, lyder det fra forsker.
En skærpelse af beskæftigelseskravet for primært indvandrere sender omkring 10.000 personer ned på den laveste sats i det nye kontanthjælpssystem.
Men fire uger efter at den politiske aftale om ændringen blev indgået, kan regeringen fortsat ikke svare på, hvor mange af de 10.000 der har børn.
Det oplyser Beskæftigelsesministeriet til Altinget.
Det manglende svar møder kritik fra Red Barnets generalsekretær Johanne Schmidt-Nielsen. Det bør stå klart, hvor mange børn der rammes af de nye ændringer i kontanthjælpssystemet, mener hun.
Hun går samtidig ud fra, at der blandt de 10.000 personer er forældre.
”Vi er optagede at bekæmpe børnefattigdom og følge udviklingen, fordi konsekvenserne er dybt alvorlige for børnene. Børnene lider voldsomme afsavn, og vi ved, at enkelt år i børnefattigdom risikerer at trække spor ind i voksenlivet i form af ringere tilknytning til arbejdsmarkedet, mindre uddannelse og større risiko for fysisk og psykisk sygdom,” siger hun.
Ifølge seniorforsker hos Vive Rune Vammen Lesner burde ministeriet sagtens kunne svare på, hvor mange af de 10.000 personer, der har børn.
”Det er min helt klare vurdering, at det er noget, der kan gives et rimeligt skøn på ud fra eksisterende datakilder,” siger han og fortsætter:
”Hvis man har identificeret, hvem borgerne er, så kan man godt regne på, hvor mange børn man forventer, de vil have. Det er en større udfordring at identificere, hvor mange der bliver ramt af ændringen, end hvor mange børn de har.”
{{toplink}}
Svar “inden for en overskuelig fremtid”
Aftalen om det skærpede beskæftigelseskrav er én ud af i alt tre aftaler, der samlet set udgør de nye ændringer i kontanthjælpssystemet.
Aftalen betyder, at 10.000 personer – primært ikke-vestlige indvandrere – overgår til den laveste ydelse i det nye system på 6553 kroner.
”Langt de fleste” af dem, der får en lavere ydelse, har tidligere fået udbetalt kontanthjælp, ifølge en pressemeddelelse fra Beskæftigelsesministeriet.
Altinget spurgte allerede Beskæftigelsesministeriet d. 13. oktober - samme dag, som aftalen om det skærpede beskæftigelseskrav blev indgået - om, hvor mange af de 10.000 personer, der rammes af ændringerne, som har børn.
Kort før denne artikels offentliggørelse oplyser ministeriet i et skriftligt svar, at de forventer at kunne sende et svar til Altinget “inden for en overskuelig fremtid”.
“Som tidligere oplyst, så er tallet på, hvor mange af de 10.000 personer som skønnes at have børn, ikke et tal Beskæftigelsesministeriet havde beregnet, da Altinget henvendte sig,” skriver ministeriet yderligere i en mail.
{{toplink}}
Efterlyser mellemregning
Den samlede effekt for børnefattigdommen, som de i alt tre nye aftaler om ændringerne i kontanthjælpssystemet, har regeringen regnet på.
Her lyder svaret fra Beskæftigelsesministeriet, at aftalerne samlet set i alt løfter 4000 børn ud af børnefattigdom ”på sigt”.
Den del af aftalen har dog også mødt kritik.
DR kunne for nylig fortælle, at de 4000 børn, der løftes ud af fattigdom, først sker med effekt fra år 2045.
Det har dog ikke været muligt at få et skøn fra Beskæftigelsesministeriet om, hvor mange børn der fremover vokser op i lavindkomstgruppen isoleret set for aftalen om det skærpede beskæftigelseskrav.
Men at man godt kan komme frem til det samlede tal om konsekvenserne for børnefattigdom uden at svare på, hvor mange børn der påvirkes af en delaftale, der sænker ydelsen for 10.000 personer, undrer Red Barnets generalsekretær, Johanne Schmidt-Nielsen.
”Hvis man kan lave et samlet tal, så må det også være muligt at udregne det specifikke tal,” siger hun.
For Red Barnet handler det om at få konsekvensen af de i alt tre aftaler, der udgør de samlede ændringer af det nye kontanthjælpssystem, frem i lyset.
”Det skal være tydeligt, hvilke konsekvenser politiske tiltag har hver for sig, og hvilke konsekvenser det har for antallet af børn i fattigdom. Det tegnes jo ikke tydeligt, hvis man ikke lægger det åbent frem,” siger Johanne Schmidt-Nielsen.
{{toplink}}
Gamle tal gav svar
I Red Barnet påpeger man samtidig, at Beskæftigelsesministeriet tidligere har svaret på et lignende spørgsmål.
Det skete i august, hvor man på opfordring fra Enhedslisten regnede sig frem til, at 2900 børn ville vokse op under lavindkomstgrænsen, hvis der blev indgået en politisk aftale om at skærpe beskæftigelseskravet og ydelsen samtidig blev sænket til samme niveau som integrationsydelsen.
Forudsætningen for det regnestykke er stort set det scenarie, som nu er blevet til virkelighed.
Dog er SHO-ydelsen – der også omtales som integrationsydelsen – erstattet af en ny mindstesats som et led i den politiske aftale om at forenkle kontanthjælpssystemet med færre ydelsestyper.
Men resultatet i svaret til Enhedslisten bygger på tal fra 2019, oplyser ministeriet.
”Med betydelig usikkerhed skønnes omkring 10.000 at blive omfattet af fremrykningen af beskæftigelseskravet, når reformen træder i kraft. De ca. 14.000 fra BEU-198 er ydelsesmodtagere, som forventes at blive omfattet af beskæftigelseskravet, hvis regelændringen var sket i 2019,” skriver ministeriet til Altinget med henvisning til folketingssvaret.
De nye ændringer af kontanthjælpssystemet træder efter planen i kraft 1. juli 2025.
”Uordentligt” og ”gemt”: Sociale organisationer kritiserer københavnske politikere for ikke at fortælle hele sandheden om besparelser
Ugens embedsmand: Maren Holm Johansen er uddannet dyrlæge og arbejder som vicedirektør i Familieretshuset
