Kirkens Korshær: En akuttelefon løser ikke psykiatriens grundlæggende problemer

Som led i arbejdet med en ti-årsplan for psykiatrien har regeringen præsenteret en række forslag til et løft af psykiatrien allerede i 2024. Blandt andet foreslås en national psykiatrisk akuttelefon, der kan rådgive borgere i akut krise og visitere til akut psykiatrisk hjælp. 

Som udgangspunkt mener vi i Kirkens Korshær, at det er et godt forslag.  

Hvis man kommer alvorligt til skade fysisk, ved alle, de skal ringe 112. Men hvad nu hvis det er psyken, der har akut brug for hjælp? Så ved de færreste, hvem de skal ringe til. 

Det er meget uhensigtsmæssigt og bidrager til, at folk ikke får den hjælp, de skal have. Som potentielt kan redde liv. {{toplink}}

En ny akuttelefon kan lette presset på andre linjer

I dag driver civilsamfundet en række telefonlinjer, hvor man kan ringe ind, hvis man har ondt i livet. I Kirkens Korshær har vi Sct. Nicolai Tjenesten, ligesom Livslinjen og flere andre gør et forbilledligt stykke arbejde. 

Disse telefonlinjer hjælper hver dag mange danskere. Men deres muligheder er også begrænsede. De har ikke ressourcerne til at holde åbent hele døgnet året rundt. Og de har ikke mulighed for at visitere til psykiatrisk hjælp. 

En psykiatrisk akuttelefon vil kunne hjælpe på begge dele. Desuden vil den kunne tage lidt af presset fra de andre linjer og sætte en tyk streg under, at akut psykisk lidelse er noget, vi skal tage alvorligt.

Om et helt nyt telefonnummer er den rigtige løsning, kan jeg dog godt tvivle på. I 112 har vi jo allerede et system, som fungerer, og som alle kender. Hvorfor ikke opgradere det, og lægge den psykiatriske akuttelefon ind under? Det, tror jeg, vil give den største effekt.

Alt i alt kan man håbe, at en psykiatrisk akuttelefon vil sikre flere den hjælp, de har brug for og krav på. At vi i højere grad kan forebygge mistrivsel og selvmord. {{toplink}}

Når det er sagt, så er der også udfordringer ved forslaget om en akuttelefon. 

Hvis akuttelefonen kun bliver en akut linje som 112 uden tid til samtale, er jeg alvorligt bange for, at effekten vil være begrænset. Så er det stadig os i civilsamfundet, der står med arbejdet med at forebygge selvmord. Og selvom vi selvfølgelig gør alt, vi kan, er det i mine øjne en opgave, der burde ligge i det offentlige. 

En telefonlinje løser ikke strukturelle problemer

Derudover er det store spørgsmål, hvor akuttelefonen skal henvise til. For der mangler desperat sengepladser i psykiatrien.  

I dag bliver alt for mange borgere udskrevet, selvom de langt fra er færdigbehandlede. Ofte dukker de samme mennesker efterfølgende op i vores varmestuer, hvor vi forsøger at tage os af dem, så godt vi kan. Men vi kan ikke give dem den behandlingshjælp, de har brug for.  

Den opgave må og skal det offentlige kunne rumme. Og det kræver politisk prioritering. 

En telefonlinje løser ikke de strukturelle problemer i psykiatrien. Det kræver et langt, sejt træk, hvor der fokuseres på flere sengepladser, mere personale og en opkvalificering af personalet.  

Regeringen har lovet et løft af børne- og ungdomspsykiatrien allerede i 2024. Og man kan håbe, at et generelt løft af kapacitet og kvalitet vil være en del af ti-årsplanen for psykiatrien.

Men i mine øjne er det faktisk det mest akutte behov af dem alle.

debat@altinget.dk