Børn og unges vilkår skal sikres

Af Benny Andersen
Formand for Socialpædagogerne

Forleden afsagde FN deres dom over Danmarks evne til at leve op til FN's Børnekonvention. Det var ikke de store lovord og roser, der blev uddelt.

Vi har valgt at sænke den kriminelle lavalder til 14. Vi lader børn sidde varetægtsfængslet i isolation i ugevis. Vi lader børn afsone fængselsstraf i voksenfængsler. Vi udsætter børn i asylcentre for urimelig forskelsbehandling.

Vi lader økonomien afgøre, om børn med særlige behov skal have specialundervisning eller støtte i undervisningen - og tilbyder dermed en ringere undervisning til børn med handicaps. Og så tilbyder vi ikke de danske børn ordentlige klagemuligheder.

Danmark behøver national handlingsplan 
I Danmark er Børnekonventionen endnu ikke inkorporeret ved lov. Der er heller ikke udarbejdet en national handlingsplan, der dækker alle konventionens områder, som Danmark ellers har forpligtet sig til helt tilbage i 2002.

Lige som det heller ikke er lykkedes at få etableret en børnetalsmand i Danmark, sådan som man har det i både Norge, Sverige, Finland og Island.

En delegation fra Socialministeriet måtte stå skoleret i Geneve for en lille måned siden og svare på spørgsmål fra de 17 undrende medlemmer af FNs internationale børnekomité.

Ungarn spurgte fx til, hvordan vi i Danmark overvåger kvaliteten i anbringelsen af børn. Algeriet undrede sig over vores nedsættelse af den kriminelle lavalder.

Ghana ville høre, hvorfor det kun er ca. 15 % af de danske børn, der kender til deres rettigheder, og hvorfor vi ikke har en børneombudsmand.

Det er da flovt!

Plads til forbedringer 
Vi skal naturligvis ikke glemme, at Danmark er et dejligt land, hvor børn har gode muligheder for at leve et godt og trygt børneliv. Men. Som formand for et forbund, der arbejder med udsatte børn og unge, så græmmer jeg mig over, at vi tilsyneladende er så dårlige til at skabe ordentlige forhold for de børn, der vokser op i socialt udsatte familier. Her er der fortsat plads til forbedring.

Vi oplever, at kommunerne lige nu lader økonomien få forrang over fagligheden, når det gælder håndteringen af udsatte børn og unge. Vi oplever, at anbragte børn hjemtages, at alt for mange udsatte børn overlades til sig selv, at unge bliver anbragt på kommunale klubværelser i stedet for på fagligt funderede døgninstitutioner.

Børns rettigheder skal sikres 
Derfor har vi for nylig også sendt et åbent brev til socialministeren, hvor vi sammen med lang række andre organisationer udtrykker vores bekymring over, det vi ser og oplever i kommunerne netop nu.

I brevet opfordrer vi ministeren til at nedsætte et hurtigt arbejdende rejsehold, som skal foretage en kulegravning af området for at afdække, hvad der sker, hvorfor det sker, og hvilke konsekvenser det har for børnene, de unge og deres familier.

Lige som vi ved flere lejligheder har peget på, at børns rettigheder skal sikres ved at opruste Ankestyrelsens kompetencer i forhold til kommunerne.

Vi ser fx gerne, at Ankestyrelsen oprustes ved indførelsen af en egentlig børnetalsmand, som man har det i både Sverige, Finland, Island og Norge. Det vil sikre udsatte børn og unge en mulighed for at blive hørt i sager om kommunalt omsorgssvigt.

Vi skal have ambitioner
Begge forslag vil rette op på noget af kritikken fra FN's børnekomité. Og ikke mindst bedre børnelivet for de drenge og piger, det hele handler om. Det er jo klart for enhver, at det især er på myndighedsområdet og i forhold til lovgivningen, at det halter her i landet på børne- ungeområdet.

Med barnets Reform fik vi nogle præciseringer i forhold til børns retssikkerhed og høringsret. Det er godt. Men det er slet ikke nok. Vi skal have ambitioner på børneområdet! Vi skal ville noget og sætte det i værk. Og frem for alt så må og skal vi have set på finansieringen af området. Så det ikke er økonomien, der afgør om vi fremover vil leve op til FN's Børnekonvention.

Jeg synes ikke, det ville være skævt at stile efter at være verdens bedste børneland for alle børn.

debat@altinget.dk