KL: Færre regler og mere frihed kan styrke retssikkerheden

Af Ulrik Wilbek (V)
Formand for KL's Socialudvalg

I tre år har tre kommuner fået lov til at smide flere dokumentationskrav og procesregler væk for at koncentrere sig om kerneopgaven at sikre socialt udsatte børn og familier får den hjælp og støtte fra kommunen, som de har hårdt brug for.

De foreløbige resultater af frikommuneforsøgene taler for sig selv. Kommunerne har omlagt socialrådgivernes arbejdstid, så der fokuseres på dialogen med børnene og familierne og bruges mindre tid på dokumentation. 

Det har ført til bedre retssikkerhed, hurtigere beslutninger, og kortere tid fra beslutning til indsats. Og vigtigst af alt, tyder det på, at børnene og de unge trives langt bedre, og relationen til kommunen er styrket.

Gladsaxe Kommune er blandt de tre kommuner, og her viser de foreløbige resultater, at omlægningen også har ført andre resultater med sig. 

Antallet af klagesager er i 2020 faldet til kun en enkelt sag, mod 17 sager i 2017.  

Sagsbehandlingstiden er blevet barberet med cirka en måned, så det nu kun i gennemsnit tager 62 dage at træffe en beslutning for barnet, frem for 95 dage i 2017. Mens også antallet af tvangssager er halveret siden forsøgets start. Alt det har betydet, at arbejdsmiljøet blandt sagsbehandlerne er blevet markant bedre, og sygefraværet er halveret.

Det er resultater, der inspirerer til at tænke helt nyt.

Flere regler løser ikke problemerne
I mere end ti år er kvaliteten af det børnefaglige område blevet målt på, om kommunerne har implementeret og overholdt lovgivningen. 

Og gang på gang har resultaterne vist, at kommunerne ikke har gjort det godt nok og ikke er kommet i mål.

Men frikommuneforsøgene stiller spørgsmålstegn ved, om reglerne nu også virker efter hensigten?

I løbet af de sidste femten år er antallet af lovregler, administrative forskrifter og principafgørelser eksploderet. Hver gang der er fundet fejl og mangler, har løsningen været at indføre flere regler.

Men måske skal vi vende tankegangen om og i stedet kigge på, om regler er den bedste fremgangsmåde til at give udsatte børn og unge det, de har behov for. 

Mig bekendt, er der ikke forskningsmæssigt belæg for at sige, at bare vi overholder lovgivningen til punkt og prikke, så vil de udsatte børn og unge og deres familier trives og få et godt liv.

Med regeringens kommende udspil til en ny Barnets Lov har vi chancen til at gribe det an på en anderledes måde.

Vi skal turde at tænke nyt, og ikke bare fortsætte i samme spor. Ellers vil vi gang på gang se de samme resultater uden skelen til, om vi faktisk får hjulpet børnene, de unge og deres familier til et bedre liv.

Sæt processen fri
Det er nu, vi skal sætte processen fri og sætte mere fokus på resultaterne. Det vigtigste må altid være at skabe gode resultater for borgerne, der skal føle sig inddraget og lyttet til.

Det er ingen hemmelighed, at KL og kommunerne længe har arbejdet for større frihed til kommunerne, også på det udsatte børne- og ungeområde. 

Det har vi også gjort meget klart i regeringen og KL's samarbejde om kulegravningen af reglerne på det udsatte børne- og ungeområde, som vi har givet hinanden håndslag på i økonomiaftalen for 2021, og som skal tænkes ind i regeringens nye udspil.

Derfor glæder det mig rigtig meget, at statsminister Mette Frederiksen i sin tale ved Folketingets åbning annoncerede, at hun vil give syv kommuner mulighed for at fravige alle regler på en række kernevelfærdsområder. 

Alt tyder på, at regeringen også kan se, at det vigtigste er at skabe resultater for børnene, de unge og deres familier. 

Men flere kommuner og flere velfærdsområder, heriblandt socialområdet, bør få muligheden for at tænke ud af boksen, så vi også kan skabe bedre resultater for alle børnene, de unge og deres familier. 

Arbejdet med de udsatte børn, unge og deres familier i kommunerne rykker for alvor, når Folketinget tør sætte rammerne, og lade kommunerne og deres fagfolk finde frem til indhold og svar i tæt samspil med børnene og deres familier.

debat@altinget.dk