KL: Ny servicelov skal have fokus på den tidlige indsats

Af Thomas Adelskov (S)
Formand, KL’s Social- og Sundhedsudvalg

Den nuværende servicelov er ikke ændret væsentligt i de seneste 20 år, men der er sket store ændringer i samfundet i den mellemliggende periode. Den teknologiske udvikling, kommunalreformen i 2007 og det stigende fokus på, at mennesker med handicap og sindslidelser har ressourcer og vil bestemme selv, er blot nogle af de ændringer, der er sket i perioden.

Serviceloven er af flere grunde ikke i tilstrækkeligt omfang længere den rigtige ramme om det vigtige arbejde med at yde hjælp og støtte til mennesker, som har nedsat funktionsevne på grund af et handicap, sindslidelse - eller fordi de er socialt udsatte.

En mere målrettet hjælp
Først og fremmest skyldes det, at der i de seneste ti år i stigende grad er kommet fokus på, at det offentliges ansvar ikke alene er at lindre, understøtte, yde omsorg og kompensere for de funktionstab, som nogle mennesker har. Men det er også at have fokus på deres ressourcer, så kommunen i højere grad kan støtte den enkelte i at komme til at mestre sit eget liv så meget som muligt.

KL mener derfor, at serviceloven bør laves om, så ydelserne og støtten i højere grad har fokus på at understøtte borgerne til, i den grad det er muligt, at kunne mestre deres eget liv. Derfor mener KL, at habilitering og rehabilitering skal skrives ind i lovens formålsparagraf.

KL mener desuden, at der er brug for at ændre reglerne, så de mange forskellige målgrupper for de sociale ydelser hver især kan få en bedre og mere målrettet hjælp, som både gavner den enkelte, men også gavner samfundet som helhed, fordi kommunen dermed kan bruge ressourcerne dér, hvor de gør bedst nytte - og dér, hvor der er størst behov.

Flere tidlige og forebyggende indsatser
For det første handler det om, at kommunen skal kunne tilbyde flere tidlige og forebyggende indsatser, før borgernes problemer (måske) vokser sig store. KL mener, at det er et problem, at kommunen i dag ikke i tilstrækkelig grad kan træde til med en tidlig forebyggende indsats ift. nogle målgrupper. Det gælder fx unge med psykiske problemer.

For det andet handler det om at undgå unødigt bureaukratiske procedurer. I dag gælder der fx tunge og bureaukratiske regler omkring vurdering og beregning af merudgifter til mennesker med handicap. Her bør der indføres enklere regler, som gør det nemmere for borgeren at gennemskue, hvad han/hun har ret til, og nemmere for kommunen at beregne og dermed hurtigere at iværksætte den nødvendige hjælp til borgeren.

For det tredje handler det om at styrke borgerens retssikkerhed ved at gøre lovgivningen mere enkel og gennemskuelig. I dag er reglerne om støtte til mennesker med handicap, sindslidelse eller sociale problemer spredt rundt i serviceloven. KL mener, at støttemulighederne bør samles i en ydelsesvifte, så borgeren og kommunen nemt kan danne sig et overblik over de forskellige støttemuligheder, og kommunen får et bedre udgangspunkt for at sammensætte en helhedsorienteret hjælp til borgeren, som samlet set opfylder borgerens behov for hjælp og støtte.

Det handler faktisk helt simpelt om, at udgangspunktet for al hjælp til borgeren skal gives med udgangspunkt i, at det enkelte menneske har ressourcer, ønsker og drømme, og at hjælpen skal understøtte den enkelte i at tage afsæt i sine ønsker og drømme og udnytte egne ressourcer, Og så skal vi sikre, at reglerne for dette arbejde er til at forstå for alle, både borger og medarbejder.

debat@altinget.dk