Der er penge at spare på en præventiv indsats

DEBAT: Hvis der ikke sker en forebyggende indsats i de udsatte boligområder, der endnu ikke er på boligministerens udsatte-liste, kan problemerne vokse ukontrollabelt. Det mener Flemming Strøm, konstitueret direktør i KAB.

Af Flemming Strøm
Konstitueret administrerende direktør, KAB

De særligt udsatte boligområder har i årevis været genstand for en omfattende boligsocial indsats. En indsats, der har – og stadig er - nødvendig og uundværlig.

Ministeren for by, bolig og landdistrikter offentliggør i henhold til almenboligloven hvert år 1. oktober listen over særligt udsatte boligområder, ofte omtalt som ghettolisten. I 2013 optræder 40 boligområder på denne liste mod 33 i 2012. Der er ni nye områder på listen, mens to er røget ud siden sidste år. 

Der er flere kriterier, der afgør, om et boligområde placeres på listen eller ej – og dermed flere forskellige indsatser, der kan være med til at gøre listen længere eller kortere!

Efter de nuværende kriterier – de er ved at blive lavet om – skal et boligområde bestå af mindst 1000 beboere og opfylde mindst to af tre følgende kriterier:

  • Andelen af indvandrere og efterkommere fra ikke-vestlige lande overstiger 50 procent.
  • Andelen af 18-64-årige uden tilknytning til arbejdsmarkedet eller uddannelse overstiger 40 procent.
  • Antal dømte for overtrædelser af straffeloven, våbenloven eller lov om euforiserende stoffer pr. 10.000 beboere på 18 år og derover overstiger 270.

Listen kan altså blive længere, hvis krisen kradser, og flere ryger ud af arbejdsmarkedet. Eller kortere, hvis kontanthjælpsreformen får flere unge i arbejde. Længere, hvis politi og domstole får flere ressourcer og får dømt flere kriminelle. Kortere, hvis flere beboere med anden etnisk baggrund end dansk flytter væk fra de belastede områder - og det vel at mærke ikke er en arbejdsløs eller kriminel dansker, der flytter ind i stedet!

Uanset hvad, er der brug for, at den boligsociale indsats fortsættes. Det er en indsats, der koster i kroner og ører. Men det bliver endnu dyrere, hvis man ikke gør noget - for slet ikke at tale om de menneskelige omkostninger, når børnene i de udsatte områder alt for ofte går i deres forældres fodspor, får for lidt uddannelse og har svært ved at komme ind på arbejdsmarkedet osv.

Forebyggelse frem for brandslukning
Derfor bør det prioriteres at forhindre listen i at vokse. Og da vi ikke her kan ”nøjes” med at vente på, at opsvinget kommer, at politiet giver den gas, eller at de mest udsatte beboere flytter, så er der brug for, at alle parter prioriterer forebyggelse – også økonomisk.

Der findes en række boligområder, der er i fare for at havne på listen – og masser af boligområder, der nok aldrig gør det, men hvor der er fare for, at problemerne vokser ukontrollabelt, hvis der ikke sættes ind - forebyggelse frem for brandslukning. Det er billigere..., og det hjælper beboerne her og nu:

Hjælper dem til at få et job, en uddannelse, til at få deres børn i skole, til at lære dansk, til at holde deres store drenge ude af kriminalitet, til at inkludere dem i det danske samfund. Alt det, der betyder noget for rigtigt levende mennesker..., hvis liv jo dybest set ikke bliver ændret af lister!

De udsatte boligområder, både de, der er på listen, og de, der (endnu) ikke er, bliver tit omtalt som gråt beton, senest af en af de vel efterhånden meste citerede digtere i nyere tid, Yahya Hassan. Og ja, der er meget gråt beton. Men der er også meget andet - rigtigt gode boliger for eksempel! Fine grønne fællesarealer, store beboerlokaler, legepladser og andre fællesarealer.

Så lad os hjælpes ad med at skabe et bedre liv der og huske på, at det gør vi bedst ved at hjælpe den enkelte beboer til et bedre liv. Og hvis vi blot flytter de mest udsatte beboere..., ja, så bliver listen over udsatte boligområder måske kortere, men nissen flytter med!

Forrige artikel Effektmåling af boligsocialt arbejde er vanskeligt Næste artikel Tryghed er afgørende for en positiv udvikling Tryghed er afgørende for en positiv udvikling