DEBAT: Satspuljen er en god idé, men det er dens finansiering bestemt ikke. Som det er nu, finansieres puljen af de grupper i samfundet, som har de laveste indkomster. Det holder ikke, mener Bjarne Hastrup, adm. direktør i Ældre Sagen.
Af Bjarne Hastrup Adm. direktør Ældre Sagen
Med satspuljen for 2015 gennemføres projekter, der skal være til gavn for svage borgere. Men samtidig finansieres puljen jo af de grupper i samfundet, der har de laveste indkomster.
Pengene bliver nemlig skaffet ved at trække 0,3 procent fra reguleringen af folkepension, sygedagpenge osv. Umiddelbart et mindre beløb, men det kan stadig mærkes. Især af dem, der udelukkende lever af folkepensionen plus lidt ATP.
For en enlig folkepensionist betyder det, at folkepensionen i dag er over 6000 kroner lavere om året, end den ville have været uden fradraget til satspuljen. Konsekvensen er en hverdag med en meget stram økonomi, hvor hver en krone skal vendes.
Vi er selvfølgelig glade for, at der med satspuljen 2015 gennemføres projekter til fordel for svage borgere, der har et stort behov for hjælp. Eksempelvis bliver ventetiden til genoptræning forkortet, demente får forbedrede forhold, og der er med modelkommuneprojektet fokus på muligheden for en værdig død. Politikerne har lyttet til os og andre, der har peget på problemerne – det er vi naturligvis tilfredse med.
Hvad, vi derimod ikke er tilfredse med, er finansieringen. At man tager fra dem, der i forvejen er trængte. Derfor ønsker vi fradraget i satsreguleringen (på 0,3 procent) afskaffet så hurtigt som muligt. De gode formål, som satspuljen støtter, bør overgå til finansloven. Så bliver der også bedre sikkerhed for en langsigtet og stabil indsats, hvor pengene ikke pludseligt falder væk, og frem for alt bliver der gennemsigtighed med bevillingerne.
Fra 27. november og en måned frem handler Socialdebatten om satspuljens fremtid.
Socialdebatten på Altinget : social har til formål at fokusere og styrke den socialpolitiske og socialfaglige debat i Danmark. Løbende inviterer Altinget : social eksperter, politikere, fagfolk og interesseorganisationer til at debattere udvalgte emner og/eller problemstillinger inden for det sociale område.
Regeringen vil skrue op for mængden af fagfolk, der uddanner sig inden for børne- og ungdomspsykiatrien, fremgår det af sundhedsudspil. Det sker, efter kommission beskrev stigende mængder psykiske diagnoser blandt børn og unge i omfattende rapport.
Regeringens forslag til en sundhedsreform lægger op til den største ommøblering af sundhedsvæsenet i 20 år. Om reformen bliver en succes, afhænger i høj grad af, om de 17 nye sundhedsråd tåler mødet med virkeligheden.
Regeringen vil styrke sundhedsvæsenet med nye kronikerpakker, en reform af de almene læger og 17 sundhedsråd under de nu fire regioner. Få overblikket over regeringens forslag til en ny sundhedsreform her.
Med en ny Region Østdanmark og 17 nye sundhedsråd vil regeringen blandt andet sikre mindre ulighed i sundhedsvæsenet. Sådan lød det fra regeringstoppen, da de onsdag præsenterede et udspil til en ny sundhedsreform.
Børn og deres familier risikerer at blive skubbet ud over kanten af årelange ventertider i skilsmissesystemet. Derfor er der brug for, at socialministeren træder til og sikrer, at konfliktfyldte sager hurtigere bliver afsluttet i Familieretshuset, skriver Helle Brandt.
Enklere regler i sundhedsvæsenet giver mening, når det forbedrer forholdene for både patienter og ansatte. Men regeringens nuværende nedlæggelse af 1000 årsværk skaber frygt om, at det vil ramme de borgere, der i forvejen er mest udsatte, skriver Janus Tarp.
En plan for bekæmpelse af fattigdom, en undersøgelse af sociale mediers indflydelse på unges mentale helbred og implementering af EU’s handicapstrategi. Sådan lyder nogle af opgaverne til de nye EU-kommissærer. Få overblikket over hovedopgaverne til de nye kommissærer her.
EU-kommissionsformand Ursula von der Leyen har tirsdag præsenteret sit nye kommissærhold. Få et hurtigt overblik over de nye kommissærer og fordelingen af posterne.
Ursula von der Leyen har udpeget sit nye kommissærhold. Men hvem er de nye kvinder og mænd, der nu skal godkendes af Europa-Parlamentet? Altinget giver dig en kort introduktion – og en lynanalyse af både EU-formanden og hendes 26 nye kommissærer.
Ursula von der Leyen lægger ansvaret for den europæiske energipolitik i hænderne på en dansk EU-kommissær de næste fem år. Desuden skal han tage sig af de voksende boligproblemer i Europa.
Hvor mange regioner overlever, hvor mange sundhedsopgaver mister kommunerne, og hvor mange beslutninger skal fremover træffes nationalt? Her er otte vigtige ting, som Altingets sundhedsredaktion holder øje med, når regeringen onsdag præsenterer sit sundhedsudspil.
Den to-årige flexuddannelse for unge med kognitive handicap giver samfundsøkonomisk overskud. Derfor bør politikerne gøre uddannelsen permanent, skriver Mikkel Holmbäck og Thorkild Olesen.
Paneuropæisk alliance: EU's asylhindringer skal fjernes
