Dansk Psykiatrisk Selskab: Brug af tvang i psykiatrien skal ned, derfor skal vi oprette selvskadeteams

Af Bestyrelsen i Dansk Psykiatrisk Selskab
Se alle afsendere i faktaboksen til sidst i indlægget

Brugen af tvang i psykiatrien skal ned. I det brede forlig om psykiatrien, vi fik sidste år, blev der sat tal på: Den tvang, som psykiatriske patienter oplever som den mest indgribende, og som opstår i akutte situationer (bæltefiksering, fastholdelse og akut beroligende medicin med tvang), skal reduceres med 40 procent i 2030.

Hvis vi skal nå det mål, skal vi gøre en særlig indsats for patienter med alvorlig selvskade. Vi ved, at denne patientgruppe er mere udsat for gentagen tvang end tidligere.

Derfor foreslår vi, at alle regioner indfører selvskadeteams, på linje med den ekspertise og de specialiserede indsatser, vi allerede nu ser rundt omkring i landet.

På den måde kan vi forbedre forløbet op til, under og efter indlæggelser for disse patienter. Desuden kan vi kunne skåne dem for meget af den tvang, de i dag bliver udsat for.

Arbejder sammen om patienterne 

I selvskadeteamet arbejder psykiatrisk afdeling, hospital og botilbud sammen om patienterne. Læger, psykologer og sygeplejersker er fast tilknyttet den enkelte patient. Teamet står for behandlingen, både når patienten er indlagt på psykiatrisk afdeling, på hospitalsafdeling, og når patienten er udskrevet.

Selvskadeteamet vejleder og bistår personalet på botilbud, så patienten møder den samme tilgang i sit botilbud og under sin hospitalsindlæggelse. Ligesom de ansatte i psykiatrien jævnligt vejleder og bistår kollegerne i somatikken og støtter op, når en patient for eksempel skal syes, eller når ting, der er blevet slugt, skal op igen.

Lad os for eksempel tage den unge kvinde Anne. Hun er 24 år og har diagnosen ”emotionelt ustabil personlighedsstruktur af borderline type”.

Siden hun var 16 år, er hun blevet tvangsindlagt flere gange om måneden, fordi hun skærer sig til blods eller prøver at sluge knive eller knapcellebatterier. Når hun bliver tvangsindlagt, vil hun ikke havde hjælp til at stoppe med at skade sig selv.

{{toplink}}

Ofte er Anne blevet bæltefikseret og har fået akut beroligende medicin med tvang, da hun har været i voldsom affekt og i livsfare. Mens hun er indlagt, fortsætter hun med at skade sig selv, og ofte tyer hun til selvskade inden, hun skal udskrives.

Skaber tryghed, når patienterne har det allersværest

Hun visiteres nu til selvskadeteamet, som hun mødes med en gang om ugen på det døgnbemandede bosted, hvor hun bor. De ansatte på bostedet deltager i samtalerne, så alle i samarbejde med Anne kan lære at håndtere de følelser, der fører til, at hun skader sig selv.

Selvskadeteamet følger op på Annes indlæggelser og lægger en plan for, hvordan Anne kan få hjælp, inden hun skader sig selv, og for hvordan personalet bedst muligt kan hjælpe hende, når hun er i affekt og bliver indlagt.

Anne bliver også tilbudt patientstyret indlæggelse, så hun selv kan aktivere en indlæggelse, når hun kan mærke, at impulserne til selvskade løber løbsk.

Når Anne er indlagt, mødes hun af det faste team af kontaktpersoner og behandlere i Team for selvskade. Det betyder, at Anne er tryg ved de mennesker, hun møder, også når hun har det allersværest og akut har behov for støtte.

Efter at have været tilknyttet Team for selvskade nogle måneder, bliver Anne som oftest indlagt frivilligt via sin patientstyrede indlæggelse. Når hun en sjælden gang imellem bliver tvangsindlagt, foregår det mere roligt end tidligere.

Anne bliver ikke længere bæltefikseret eller får medicin mod sin vilje, ligesom hun sjældnere skader sig selv alvorligt. Hun siger, det er rart at kunne blive indlagt på en rolig måde og få hjælp, før hun begynder at skade sig selv.

Vi kan – desværre – aldrig få en psykiatri, hvor tvang ikke finder sted. Men indførelsen af selvskadeteams på landsplan være et stort og vigtigt skridt på vejen mod højere kvalitet og mindre tvang i psykiatrien.

{{toplink}}

debat@altinget.dk