Eks-direktør: Opfyldning af sociale mål kræver mere forskning
DEBAT: Hvis socialområdet skal udvikles yderligere, kræver det en markant øget inddragelse af praksisfeltet. Det skriver Knud Aarup, tidligere direktør i Socialstyrelsen.
Af Knud Aarup
Tidligere direktør, Socialstyrelsen
Der er ingen, som forestiller sig, at man kan forbedre den sundhedsmæssige indsats, uden at det sker på baggrund af omfattende og mangeårig forskning. Gennem årene er vi vænnet til, at vi hører om rotteforsøg, som om 10 år vil kunne danne grundlag for nye operationer, ny medicin og nye forebyggende programmer.
Der bruges i størrelsesorden 123 mia. kr. på sundheds- og sygehusudgifter (2013), og derfor er det helt naturligt, at der også bruges mange midler på forskning. Tallet for den offentlige forskning ligger på ca. 6 mia.kr årligt. Hertil kommer den private forskningsindsats i virksomheder som Novo Nordisk, Lundbeck og andre lignende, som ligger på den gode side af 8 mia. kr. årligt.
Sådan er det ikke på det sociale område, og det er måske en af de væsentligste forklaringer på, at vi ikke får bedre udvikling på området. Når nu Karen Ellemann skal til at formulere nye mål for den sociale indsats i Danmark, vil det være en ide at sætte fokus på forskning og starte med at genlæse rapporten fra 2012: ”Kortlægning af dansk social- og velfærdsforskning”.
Ikke hele sandheden
Det fremgår af rapporten, at der samlet bruges 532 mill.kr på social- og velfærdsforskning. De samlede udgifter til det sociale område (afgrænset til ældre, handicappede, og udsatte børn, unge og voksne) er i rapporten sat til 81 mia.kr.
En umiddelbar sammenligning giver det noget forstemmende resultat, at den offentlige forskning på sundhedsområdet udgør 4,8% af de løbende udgifter på området, mens det tilsvarende tal for socialområdet er 0,6%. Der er således for en umiddelbar betragtning 7,5 gange så mange midler til sundhedsforskning som til socialforskning.
Men det er desværre ikke engang hele sandheden. Bag tallene gemmer sig, at der til social- og velfærdsforskning er medregnet de midler, som går til konsulentbranchen, og som næppe kan sammenlignes med det, der sker på sundhedsområdet.
Fratrækkes det, er der grundforskning og anvendt forskning for 388 mill.kr. årligt. Medregnes omvendt den private sundhedsforskning, er den reelle forskel mellem sundhedsområdet og socialområdet følgende: Sundhedsområdet forsker for 14 mia.kr. svarende til 11% af udgifterne til området, mens socialområdet forsker for 388 mill.kr. årligt svarende til 0,47%.
Der er således 23 gange flere midler til sundhedsforskning end til socialforskning. Og reelt er forskellen nok væsentlig større, fordi de reelle sociale udgifter er langt større end ovennævnte 81 mia.kr.
Oplagt at sætte nye mål
Ministeren vil gerne gøre mere af det, der virker, og hun vil gerne udbygge viden. Derfor er det oplagt at sætte offensive og selvstændige mål, som kan øge forskningsindsatsen på det sociale område. Det kunne passende kobles sammen med et større fokus på den praksisrettede velfærdsforskning.
Der mangler i den grad en forskning, som kan omsættes i konkrete sociale interventioner. Der mangler i den grad en inddragelse af praksisfeltet i fastsættelse af mål for den sociale indsats og i udvikling af mål, som giver mening.
Alt dette ville være et flot og fremadrettet aftryk at sætte som minister for sociale forhold i Danmark.
Indtil nu har vi jo kun set, at ministeren kan afskaffe mål!
Danner: Gør op med kønsstereotype myter
Bettina Post: Gå fundamentet efter i sømmene
