Kommunerne skal stoppe med at true borgerne

Af Helene Bækmark
Socialdirektør, Fredericia Kommune 

Før jul modtog jeg et brev fra biblioteket om, at lånefristen på en bog var overskredet, hvor stor bøden var og at "hvis jeg ikke afleverede inden for 10 dage efter dette brevs afsendelse, ville jeg fremover ikke kunne låne bøger på biblioteket". Sådan - to dage før juleaften.

Nu kender jeg vores bibliotek - det er venlige og kompetente mennesker, der arbejder der. Og nu er jeg - alt andet lige - oven på og kan godt tackle et lidt præcist brev fra en offentlig institution.

Men det slog mig, da jeg læste det, hvor tit vi i kommunerne (og sikket også andre steder fra) skriver til borgerne - mennesker - på en måde, så man må sig forbarme. Og ofte om emner, der er langt mere alvorlige end lånte bøger. Det er fx breve, der handler om offentlig forsørgelse. Borgeren, der modtager fx kontanthjælp eller sygedagpenge, skal medvirke til en række ting for at oppebære forsørgelsen, så vi er ofte i kontakt.

Truende kommunikation 
Stort set hvert eneste brev indeholder en trussel af den ene eller anden art. Fx: "møder du ikke op, betyder det bortfald af kontanthjælpen".

Som kommune skriver vi ikke sådan til borgeren for at være onde. Vi gør det ikke for at signalere, at vi er følelseskolde, magtarrogante skrankepaver. Og vi gør det heller ikke, fordi vi tror, at alle på offentlig forsørgelse er vanekriminelle, der leder efter en mulighed for at leve af offentlige penge. Men man kan godt få det indtryk.

Jeg modtager med jævne mellemrum breve fra borgeren, der oplever det sådan. De oplever, at formuleringerne i sig selv er inkriminerende. Tror vi ikke, at de er ordentlige mennesker?

Vi gennemgår jævnligt vores breve med tættekam. En gruppe borgere "i systemet" har kigget på dem og kommet med forslag. Og vi har været glade for samarbejdet.

Men vi kan ikke gøre så meget. Hvis vi "blot" sender en venlig indkaldelse til fx en opfølgningssamtale, så kan vi ikke fx stoppe sygedagpengene, således som vi skal gøre, hvis borgeren ikke møder op. Og det på trods af at lovgivningen indeholder præcise krav om, at kommunen skal stoppe for udbetaling i en række situationer.

For selvfølgelig har hver enkelt borger krav på besked om, hvilke konsekvenser en handling eller undladelse har. Vi lever jo trods alt i et retssamfund.

Kvalitetseftersyn i forbindelse med afbureaukratisering
Men jeg ville ønske, at der var en mere værdig kommunikation. At vi som kommune i vores dialog med borgerne kunne vise mere respekt og have som udgangspunkt, at enhver optræder med anstændighed og overholder sine aftaler. Og så kun være "meget præcise" over for dem, der har brug for den nøgne utilslørede besked om sanktioner af diverse art.

Men er vi "menneskelige", taber vi sagerne i ankesystemet. Der skal trues med bål og brand. Hele tiden.

I længden er det uholdbart - og jeg kunne sådan tænke mig, at vi i forbindelse med afbureaukratiseringen lavede et kvalitetseftersyn og erstattede "bål og brand" med et menneskesyn, der hviler på en grundsætning om, at voksne mennesker godt forstår en besked.

debat@altinget.dk