Frivilligrådet: Det nye regeringsgrundlag kan blive civilsamfundets redning

Kan du forestille dig et Danmark uden frivillige? Frivillige løfter store velfærdsproblemer allerede i dag. Og vi kan spille en endnu større rolle, når udgangspunktet er ligeværdigt samarbejde og partnerskaber i stedet for bestillingsopgaver. Men det kræver, at rammerne omkring de frivillige er i orden –  også de økonomiske.

Uden varmestuerne ville nogle af de mest udsatte ikke have steder at mødes på en kold vinterdag, uden frivillig gældsrådgivning ville endnu flere stå med større gæld og mindre livskvalitet, uden vågetjenesten ville mange ældre ligge ensomme i deres sidste timer.

Uden frivillige ville Danmark simpelthen være fattigere. Både socialt, menneskeligt og økonomisk, hvis man ser på de 315 milliarder kroner, som frivilligsektoren generer hvert år, som i princippet kan lægges til nationalproduktet.

Frivillige kan meget. Frivillige kan løfte store velfærdsproblemer – og de gør det allerede – hver eneste dag rundt i landet. Faktisk udspringer mange af de velfærdsydelser, vi har i dag, fra frivillige indsatser.

Civilsamfundet skal inddrages aktivt i beslutningerne

Men når vi taler frivillighed og velfærd, er jeg nødt til at sige højt, at man ikke blot kan pege mod et nødstedt område, og så løser frivillige og civilsamfundet problemet. Der virker til at være en antagelse af, at hvis bare de frivillige får lov til at hjælpe, så kommer de stormende.

Men så simpelt er det ikke. For vi bliver nødt til at sikre, at rammerne er der, at finansieringen er på plads, og vi er nødt til at have in mente, at det er sagen, som driver de frivillige kræfter. Frivillighed er og bliver en hjertesag.

Når civilsamfundet kommer med tidligt i processen, kan foreningerne være med til at kvalificere problemformuleringen, foreslå løsninger og være med til at få løsningerne ført ud i livet. Det bliver et partnerskab om at hjælpe et medmenneske i stedet for en bestillingsopgave.

Og partnerskaber kan netop være vejen frem – vi samarbejder på tværs af de sædvanlige sektorskel, så vi bedre kan nå ud til og hjælpe mennesker i udsatte situationer. Som sektorer kan vi noget forskelligt, og af samme grund kan vi også komplimentere hinanden godt.

Jeg hører fra mange, at samarbejde er svært. Vi opererer i forskellige paradigmer og taler forskellige sprog. Selv når vi gerne vil samarbejdet og ser dets potentiale, bliver meget for bøvlet, og vi bliver lost in translation.

Derfor er netop essensen af samtalen vigtig. Vi bliver alle fra hvert vores sted nødt til at strække os længere mod hinanden. Sætte os i den anden sektors stol og prøve – virkelig prøve – at forstå, hvordan verden ser ud fra den andens perspektiv. Vi skal investere i relationen for at forstå hinandens styrker. 

Forskellig slags samskabelse er vejen frem

Et eksempel er civilsamfundsstrategien, hvor vi i arbejdsgruppen bag anbefaler udvikling af både lokale og nationale partnerskaber, som skal afprøve nye modeller for samarbejdet mellem civilsamfundet og det offentlige.

Her er grundidéen, at vi gennem en dialogbaseret fælles koordinering dels kan komme bredere ud og nå flere borgere med behov for de eksisterende løsninger og dels kan udvikle nye løsninger til gavn for borgere i udsatte livspositioner.

Vi kommer ikke uden om den nye finansieringsmodel. For at vi i fællesskab kan indfri endnu mere af civilsamfundets enorme potentiale, bliver vi nødt til at sørge for, at rammerne er i orden –  også de økonomiske.

Den nylige usikkerhed omkring finansloven og SSA-forhandlingerne illustrerer med smertelig tydelighed konsekvenserne af det, som desværre er et grundproblem i den nuværende finansieringsmodel: Midlertidige bevillinger og puljestyring er kortsigtet og skaber uigennemsigtighed og en kolossal usikkerhed. Det går ud over medarbejderne, de frivillige og de mennesker, som har brug for indsatsen.

Vi står ved en skillevej

Derfor er jeg så utroligt glad for at kunne læse, at det nye offentliggjorte regeringsgrundlag lægger op til en ny, gennemsigtig og langsigtet finansieringsmodel for civilsamfundets arbejde, som vi i civilsamfundet har anbefalet, efterlyst og argumenteret for. Det er så vigtigt.

En ny langsigtet finansieringsmodel vil sikre rammerne for de frivillige. Det vil sikre, at gode initiativer, som allerede nu løfter store velfærdsopgaver, kan fortsætte. Og det vil sikre, at civilsamfundet får muligheden for at sidde med i samtalen om, hvordan vi løser problemerne. Nu ser vi frem til forhandlingerne, som skal sikre at en gennemsigtig finansieringsmodel lander. I Frivilligrådet står vi klar til at hjælpe.

Jeg håber, at vi om ti år husker, hvordan grundstenene blev lagt til nye stærkere partnerskaber. At vi til den tid ser, hvordan vi i fællesskab hjælper endnu flere. Og at vi ikke ser tilbage og ærgrer os over ikke at have forløst civilsamfundets enorme potentiale, fordi rammerne ikke var ordentlige. Fordi en hjertesag blev gjort til en bestillingssag.

{{toplink}}

debat@altinget.dk