Minister vil drøfte praksis om diagnosekrav med KL

Karen Ellemann (V) til spørgetid i Folketingssalen 6. april 2016.

DIAGNOSER: Socialministeren vil nu undersøge, om der kræves diagnoser hos kommunerne, før man kan få sociale ydelser.

Dansk Folkeparti var bekymrede for, om kommuner stiller krav om en diagnose, før man kan modtage sociale ydelser fra kommunerne. 

Men hvad var ministerens holdning til, at man i nogle kommuner krævede en diagnose, før man kan få en social ydelse, spurgte Karina Adsbøl (DF) social- og indenrigsminister Karen Elleman (V) til spørgetid torsdag.

Det er ikke i overensstemmelse med loven, hvis kommuner afviser at give hjælp på grund af, at borgeren ikke har en diagnose, lød svaret fra ministeren.

Karina Adsbøl ville herefter vide, hvad ministeren ville gøre for at afhjælpe problemet.

“Hvad vil ministeren gøre for, at kommunerne efterlever lovgivningen? Vi har en direktør på området, der siger, at det her er et problem. Vil ministeren sende hyrdebrev ud eller kigge på lovgivningen?”

Karen Ellemann var ikke overbevist om, at det var et generelt problem, at man kræver diagnoser. Hun vil nu bede sit ministerium om at få afklaret spørgsmålet med KL.

Se et uddrag af spørgsmålet i videoen ovenfor.

 

Forrige artikel Minister forventer snarlig afgørelse om socialøkonomiske virksomheder Minister forventer snarlig afgørelse om socialøkonomiske virksomheder Næste artikel Minister vil ikke udelukke afskaffelse af forældelsesfrist Minister vil ikke udelukke afskaffelse af forældelsesfrist