Borgmester: Det sociale frikort skal gøres mindre bøvlet

Af Cecilia Lonning-Skovgaard (V)
Beskæftigelses- og integrationsborgmester i København

Så kom regeringen endelig til fornuft og lyttede til min og Venstres røst, der i Altinget har argumenteret for, at social- og indenrigsminister Astrid Krag skulle indse det fornuftige i at få det sociale frikort forlænget.

Nu får forsøgsordningen formentlig lov at overleve endnu et år, frem for at udløbe ved årets udgang, og som beskæftigelsesborgmester i København er jeg meget glad for det.

For jeg har hele tiden ment, at en forlængelse af ordningen var det eneste rigtige. Både menneskeligt og for samfundet.

Tilbage i juli havde jeg fornøjelsen af at møde Heidi. Hun har i mange år levet på gaden og haft et misbrug, men nu har hun fået et arbejde.

Hun gør rent, og med sin ladcykel henter hun flasker hos Vesterbros butikker og caféer og tjener sine egne penge.

Muligheden har hun fået gennem forsøgsordningen det sociale frikort.

Mindre bøvl og billigere administration
For med et socialt frikort i hånden kan hjemløse, misbrugere og andre af samfundets udsatte tage småjobs og tjene op til 20.000 kroner om året uden at blive trukket i offentlige ydelser.

Og for Heidi har det gjort en stor forskel.

Hun tager færre stoffer, mærker stoltheden boble og sparer op. Den oplevelse under jeg mange flere udsatte som hende.

For udsatte fortjener også en chance for at opleve, hvordan det er at være en del af det arbejdende fællesskab.

Hvor man har noget at stå op til om morgenen og hvor man føler, at man som menneske dur til noget og har værdi på arbejdsmarkedet.

Men nu, hvor vi ved, at frikortet overlever endnu et år, bør vi også tale om, hvordan vi gør det sociale frikort endnu bedre.

For vi skal fjerne de børnesygdomme, som måske kan komme til at stå i vejen for at gøre ordningen permanent.

For det første ser vi i Venstre gerne, at administrationen af frikortet bliver billigere, og at det bliver lettere for virksomhederne at tage et socialt ansvar ved at ansætte borgere i småjobs.

Her er der en konkret udfordring i at gøre det mindre bøvlet for virksomhederne at udbetale løn gennem frikortet.

Udbetalings-hurdles skal løses
For i København har vi desværre set eksempler på, at frijobbere efter at have udført et stykke arbejde får at vide, at virksomhedens lønsystem ikke kan bogføre løn uden at indberette til Skat, og at de derfor ikke kan få glæde af ordningen. 

Og så er frikortet jo ikke meget bevendt.

Hvis den udbetalings-hurdle bliver løst, vil det også gøre administrationen af frikortet billigere, da det i sidste ende er kommunen, der skal hjælpe de borgere, som kommer i klemme.

Men jeg tror på, at hvor der er vilje, er der vej. Og den vej skal vi finde sammen med virksomhederne.

For ingen virksomheder, ingen småjobs. Og ingen småjobs, ingen chancer for byens udsatte til at prøve kræfter med arbejdsmarkedet og få mod på mere.

En kilde til værdighed
Vi skal gøre alt, hvad vi kan for at gøre det sociale frikort attraktivt – både for de udsatte og for de virksomheder, som de løser småjobs for.

For et job og en løncheck er så meget mere værd end de penge, der tikker ind på en konto. 

For udsatte københavnere er det en kilde til værdighed, ligeværd og stolthed.

Og den følelse må vi ikke tage fra dem.

debat@altinget.dk