LOS til ekspertudvalg: Med jeres anbefalinger bliver de bedste leverandører marginaliseret

Siden ekspertudvalget på socialområdet udgav sin længe ventede delrapport 4. maj, har det ikke skortet på indlæg i debatten.  

Denne debat, der i sin kerne handler om, hvordan vi finder de fagligt og økonomisk mest bæredygtige løsninger på socialområdet, er både vigtig og god – og afgørende for, at vi sammen finder de rigtige.

Forleden tog udvalget til genmæle og beskrev, hvad de mener er misforståelser og uretmæssig kritik fra en lang række organisationer og aktører på socialområdet.    

På trods af dette forsøg på at fremlægge fakta og opklare misforståelser, så har jeg stadig en hel del bekymringer, som jeg ikke synes, Torben Tranæs og resten af udvalget lykkes med at mane i jorden.   

Særligt fordi udvalget understreger, at man har gjort sig umage med ikke at komme med et "præcist sæt af anbefalinger". 

Det klinger lidt hult, når seks af de første elleve anbefalinger, de er kommet med, allerede er inkluderet i økonomiaftalen mellem KL og regeringen for 2024 – ligesom de resterende fem stadig er på bordet.    

Det lader altså til, at politikerne har opfattet dem som værende ret præcise.

De sociale fonde leverer den bedste kvalitet, men bliver glemt

En af de anbefalinger, der allerede er med i økonomiaftalen, er etableringen af en lånepulje på 1,5 milliarder kroner til at udbygge den kommunale botilbudskapacitet. Der er flere problemer med den pulje, som jeg også har nævnt for udvalget.

For det første er min bekymring, at der vil ske én af to ting: At nye kommunale botilbud enten vil have tomme pladser, eller at de vil udvande kvaliteten ved at samle forskellige målgrupper på det samme bosted.

Konsekvensen kan altså være en suboptimering, da vi allerede i dag kan se i Socialministeriets tal, at den midlertidige og dermed fleksible kapacitet på botilbudsområdet ligger hos de ikke-offentlige aktører.

For det andet vil lånepuljen til kommunerne kunne medføre, at de sociale fonde, der ifølge tal fra Socialministeriet leverer den højeste kvalitet, vil blive marginaliseret som leverandører, fordi de i praksis har vanskeligt ved at låne penge til etablering, vedligehold og udbygning af kapacitet.

Den langsigtede konsekvens vil derfor blive en sektor, der på den ene side består af kommunale og måske mindre specialiserede tilbud, og på den anden side en række større kommercielle aktører, mens de sociale fondes rolle bliver ganske beskeden. 

Retten til at vælge sit hjem

Et andet forslag, som også er med i økonomiaftalen, er, at man ikke længere skal have ret til at vælge et dyrere alternativt tilbud end det, kommunen har visiteret til.

Jeg er med på, at udvalget har øje for, at et sådant forslag er afhængig af, at taksterne reelt er sammenlignelige. En sådan situation vil være ønskelig og noget, jeg bakker op om.

Men det er her vigtigt at huske, at vi taler om menneskers hjem. Altså om retten til selv at være med til at vælge, hvor man som voksent menneske med et eller flere handicap gerne vil bo.

Hvis mennesker i sårbare positioner skulle føle sig fejlagtigt visiteret og ønske at flytte til et dyrere alternativ, så ligger ekspertudvalget op til, at de i fremtiden selv skal betale fordyrelsen.

Men risikoen ved det forslag er, at vi deler mennesker med sociale problemer og handicap op i et a- og b-hold, hvor nogle har råd til at betale for den rette hjælp, mens andre ikke har. Det, mener jeg, er en farlig vej at gå.

{{toplink}}

Der er brug for mere inddragelse af de centrale aktører

I mine øjne kunne disse bekymringer være undgået, hvis centrale aktører på området var blevet inddraget tidligere og bedre i processen, for eksempel efter inspiration fra Reformkommissionen.

Blandt mine egne forslag er fokus på kvaliteten af forebyggelse, bedre arbejdsmiljø og bedre vilkår for socialrådgiverne, som alle kan være komponenter i forhold til at kunne kontrollere økonomien og samtidig opretholde en god økonomi.

Jeg vil derfor anbefale Ekspertudvalget at rejse rundt i landet og tale med de mennesker, hvis liv og hjem, udvalgets anbefalinger vil påvirke. Det vil helt sikkert føre til færre misforståelser næste gang, så vi alle kan se frem til næste delrapport i efteråret.

debat@altinget.dk