AE: Arbejderklassen går sjældent til speciallæge
DEBAT: Arbejderklassen benytter speciallægen færre gange end den øvre klasse. Hvis det fortsætter, risikerer vi et A- og B-hold i sundhedstilstanden, mener senioranalytiker Sune Enevoldsen Sabiers og chefanalytiker Martin Madsen fra AE.
Af Sune Enevoldsen Sabiers og Martin Madsen
Senioranalytiker og chefanalytiker, Arbejderbevægelsens Erhvervsråd (AE)
Lige muligheder i levevilkår handler ikke kun om økonomiske vilkår, men i lige så høj grad om muligheden for at leve med et ordentligt helbred. I Danmark har vi fri og lige adgang til sundhedsvæsenet. Der er dog store forskelle på, hvem der benytter sundhedssystemet og hvor meget.
Hver gang en person i arbejderklassen går til speciallæge fire gange, går en person i den øvre middelklasse til speciallæge fem gange. Det er på trods af, at den øvre middelklasse generelt har et bedre helbred.
Sammenhæng mellem lægebesøg og beskæftigelse
Når man skal kortlægge sundhedstilstanden i befolkningen, er der en række forskellige måder at illustrere den på. En hård indikation af forskellene findes i levetid. AE har tidligere vist, at den rigeste fjerdedel af mænd lever 10 år længere end den fattigste fjerdedel. Det er en markant forskel.
Udover levetid er der en række andre mål, der fortæller historien om ulighed i danskernes sundhed og helbred. Lægebesøg og medicinudgifter er nogle af de bedste indikatorer, der er til rådighed.
Helbredstilstanden er ikke kun vigtig for den enkelte, men også for samfundsøkonomien og for tilknytningen til arbejdsmarkedet. AE har påvist, at der er et klart sammenfald mellem lægebesøg, medicinforbrug og sandsynligheden for ikke at være i beskæftigelse. Det er vigtigt også samfundsøkonomisk, at folk er raske.
Overklasse bruger speciallæge mest
Ser man nærmere på sundhedstrækket blandt de 18-59-årige og fordeler efter, hvilken socialklasse personerne tilhører, forekommer der store variationer. Resultaterne viser, at den danske overklasse går mindst til praktiserende læge, men går relativt meget til speciallæge. Det samme gør sig gældende for den højere middelklasse, som er dem, der bruger speciallæger mest.
Omvendt går arbejderklassen i Danmark næsten dobbelt så meget til læge som overklassen, men mindre til speciallæge. Underklassen, som netop omfatter mange langvarigt syge, går næsten tre gange så ofte til praktiserende læge som overklassen.
Det er oplagt, at arbejderklassen og underklassen, som lever kortere tid og i gennemsnit har et dårligere helbred end overklassen og den højere middelklasse, også går mere til praktiserende læge.
Det er derimod påfaldende, at overklassen og den øvre middelklasse går relativt mest til speciallæge. Således går hver fjerde lægebesøg for overklassen til speciallægen, mens det kun er hver syvende for arbejderklassen og underklassen.
Det kan være udtryk for, at overklassen er mere pågående og ikke stiller sig tilfreds uden en second opinion fra en speciallæge. Mens de, som har den korteste levetid, i mindre grad udnytter den mulighed.
Det fremgår af tabel 1, som viser antallet af besøg hos almen praktiserende læge og speciallæge samt andelen af lægebesøg til speciallæge fordelt efter samfundsklasser i Danmark.
<script type="text/javascript" src="//ajax.googleapis.com/ajax/static/modules/gviz/1.0/chart.js"> {"dataSourceUrl":"//docs.google.com/a/altinget.dk/spreadsheet/tq?key=0AkaOvNfPmW9VdFNHdENGbjVWcVpzWTN3c2xMLXJPOWc&transpose=0&headers=1&range=A1%3AD6&gid=0&pub=1","options":{"vAxes":[{"useFormatFromData":true,"minValue":null,"viewWindow":{"min":null,"max":null},"maxValue":null},{"useFormatFromData":true,"minValue":null,"viewWindow":{"min":null,"max":null},"maxValue":null}],"titleTextStyle":{"fontSize":16},"booleanRole":"certainty","title":"Diagramtitel","animation":{"duration":500},"legend":"right","hAxis":{"useFormatFromData":true,"minValue":null,"viewWindow":{"min":null,"max":null},"maxValue":null},"width":450,"height":269},"state":{},"view":{},"isDefaultVisualization":true,"chartType":"Table","chartName":"Diagram1"} </script> Anm: De sociale klasser er opgjort på individniveau. Sundhedstrækkene er aldersstandardiserede. Kun 18-59-årige. Studerende indgår ikke. Kilde: AE på baggrund af lovmodellens datagrundlag.
Risiko for et A- og B-hold
De markante forskelle i sundhedstilstandene mellem de forskellige befolkningsgrupper i Danmark giver anledning til bekymring. Hvis skævvridningen i befolkningens sundhed får lov at fortsætte, kan det føre til, at der skabes A- og B-hold i danskernes sundhedstilstand bestemt af uddannelse, arbejdsmarkeds- tilknytning og indkomst.
Der er behov for en styrket indsats i forhold til befolkningens sundhedstilstand og for at imødegå en udvikling, hvor uligheden i sundheden stiger.
Netop da det kan dokumenteres, at der er så store uligheder på sundhedsområdet, er det særdeles positivt, at regeringen i et nyt initiativ vil sætte ind for at modvirke den voksende ulighed i danskernes sundhed. Det er der behov for.
