DEBAT: Jo hurtigere misbrugere kommer i behandling, jo større er deres chancer for at komme ud af misbruget. Stofafhængighed har store menneskelige omkostninger, og derfor skylder samfundet dem en hurtigere behandling, mener Jette Dam-Hansen, næstformand i Lægeforeningen.
Af Jette Dam-Hansen Næstformand i Lægeforeningen
Når man har et stofmisbrug, er man udsat på mange måder.
Selve afhængigheden af stoffet er i sig selv et stort problem, men dertil kommer, at stofafhængige ofte har både somatiske og psykiske sygdomme samtidig med deres afhængighed.
Vi ved, at det er afgørende, at stofmisbrugere har adgang til hurtig lægehjælp, når de henvender sig til kommunen med ønske om at komme ud af deres afhængighed af stofferne.
Bedre helbredsmuligheder Erfaringerne viser, at jo hurtigere stofafhængige kan komme i behandling, og jo hurtigere de får forbedret deres generelle sundhedstilstand, desto større bliver deres chancer for at komme ud af misbruget.
Netop hurtig lægehjælp til stofmisbrugere er en del af et nyt lovforslag fra regeringen. Lovforslaget vil give personer, der er afhængige af stoffer, en række konkrete rettigheder til at komme hurtigt i behandling. Blandt andet får kommunen pligt til at tilbyde gratis lægesamtaler til stofmisbrugere senest tre dage efter, at de har ønsket at komme i behandling for deres misbrug.
Det betyder en hurtig adgang til en lægelig vurdering af den stofafhængige, og dermed også at misbrugeren kan komme hurtigt i gang med at blive udredt og behandlet for sine sygdomme.
Store menneskelige omkostninger Der er ikke mange, der taler stofmisbrugernes sag. Det er paradoksalt, når vi ved, hvor store konsekvenser stofmisbrug kan have - først og fremmest for de stofafhængige selv, deres familie og pårørende. Det drejer sig om sygdom, skilsmisser, tvangsfjernelse af børn med mere.
Men følgerne af stofmisbrug kan også mærkes i samfundet. Større sundheds- og socialudgifter samt øget kriminalitet følger uomtvisteligt i kølvandet på misbrug.
Jeg glæder mig over, at stofafhængige nu får udsigt til at komme hurtigt i lægebehandling. Det vil være en stor og forbedret hjælp for rigtigt mange, som står i en svær situation. Den hjælp skylder vi de mere end 30.000 danskere, som skønnes at have et misbrug af stoffer.
Ud over adgangen til hurtig lægehjælp er det vigtigt, at kvaliteten af misbrugsbehandlingen er i orden. Der bør være et system, der sikrer kvaliteten i både den socialfaglige og sundhedsfaglige behandling, som kommunerne tilbyder de stofafhængige. Her skal Sundhedsstyrelsen og Socialstyrelsen samarbejde om at kontrollere kvaliteten i både selve misbrugsbehandlingen, og i behandlingen af de somatiske og psykiske sygdomme, som ofte følger af et misbrug.
Fra 25. september og en måned frem handler Socialdebatten om misbrug. Socialdebatten på Altinget : social har til formål at fokusere og styrke den socialpolitiske og socialfaglige debat i Danmark. Løbende inviterer Altinget : social eksperter, politikere, fagfolk og interesseorganisationer til at debattere udvalgte emner og/eller problemstillinger inden for det sociale område. Læs mere om debatten her.
Bland dig gerne i debatten ved at sende en mail til kafr@altinget.dk
Regeringen vil skrue op for mængden af fagfolk, der uddanner sig inden for børne- og ungdomspsykiatrien, fremgår det af sundhedsudspil. Det sker, efter kommission beskrev stigende mængder psykiske diagnoser blandt børn og unge i omfattende rapport.
Regeringens forslag til en sundhedsreform lægger op til den største ommøblering af sundhedsvæsenet i 20 år. Om reformen bliver en succes, afhænger i høj grad af, om de 17 nye sundhedsråd tåler mødet med virkeligheden.
Regeringen vil styrke sundhedsvæsenet med nye kronikerpakker, en reform af de almene læger og 17 sundhedsråd under de nu fire regioner. Få overblikket over regeringens forslag til en ny sundhedsreform her.
Med en ny Region Østdanmark og 17 nye sundhedsråd vil regeringen blandt andet sikre mindre ulighed i sundhedsvæsenet. Sådan lød det fra regeringstoppen, da de onsdag præsenterede et udspil til en ny sundhedsreform.
Børn og deres familier risikerer at blive skubbet ud over kanten af årelange ventertider i skilsmissesystemet. Derfor er der brug for, at socialministeren træder til og sikrer, at konfliktfyldte sager hurtigere bliver afsluttet i Familieretshuset, skriver Helle Brandt.
Enklere regler i sundhedsvæsenet giver mening, når det forbedrer forholdene for både patienter og ansatte. Men regeringens nuværende nedlæggelse af 1000 årsværk skaber frygt om, at det vil ramme de borgere, der i forvejen er mest udsatte, skriver Janus Tarp.
En plan for bekæmpelse af fattigdom, en undersøgelse af sociale mediers indflydelse på unges mentale helbred og implementering af EU’s handicapstrategi. Sådan lyder nogle af opgaverne til de nye EU-kommissærer. Få overblikket over hovedopgaverne til de nye kommissærer her.
EU-kommissionsformand Ursula von der Leyen har tirsdag præsenteret sit nye kommissærhold. Få et hurtigt overblik over de nye kommissærer og fordelingen af posterne.
Ursula von der Leyen har udpeget sit nye kommissærhold. Men hvem er de nye kvinder og mænd, der nu skal godkendes af Europa-Parlamentet? Altinget giver dig en kort introduktion – og en lynanalyse af både EU-formanden og hendes 26 nye kommissærer.
Ursula von der Leyen lægger ansvaret for den europæiske energipolitik i hænderne på en dansk EU-kommissær de næste fem år. Desuden skal han tage sig af de voksende boligproblemer i Europa.
Hvor mange regioner overlever, hvor mange sundhedsopgaver mister kommunerne, og hvor mange beslutninger skal fremover træffes nationalt? Her er otte vigtige ting, som Altingets sundhedsredaktion holder øje med, når regeringen onsdag præsenterer sit sundhedsudspil.
Den to-årige flexuddannelse for unge med kognitive handicap giver samfundsøkonomisk overskud. Derfor bør politikerne gøre uddannelsen permanent, skriver Mikkel Holmbäck og Thorkild Olesen.
Frivilligrådet: By kan lære af land
KL: Kommunerne kan ikke stå alene i kampen mod misbrug
