Det gode Thyra9

Af Thyra Frank,
MF og socialordfører for Liberal Alliance

Den seneste tids heftige debat om tilbagetrækningsreformen og de såkaldte fattigdomsydelser har været interessant at følge og spændende at være en del af. Som nyt medlem af Folketinget for Liberal Alliance er jeg blevet kastet ud i en principiel debat om vores velfærdssamfund, hvilket giver mig anledning til at komme med nogle overvejelser.

Min "jomfrutale" i folketingssalen for nylig kom til at omhandle den beskæring af efterlønnen, som den tidligere regering vedtog før valget med Dansk Folkeparti og De Radikale. Vi ville gerne have bidraget til at gøre reformen endnu bedre i den forstand, at vi ønsker efterlønnen helt afskaffet, samtidig med at vi ønsker at sikre nedslidte en god og fornuftig ordning. Kan man arbejde, så skal man arbejde. Det anser vi som en selvfølgelighed! For som en klog mand i Hjørring engang sagde: "Man tager ikke af fællesskabets kasse, hvis man ikke har brug for det."

Er man derimod nedslidt, skal man have hjælp. Her skal maskerne i velfærdsstatens sikkerhedsnet selvfølgelig gribe dem, der har behov, uden hensyntagen til hvor længe den enkelte har været på arbejdsmarkedet, eller om personen har været medlem af en a-kasse.

Fattigdom i livsduelighed
De alvorligste problemer handler fra mit synspunkt om omsorgssvigt, ensomhed og misbrug. Ensomhed er lige så dødelig som rygning, sagde professor John T. Cacioppo, en af verdens førende forskere på området, da han for nylig besøgte Danmark. Det er vi nødt til at tage alvorligt. Vi må ikke lukke øjnene for denne egentlige fattigdom i livsduelighed.

Vi risikerer at blive ensomme individer i en statskollektiviseret næstekærlighed. Det må vi ændre på. Der skal være mere plads til det, jeg har kaldt "Det gode Thyra9": Generøsitet, omsorg, humor, respekt, begejstring, tryghed, tillid, glæde og medfølelse. Det er begreber, som jeg mener, vil være til glæde og gavn for den enkelte, for fællesskabet og for fremtiden.

Mennesket som isoleret individ
Vi har vænnet os til at se mennesket som et isoleret individ, som professoren sagde, og det har fået os til at tro, at vi er uafhængige individer, der klarer os fint for os selv. Men det kan vi ikke, for mennesket er et socialt væsen.

Jeg er vokset op i et liberalt hjem og et liberalt samfund i Gl. Skørping, der var kendetegnet ved generøsitet, frisind og omsorg for de svage i fællesskabet. Det er mit udgangspunkt, og det harmonerer fint med Liberal Alliances politik. For et sundt velfærdssamfund kræver en sund økonomi. Når Liberal Alliance fokuserer så meget på økonomien, som partiet nu engang gør, er det jo netop for at sikre, at vi også i fremtiden har et velfungerende velfærdssamfund, hvor der er råd til at tage sig økonomisk af de svageste, og hvor der er overskud til at vise generøsitet, omsorg, humor, respekt, begejstring, tryghed, tillid, glæde og medfølelse.

Hvis vi ikke tager hånd om samfundsøkonomien, er det de svageste, der kommer til at betale den højeste pris.

debat@altinget.dk