Børns Vilkår: Fængselsaftale i Kosovo rammer børnene hårdt

Børn har brug for at kramme deres forældre, også selvom de sidder fængslet i Kosovo. Regeringens ambition om at leje fængselspladser i Kosovo får konsekvenser for de børn, der allerede er udfordrede af at have indsatte forældre, skriver Rasmus Kjeldahl.

Regeringen har en klar ambition om at leje fængselspladser i Kosovo, og der har for nyligt været høringsfrist på forslaget. Pladserne skal som udgangspunkt gå til indsatte uden børn.

Men er der pladser i overskud, skal de fyldes af indsatte med børn – og den del er mildest talt uspiselig for Børns Vilkår.

Ved at sende indsatte med børn til Kosovo, risikerer regeringen, at det rammer børnene hårdt. Det kan i forvejen være overvældende og svært for børn at besøge en forælder i et dansk fængsel. Sikkerhedsforanstaltningerne, hvor selv bamsen skal scannes, og frihedsberøvelsen af forælderens færden kan virke voldsomt.

Når forælderen så oven i det sidder fængslet i Kosovo, melder helt nye og langt mere uløselige udfordringer sig.

Hvem skal betale for turen til og fra Kosovo – og hvordan skal opholdet i Kosovo organiseres og finansieres? Vil knappe ressourcer i familien betyde få eller slet ingen besøg? Hvor ofte kan børnene tage fri fra skole og børnehave for at rejse til Kosovo? Og kan den ledsagende voksen tage fri fra arbejde for at tage med?

Der er mange ubekendte, som, uden gode løsninger, kan risikere at påvirke barnets relation til den indsatte forælder negativt.

Inddrag børnene

Vi ved, at det er vigtigt for børn at bevare kontakten med deres forældre og andre tætte voksne. Hvis barnet mister tilknytningen, kan det blive belastende og traumatiserende i barndommen og ind i voksenlivet.

Børn er selvfølgelig forskellige, så mens nogle børn ikke ønsker kontakt til den indsatte forælder, kan andre slet ikke undvære kontakten.

Det er derfor vigtigt at inddrage barnet i aftalerne om besøg i fængslet – hvor ofte vil de på besøg, hvordan bliver oplevelsen bedst, og hvor længe bør besøget vare. For mange børn vil det være helt afgørende at kunne komme på besøg i fængslet ofte - en gang om måneden eller mere.

Men Kosovo er langt væk, og afstanden udgør en risiko for, at børnene slet ikke eller kun i et yderst begrænset omfang har mulighed for at besøge forælderen. Det kan have negative konsekvenser for barnets generelle trivsel og relation til den indsatte forælder.

Leg og fysisk kontakt

Børn har brug for at se, hvordan der ser ud i fængslet, og opleve at forælderen (forhåbentlig) er tryg og ikke mangler noget. Hvis ikke de oplever det, kan mange i stedet blive bekymrede og blive revet med af forestillinger baseret på film, nettet eller bøger – sidder forælderen mon bag tremmer uden mad og drikke?

For nogle børn kan billeder af dagligdagen i fængslet hjælpe, men det er langt fra tilstrækkeligt for alle.

Det kan måske virke oplagt, at digitale redskaber og videolinks kan kompensere for den lange afstand. Men selvom samtaler på Skype eller indtalte godnathistorier kan være et rigtig fint supplement, så kan det ikke erstatte det fysiske samvær.

Børn har brug for at kramme, lege og opleve forælderens reaktioner og mimik. Indtil dét kan garanteres, mener vi ikke, at indsatte med børn skal sendes til afsoning i Kosovo. 

{{toplink}}

Forrige artikel Psykiatriske aktører i opråb: Gå lige så ambitiøst til psykiatrien som til kræftbehandling Psykiatriske aktører i opråb: Gå lige så ambitiøst til psykiatrien som til kræftbehandling Næste artikel Privat omsorgsaktør: Enhedslistens forslag er socialwashing og non-profit-fantasier af værste skuffe Privat omsorgsaktør: Enhedslistens forslag er socialwashing og non-profit-fantasier af værste skuffe