Der er brug for diversitet i velfærdstilbud

Af Marie Louise Løvengreen Rasmussen 
Velfærdspolitisk chef i Dansk Erhverv

Der er udbredt enighed om, at vi skal tænke kreativt i de kommende årtier, hvis vi skal imødekomme det pres, der er på vores velfærd. Hverdagsrehabilitering er en vej at gå, men som det er i dag, står de offentlige tilbud forrest på scenen og har tilkæmpet sig den altoverskyggende hovedrolle.

I kulissen står der imidlertid en række private, frivillige, selvejende og socialøkonomiske aktører klar - hvis de altså får lov.

Forskellige tider har forskellige begreber, som alle stort set er enige om at prise. I disse dage er det hverdagsrehabilitering, som vi alle bøjer os i støvet for. Ikke mindst i lyset af de markante besparelser, som Fredericia Kommune har opnået på hjemmehjælp.

Enhver kommune med respekt for sig selv har uden tvivl gang i en eller anden form for rehabiliteringsindsats – om end ikke i den fulde Fredericia-model.

Der skal findes en idealmodel
Som arbejdsgiver - og erhvervsorganisation, der arbejder for en mere effektiv og ressourcebevidst offentlige sektor - støtter Dansk Erhverv varmt tankerne om hjælp til selvhjælp på hjemmehjælpsområdet.

Det er en enorm mulighed at kunne forene større livskvalitet for borgeren ved at mestre eget liv med markante besparelser i de fremtidige udgifter til hjemmehjælp. Men når dette er sagt, er der stadig en række udfordringer ved øget hverdagsrehabilitering, som vi i langt højere grad skal forholde os til.

For det første skal vi holde fast i målet med hverdagsrehabilitering: Nemlig, at borgeren i tæt samarbejde med sundhedsfaglige kompetencer får hjælp til at klare sig selv ”i eget liv” – eller som de professionelle taler om at udvikle borgerens mestrings-kompetence med. Så skal vi nok realisere et langsigtet mål om at frigøre ressourcer. Men starter vi den anden vej rundt, går det galt. Så bliver det bare til et nyt besparelsesprojekt.

For det andet bør der ske en langt større grad af central koordinering af rehabiliteringsindsatsen på tværs af kommunerne. Vi skal ikke udvikle 98 forskellige Fredericia-modeller, men opbygge fælles metoder og tilgange.

Det gælder over for borgeren, i kommunens egne arbejdsgange og i forhold til samarbejdet med de mange ikke-offentlige aktører.

De gryende erfagrupper m.m. på tværs af kommunerne er naturligvis et godt tiltag, men vi mangler stadig at udvikle fælles modeller for hverdagsrehabilitering: Idealmodeller, man som kommune kan tage udgangspunkt i, og som man fra centralt hold har sagt god for virker.

For det tredje er det væsentligt, at der sker en mere langsigtet samtænkning mellem rehabiliteringsindsatsen, det frie valg af hjemmehjælp og inddragelse af de ikke-offentlige aktører. De er en garant for udvikling og mangfoldighed i opgaveløsningen.

Alle skal selv kunne vælge

Der er i dag frit valg til at vælge leverandør til praktisk og personlig hjælp. Men det gælder ikke, hvis man er visiteret til rehabilitering.

Vi ser altså, at flere og flere borgere visiteres til hverdagsrehabilitering uden at kunne vælge mellem andre leverandører end det offentlige. Og jo mere hverdagsrehabilitering desto mindre frit valg af hjemmehjælpsleverandør for borgeren.

Det virker lidt paradoksalt, da udvikling af Fredericia-modellen netop er et eksempel på den innovation og kreativitet, som et offentlig-privat samspil kan fostre.

Der burde ikke være noget i vejen for, at borgeren, der skal hverdagsrehabiliteres, også kan vælge mellem andre leverandører end den kommunale. Men det kræver, at rehabiliteringsydelsen klart defineres, og at der tænkes i nye afregningsmodeller.

Alle borgere er ikke ens, og derfor har vi brug for diversitet i vores velfærdstilbud – det gælder også for hverdagsrehabilitering.

Vi skal udnytte vækstpotentialet
Samtidigt ville det være ufornuftigt ikke også at dyrke det vækst- og beskæftigelsespotentiale, der ligger i at inddrage ikke-offentlige aktører i hverdagsrehabiliteringen.

Nu og her er det blevet Hjemmehjælpskommissionens lod at levere både de store visioner og praktiske anbefalinger for fremtidens hjemmehjælp. Dansk Erhverv vil gerne opfordre kommissionen til at bane vejen for, at der skabes fælles hverdagsrehabiliteringsmodeller, så vi ikke genopfinder den dybe tallerken 98 gange.

Vi har behov for klart definerede hverdagsrehabiliteringsydelser og en ny afregningsmodel, der gør det meget nemmere at inddrage ikke-offentlige aktører og muligt at samtænke hverdagsrehabilitering med det frie valg af hjemmehjælp.

Vi skal understøtte det vækstpotentiale, der ligger i at inddrage ikke-offentlige aktører i rehabiliteringsindsatsen – i stedet for at udvikle endnu et offentligt velfærdsmonopol.
 

debat@altinget.dk