Fælles plan for it-understøttelse af jobcentre

KORT NYT: Det er lykkes at få en fælles it-plan mellem AMS, KL og de kommunale leverandører på plads.

Sammenhængende it-understøttelse er en væsentlig forudsætning for effektiv produktion i jobcentrene.

I den forbindelse er det helt afgørende at få de nødvendige snitflader mellem de statslige og de kommunale it-systemer på plads.

Det er nu lykkes at få en fælles plan mellem AMS, KL og de kommunale leverandører på plads. Det oplyser KL på deres hjemmeside. 

KL er helt opmærksomme på, at det tidsmæssige forløb ikke svarer til jobcentrenes behov og forventninger.

AMS, KL og de kommunale it-leverandører har udarbejdet en fælles plan for udvikling og implementering af snitfladerne mellem den statslige it og de kommunale leverandørers systemer.

Planen indebærer, at forudsætningerne for, at de kommunale it-leverandører kan udvikle og implementere en fuld it-understøttelse af alle målgrupper i pilotjobcentrene og en fuld it-understøttelse af kommunale målgrupper i fællesjobcentrene, er tilvejebragt senest i juli 2008.

Den konkrete udvikling og tidsplan for implementering af den sammenhængende it-løsning i jobcentrene aftales konkret mellem det enkelte jobcenter og den valgte it-leverandør.

Login