Aktører roser koordinerende fokus i KL’s socialudspil

UDSPIL: Der er gode hensigter i KL’s nye udspil på socialområdet, selvom det er småt med de konkrete forslag, mener socialrådgiverne og Dansk Erhverv. DA roser udspillets beskæftigelsesdel.

KL’s 50 sider lange udspil på socialområdet dækker mange sektorer og aspekter. Men det fortjener særligt ros for sin vision om, at sektorerne skal tale bedre sammen.

Det mener blandt andre Majbrit Berlau, formand for Dansk Socialrådgiverforening.

”Vi har i årevis appelleret stærkt til, at når systemet møder en borger med flere end et problem, er der nødt til at være koordination omkring borgeren fra systemets side,” siger hun.

KL bevæger sig med udspillet, der er betitlet Fælles om Fremtiden, i den rigtige retning, mener Berlau.

”Hensynet til borgernes ønsker og drømme kommer til at fylde meget mere. Før i tiden har det mere været systemet, der styrede, hvad borgeren skulle mene. De forsøger de nu at vende på hovedet,” siger hun.

Vigtig vidensdeling
Hos Dansk Erhverv er der også roser til udspillets koordinerende aspekter, særligt når det kommer til at lære af erfaringerne

”Det er positivt med et praksisnært fokus på effektstyring af indsatserne og et øget fokus på rehabiliterende indsatser. Den store udfordring bliver at løfte den viden op og brede den ud, så man kan styre efter den centralt i kommuner og opsamle viden nationalt,” siger Rasmus Larsen Lindblom, værdipolitisk chef i Dansk Erhverv.

Han nævner specifikt forslaget om at indføre en fælles dokumentationspraksis på tværs af myndigheder. Rasmus Larsen Lindblom opfordrer dog KL til ikke at glemme de private og selvejende tilbud, som hans organisation repræsenterer.

”En stor del af tilbuddene på socialområdet er ikke-offentlige, altså private og selvejende tilbud. De sidder med en stor viden om, hvordan man dokumenterer indsatser, og hvis en socialpolitik skal være virksom, er det vigtigt at inddrage de tilbud, der har har opgaven,” siger han.

Økonomiske mangler
Rasmus Larsen Lindblom savner dog fokus på gennemsigtighed i handlen med sociale ydelser. Han og hans organisation vil have dialog med KL om emnet.

”Udspillet mangler at tage livtag med den mangelfulde gennemsigtighed omkring, hvordan sociale tilbud handles,” siger han.

Ligeledes på økonomidelen roser Majbrit Berlau udspillets pointer om at ville se på fordelene ved forebyggende indsatser i økonomimodeller. Men det kræver politisk mod, understreger hun.

”Hvis jeg var KL, ville jeg i højere grad udfordre budgetloven, som spænder ben for kommunernes indsats. Nogle gange tager det mere end et år at få en familie, der i tredje generation har sociale problemer, på rette fode igen,”

Beskæftigelse er socialpolitik
Beskæftigelsesområdet fylder en del i udspillet. Det er nemlig også socialpolitik, lyder retorikken fra KL. Det er sød musik i ørerne på Dansk Arbejdsgiverforening.

”Det at have et arbejde opfatter KL også som socialpolitik. Det er vi meget enige i. I den forstand er KL’s udspil positivt,” siger chefkonsulent Maria Bille Høeg.

Hun bider særligt mærke i, at virksomhederne er udset til at spille en central rolle sammen med kommunerne.

Det gør de allerede i dag, siger Maria Bille Høeg, der dog støtter op om hensigten. Men hun savner konkrete forslag i KL’s udspil, der ifølge hende har for meget karakter af hensigter og overordnede mål.

”Det er helt afgørende, at virksomhederne får information om de støtteordninger og kompensationsmuligheder, de kan få ved at ansætte en medarbejder med handicap. Det er usynligt for virksomhederne, at de ordninger findes,” siger Maria Bille Høeg.

Giv tidligt tilsagn
DA har selv foreslået et såkaldt kompetencekort. Det skal gives til mennesker med handicap, så de på forhånd får vurderet af kommunen, hvilke hjælpemidler de har ret til på en arbejdsplads.

”Det vil gøre det meget mere smidigt og nemmere for virksomhederne at få den nødvendige information om, hvad det indebærer at ansætte en medarbejder med forskellige udfordringer,” siger Maria Bille Høeg.

Blandt de mere konkrete forslag i udspillet er en anbefaling om, at kommunerne skal have hele ansvaret for unge, der står uden job og uddannelse efter folkeskolen.

Det falder samme dag, som regeringen får kritik for at give kommunerne ansvaret for den forberedende uddannelse, der blandt andet sigter mod at samle denne gruppe op.

Læs hele udspillet fra KL her.

Forrige artikel Ny forberedende uddannelse: Aktører skoser kommunal løsning Ny forberedende uddannelse: Aktører skoser kommunal løsning Næste artikel Her er Mai Mercados tale fra KL-forum Her er Mai Mercados tale fra KL-forum