Evaluering af kommunalreform er ikke for sjov

Af: Dennis Kristensen, Forbundsformand for FOA - Fag og Arbejde, Poul Nyrup Rasmussen, Det sociale netværk, Bettina Post, formand for Dansk Socialrådgiverforening, Stig Langvad, formand for Danske Handicaporganisationer, Benny Andersen, formand for Socialpædagogerne og Mads Samsing, næstformand, HK/Kommunal.

En af vores tids største omstruktureringer af den offentlige sektor - Kommunalreformen fra 2007 - er netop nu ved at blive set efter i sømmene. Et hold embedsmænd er i skrivende stund i gang med at evaluere virkningerne af den omfattende omlægning af opgavevaretagelsen og -ansvaret, der fandt sted.

Nogle "evalueringer" har det med at gå i glemmebogen, når rapporten er afleveret til regering og Folketing. "Det var det. Og skal vi så se at komme videre. Det er alt for besværligt at lave om på tingene lige nu." Sådan lyder det ofte. Men denne gang står der alt for meget på spil. Kommuner og regioner står jo for stort set hele velfærden og service til borgerne - og hele ansvaret ift. vore mest udsatte.

Derfor retter vi denne appel til regering og Folketing: Glem ikke denne evaluering. Lad os benytte anledningen til en mere dybtgående, veldokumenteret debat om, hvordan den offentlige sektor egentlig fungerer - særligt i forhold til de mest udsatte borgere i Danmark.

Vi er seks organisationer, der underskriver dette indlæg. Vi og vores medlemmer arbejder til dagligt inden for det såkaldte specialiserede socialområde, hvor kommunalreformens ændringer har haft en markant betydning – på godt og ondt.

Samfundet kan gøre det bedre. Vi får med evalueringen forhåbentlig en række vurderinger, som kan give os en god basis for en bedre indsats i det daglige - der hvor udsatte mennesker virkelig har brug for velfærdssamfundet.

Vi opfordrer derfor politikerne til at engagere sig i den kommende evaluering. Lad os bruge den som afsæt til en drøftelse af den offentlige sektors strukturer, prioriteringer og principper - og vise en reel vilje til - i dialog - at søge de bedste løsninger. Der er opstået alvorlige problemer i kølvandet af kommunalreformen. Dem bør vi benytte evalueringen til at tage hånd om - især inden for det specialiserede område. Her er det vigtigt, at vi især får set på seks alvorlige problemer, som har direkte konsekvenser for de udsatte mennesker:

• Fragmenteringen. Kommunalreformens store mantra var "borgeren i centrum". Denne yderst fornuftige intension er desværre ikke indfriet på socialområdet. I stedet oplever navnlig de borgere, som har mange problemer, at de farer vild i en systemskabt labyrint, som de hverken kan finde rundt i eller ud af igen. Det betyder, at mange dygtige medarbejderes arbejde spildes, og at socialt udsatte ikke hjælpes. Det skal der rettes op på.

• Afspecialiseringen. Da kommunerne selv skal finansiere deres socialpolitiske tilbud, har de i udstrakt grad valgt at oprette egne billige tilbud. Derved er velfungerende specialtilbud blevet fravalgt alene pga. økonomi. Mange er lukket ned. Dermed er en masse specialviden gået tabt, og mange borgere får ikke den hjælp og støtte, som de har så desperat brug for.

• "Opgaveglidningen". Med reformens bestræbelser på at gøre tilbuddene mere borgernære, skæres der ned på regionernes behandlingstilbud. Resultatet er, at der går flere og flere utilstrækkeligt behandlede borgere rundt i kommunerne, fordi de ikke er færdigbehandlede på regionens sygehuse.

• Ansvarsfralæggelsen. Mange borgere falder mellem to stole. Kommunerne vil ikke tilbyde dem hjælp, fordi de hævder, at de er regionens ansvar - og vice versa.

• Den manglende sammenhæng. Regionen og kommunerne er to forskellige virkeligheder og systemer, som ikke kommunikerer godt sammen. De sociale rammeaftaler og sundhedsaftalerne fungerer ikke optimalt som styringsredskaber. De er holdt i alt for generelle vendinger og derfor i realiteten ikke forpligtende.

• Betalingskommune-/handlekommune-forholdet. Kommunernes finansieringsbemyndigelse har afstedkommet uhensigtsmæssig adfærd kommunerne imellem. Nogle gange er en kommune nødt til at visitere en borger til en nabokommunes tilbud. Det har givet uregelmæssigheder i tilbuddenes prisfastsættelse. Udbyderkommunen har nemlig en interesse i at presse prisen for tilbuddet i vejret.

Der er ingen tvivl om, at kommunalreformen har ført alvorlige udfordringer med sig - ovennævnte er blot nogle af eksemplerne. Mens vi venter på evalueringen stiger presset på den støtte og hjælp, der tilbydes personer med handicap og socialt udsatte. Mens vi venter, er der også kræfter, der forsøger at begrænse klageretten. Men det er jo at sætte kikkerten for det blinde øje. Det får ikke de reelle problemer til at forsvinde.

Derfor retter vi denne appel til regering og Folketing: Glem ikke reform-evalueringen. Og glem ikke at bruge den til at finde bedre løsninger i samarbejde med os, der arbejder med og for socialt udsatte mennesker i Danmark.

debat@altinget.dk