Nye udbudsregler er nødvendig innnovation

Af Lis Tribler
Næstformand i KL's Social- og Sundhedsudvalg og borgmester i Slagelse Kommune

Kommunerne ønsker en hjemmepleje med den ældre i centrum. Hvor den ældre er herre i eget liv - og hvor den enkelte ældres ressourcer udnyttes og tages alvorligt.

I kommunerne tror vi på, at man ud fra borgernes egen livsstil, vaner, traditioner og interesser skal udvikle mål og sikre motivation i forhold til selv at være herre over dagligdagens konkrete udfordringer. Borgere, som gøres uafhængige af hjælp gennem træning, oplever større livskvalitet, hvilket både gavner borgeren og samtidigt reducerer forbruget af offentlige ydelser.

Men vi er i en periode, hvor kommunerne skal udvise mådehold, og vi har derfor behov for nytænkning, hvis vi skal kunne fastholde den høje kvalitet, der kendetegner vores ældrepleje.

For vi kender alle udfordringerne. Antallet af ældre stiger dramatisk. Inden for de næste ti år kan vi forvente en stigning på 25 procent i antallet af borgere over 80 år.

Flere sygeplejeopgaver
Samtidig skal kommunerne løse langt flere sygeplejeopgaver som følge af kortere indlæggelsestider. På sygehusene går udviklingen i retning af stadig færre sygehuse, som til gengæld er mere specialiserede. Samtidigt er strategien, at patienterne skal udskrives, så snart de er lægefagligt færdigbehandlede. Det kan fx ses på antallet af liggedage, som er faldet fra 5,2 dage i 2001 til 3,1 dage i 2011.

Men når patienterne bliver udskrevet fra sygehusene, vil der i mange tilfælde stadig være behov for sygepleje. Disse tidligere sygehuspatienter skal nu modtage den sidste del af sygeplejen i eget hjem - og i kommunalt regi. De udskrevne patienter vil i mange tilfælde have flere diagnoser, hvilket vil betyde, at andelen af komplekse sygeplejeforløb i kommunerne vil stige. Det vil lægge yderligere pres på de kommunale budgetter på ældreområdet.

Denne udvikling stiller krav om en endnu mere effektiv ældrepleje i kommunerne. Kommunerne kan ikke bare lade budgettet på ældreområdet stige i takt med udviklingen i antallet af ældre.

Men det er helt centralt, at vi tager den enkelte ældres ønsker og meninger alvorligt. Derfor er KL også fortaler for det frie valg - for borgerens mulighed for at få indflydelse på egen pleje.

Nødvendig innovation
De nye frit-valgs-regler for kommunernes organisering af hjemmeplejen og borgernes frie valg er en nødvendig nytænkning.

Førhen har så godt som alle kommuner anvendt en såkaldt godkendelsesmodel til at sikre borgerne et frit valg i hjemmeplejen. Modellen indebærer, at kommunerne udregner en timepris for de forskellige ydelser og opstiller de ønskede krav til kvaliteten. Borgerne kan så vælge mellem de private leverandører, der lever op til disse krav.

Det betyder, at de private leverandører kun konkurrerer på kvaliteten og ikke på prisen. Samtidig har det i én ud af fem kommuner ikke været muligt at give borgerne et frit valg inden for den personlige pleje, fordi det ikke er økonomisk attraktivt for de private leverandører at levere disse ydelser.

Skærpet priskonkurrence
De nye regler fastholder det frie valg ved, at det fortsat er et krav, at borgerne skal have mulighed for at vælge mellem mindst to leverandører, hvilket i mange tilfælde vil være en kommunal leverandør og et antal private.

De større udbud giver tilmed mulighed for at stille større krav til sundhedsfagligheden hos leverandørerne, da man vil kunne opnå en volumen, der kan understøtte et fagligt udviklingssamarbejde mellem kommunen og den private leverandør, hvilket er en fordel for borgeren. Samtidigt skærpes priskonkurrencen mellem de private leverandører, da det vil være muligt at skræddersy udbuddene og fx samle hjemmeplejeydelser og plejecentre i det samme udbud.

Borgerne vil altså få leveret mindst den samme service til en lavere pris, og flere borgere vil opleve, at de har mere end en leverandør at vælge imellem.

debat@altinget.dk