DH: Behandlingsråd skal forhindre post­nummerlotteri for folk med handicap

Af Thorkild Olesen
Formand, Danske Handicaporganisationer (DH)

Danske Regioner præsenterede før jul modellen for det nye behandlingsråd, der fremover skal tage stilling til behandlingsformer og teknologier på sundhedsområdet.

Det er kærkomment, at vi nu får et supplement til Medicinrådet, der kan kigge bredere på behandlinger i sundhedsvæsenet. Vi anerkender, at der med begrænset økonomi er behov for at sikre, at man får mest mulig sundhed for pengene.

Samtidig vil jeg gøre det klart, at vurderingen af, om en behandlingsform eller en ny teknologi skal anbefales, ikke alene handler om prisen eller den direkte effekt på borgerens sundhed. Vurderingen skal også tage højde for behandlingens betydning for den enkelte borgers livskvalitet.

Det er afgørende, at der er forskellige behandlingsmuligheder til rådighed, inden man udsætter en given behandling for vurdering i behandlingsrådet.

Der er væsentlig forskel på, om et behandlingstilbud blot er ét af mange eller den eneste mulighed, som man som borger har for at få forbedret sin livskvalitet.

Små patientgrupper skal ikke diskvalificeres
Det er vigtigt, at ingen risikerer at få frataget retten til essentiel behandling.

Derfor skal små patientgrupper med sjældne sygdomme også tilgodeses i sundhedsvæsenet. De må ikke komme i klemme, fordi der ikke nødvendigvis foreligger evidens for en behandlingsform.

For os er behandlingsrådet en mulighed for at sikre generelle anbefalinger på områder, hvor der er ny viden eller forskelle i praksis – også dér, hvor der er gode resultater, men hvor patientgruppen er lille og evidensen derfor er begrænset.

Det må aldrig være diskvalificerende fra at få den behandling og støtte, som man har brug for, at man er en lille patientgruppe. Det er derfor heller ikke ligegyldigt, hvilken evalueringsmodel eller metode man lægger sig fast på.

Patienterne skal have indstillingsret
Danske Handicaporganisationer og Danske Patienter får hver en plads i det nye råd. Det er et vigtigt signal om, at borgernes perspektiv – ikke mindst de mange mennesker med handicap – skal tillægges stor vægt i rådets anbefalinger.

Samtidig er organisationerne en vigtig garant for, at borgernes vurdering af en behandlingsform tillægges stor vægt, når rådet skal anbefale nye behandlinger og teknologier. Borgerperspektivet er helt afgørende – ikke mindst når evidensen på et område er begrænset.

Borgerinddragelsen er også vigtig, når det gælder udvælgelsen af, hvad rådet skal beskæftige sig med. Vi foreslår, at patient- og handicaporganisationer får mulighed for at indstille nye behandlingsformer til rådet på lige fod med virksomheder og sygehuse.

Således sikrer vi, at rådets opmærksomhed også vendes mod de muligheder, som ikke umiddelbart giver virksomheden en økonomisk gevinst eller sygehusene en besparelse.

Lige adgang til sundhedsvæsenet
Det må aldrig være din bopæl, der afgør, om du kan få den behandling, som du har brug for.

Derfor er vi også glade for, at netop lighed fremhæves som ét af principperne for rådets arbejde. Det er for os et helt centralt mål med behandlingsrådet.

Det gælder ikke mindst geografisk, hvor en ensartet implementering i hele landet kan sikre, at mennesker med handicap ikke bliver ofre i et postnummerlotteri.

Et behandlingsråd, der forholder sig til denne ulighed, kan blandt andet bidrage til en mere helhedsorienteret tilgang til både prioriteringer og kvalitet på sundhedsområdet.

Min klare anbefaling er, at vi sætter fokus på de grupper, der lever med konsekvenser af uligheden i sundhed. Prioritering er en svær øvelse, men også en realitet i et sundhedsvæsen med begrænsede ressourcer. Det anerkender jeg.

Men tag ikke fejl: Når vi går ind i et kommende behandlingsråd, er det for at sikre, at borgerinteresserne tillægges nok vægt i de konkrete beslutninger, at der er fokus på lighed i anvendelsen, og at vi ikke efterlader de svageste patienter på perronen.

debat@altinget.dk