Flertal bag hjemløseaftale er væk: ”Det vil være et stort politisk svigt, hvis man ikke gennemfører den”
Den politiske aftale, der skal sikre en omlægning af hjemløseindsatsen og nye økonomiske incitamenter til at afskaffe langvarig hjemløshed står efter folketingsvalget i venteposition. Partierne bag aftalen kan nemlig kun mønstre 79 mandater efter valget. Det skaber bekymring hos hjemløseaktører.
Et smalt flertal fejrede i november sidste år en stor social- og boligpolitisk aftale, der skal afskaffe langvarig hjemløshed i Danmark. Men blot et år senere er det smalle flertal bag aftalen væk.
Partierne bag aftalen kan på grund af det netop overståede folketingsvalg nu kun mønstre 79 mandater sammenlignet med de 92 mandater, der var bag aftalen tidligere.
Aftalen består i at skaffe 4.050 billige boliger og lave nye regler, der skal tilskynde kommunerne til at hjælpe borgere ud af hjemløshed gennem støtte i eget hjem i stedet for ophold på herberger.
”Det vil være et stort svigt politisk, hvis man ikke gennemfører den omlægning, man har lagt op til,” siger Kira West fra organisationen Hjem til Alle, der arbejder for at stoppe hjemløshed blandt unge.
En lignende bekymring finder man hos Bo Heide-Jochimsen fra Projektet Udenfor, der arbejder for at forbedre forholdene for hjemløse. Hans største anke er, at projektet ender med at trække i langdrag.
”Der er jo kun en gruppe af mennesker, der bliver taget til gidsel i det her, og det er jo de hjemløse,” siger han.
Opbakning til omlægning
Flertallet bag aftalen er lige nu væk, fordi Enhedslisten og DF gik tilbage med 15 mandater tilsammen ved valget. Og Kristendemokraternes enlige mandat i form af Jens Rohde er heller ikke længere i spil.
De fem partier bag aftalen kan kun samle 79 mandater i Folketinget efter valget, og derfor er aftalens realisering afhængig af, at der er flere partier, der bakker op om den nye lovgivning, der skal omlægge hjemløseindsatsen på det sociale område.
Sådan behøver det dog ikke gå ifølge Kira West, der håber at nogle af de andre partier vil være villige til at træde til, når Folketinget åbner op for det politiske arbejde igen.
”I virkeligheden behøver man ikke lave en ny hjemløseaftale. Man kan nøjes med at behandle og vedtage det lovforslag, der har været i høring. Det ligger jo klar inde i skuffen i ministeriet,” siger hun.
I løbet af processen har Kira West og Hjem til Alle haft en god kontakt med partierne på tværs, og har oplevet en stor opbakning til omlægningen på socialområdet.
”Det vigtigste budskab fra os er at holde fast i, at den omlægning til Housing First skal gennemføres. Vi står med en halv reform, der er bred opbakning fra hele hjemløsefeltet og mange er i gang med at implementere, så det skal på plads hurtigst muligt” siger Kira West, der dog gerne så, at lovforslaget var endnu mere ambitiøst og for eksempel udvidede målgruppen for indsatsen.
”Ja, boligaftalen er på plads. Men jeg er da nervøsfor den sociale del af aftalen,” siger Bo Heide-Jochimsen.
”Jeg må da indrømme, at jeg er optimistisk, for det nok skal komme på plads lige meget hvor regeringsmagten ender, fordi der er blevet lagt så meget energi i det fra mange sider," siger han og påpeger at flere partier har udvist interesse for aftalen.
Men for at kunne stykke et flertal sammen skal der skaffes flere mandater bag aftalen. Derfor har Altinget forsøgt at spørge Radikale og det nyvalgte midterparti, Moderaterne, om de vil lægge stemmer til aftalen om omlægning af hjemløseindsatsen.
Førstnævnte forlod i november sidste år forhandlingerne om aftalen i sidste øjeblik, fordi de ønskede et større grønt aftryk i aftalen. Hverken Radikale eller Moderaterne er dog vendt retur på Altingets henvendelse.
{{toplink}}
Historisk aftale
”Ambitionen med aftalen er fuldstændig klar: Vi skal ikke have langvarigt hjemløse i Danmark,” sådan lød det fra social- og ældreminister Astrid Krag, da aftalen blev indgået i november 2021.
Aftalen er en historisk omlægning af hjemløsestrategien i Danmark og er baseret på strategien ’Housing First’, hvor borgeren skal tilbydes en selvstændig og permanent bolig. Housing First-tilgangen gør op med ideen om, at man skal gøre sig fortjent eller kvalificere sig til en bolig.
”Det har aldrig været meningen, at herberger skal være andet end et akut tilbud. Derfor er det et helt grundlæggende greb, at vi nu får bostøtteparagraffen i serviceloven, og at vi får knyttet refusionen til den. Det betyder, at støtten følger den hjemløse og den indsats, som den hjemløse har brug for i sit liv og ikke, at man er på et herberg,” sagde Astrid Krag efter aftalen blev indgået sidste år.
Med aftalen afsatte partierne 900 millioner kroner af til permanent at sænke huslejen på 2.250 nye almene boliger til 3.500 kroner om måneden. Derudover skulle der afsættes 150 millioner kroner, der i de to efterfølgende år skulle nedsætte huslejen på 1.800 kroner på allerede eksisterende almene boliger.
Derudover lagde aftalen op til en ændring af refusionsreglerne på området, så kommunerne efter 90 dage ikke længere får refusion for borgeres ophold på herberger. I stedet kan kommunerne se frem til at få 50 procent af udgifterne til at hjælpe borgere på vej ud af hjemløshed med støtte i deres nye hjem retur.
Den ordning vil betyde, at kommunerne vil få refunderet 50 procent af udgifterne til bostøtte fra statskassen i op til to år.
Ved den seneste hjemløsetælling blev antallet af hjemløse opgjort til 5.789 personer. Det er et fald på 642 personer sammenlignet med hjemløsetællingen i 2019.
Trods rekordstor efterspørgsel dropper København at søge udskældt varmepulje til trængte borgere
Hjælp en kommende regering med afbureaukratiseringen: Hvor kan der fjernes bøvl og bureaukrati på socialområdet?
