Fleksjobordningen er for dyr og for dårlig
DEBAT: Fleksjobordningen opfylder ikke sit formål, mener chef for løn og arbejdsmarkedspolitik i DI, Steen Nielsen. Kommunerne skal gøre en aktiv indsats, mener han.
Af Steen Nielsen
Chef for Løn og Arbejdsmarkedspolitik, DI
Fleksjobordningen er blevet for dyr, og den opfylder ikke sit formål. Ordningen er desværre blevet en gavebod, hvor tusindvis af borgere får helt unødvendigt høje tilskud for at være i job. Antallet af fleksjobbere er fortsat med at vokse og udgør nu 53.000 - og på trods af hensigten med ordningen, er antallet af førtidspensionister ikke faldet tilsvarende.
Hver femte fleksjobber tjener i kraft af store offentlige tilskud mere, end da de havde job på ordinære vilkår. En lille gruppe på 2.500 personer på fleksjob har endda en samlet indkomst på næsten 700.000 kr. om året. Alene indkomsten uden tilskud udgør det samme som en folkeskolelærer eller en murer. Til sammenligning får en førtidspensionist knap 200.000 kr. om året. Fleksjobordningen er blevet en gavebod, og dens store udbredelse bør ikke ses som udtryk for, at ordningen er en succes. Snarere, at det er en alt for gavmild ordning, hvor skattekroner spildes til ingens verdens nytte.
DI mener, at fleksjobordningen skal skrues helt anderledes sammen. Først og fremmest er det urimeligt, at fleksjobberne får fuld løn, selv om de arbejder på nedsat tid. Det burde være sådan, at man kun kan få løn for den tid, man arbejder, og i resten af tiden burde fleksjobberne på lige fod med for eksempel dagpengemodtagere og førtidspensionister få en overførsel svarende til dagpenge. Desuden burde fuldt arbejdsduelige ikke kunne trække offentlige tilskud. Jo højere arbejdsevnen er, jo mindre bør løntilskuddet til virksomheden være.
Aktiv indsats fra kommunerne
Kommunerne står over for en vigtig opgave. Vejen til fleksjob og førtidspension går netop via kommunernes indsats for at fastholde borgerne på arbejdsmarkedet. Desværre viser det sig gang på gang, at kommunernes arbejde forud for tilkendelserne er mangelfuld og fuld af fejl. Kommunerne har et større økonomisk incitament til at oprette et fleksjob eller tilkende en førtidspension frem for at gennemføre en aktiv indsats, der sigter på, at den enkelte borger kan få et job på ordinære vilkår. Til skade for både den offentlige økonomi og den borger, der parkeres på en offentlig ydelse. Derfor anbefaler DI også, at kommunerne skal bære et større økonomisk ansvar for tilkendelserne til fleksjob end i dag.
Ifølge det nationale forskningscenter for velfærd, SFI, har virksomhederne i Danmark op mod 400.000 medarbejdere ansat med nedsat arbejdsevne, handicap eller længere sygdom. Fleksjob skal ikke erstatte ordinære jobs på virksomhederne, men lige netop hjælpe der, hvor behovet er. Hvis det skal lykkes bedre i fremtiden, er der behov for grundlæggende ændringer i fleksjobordningen.
Århus Kommune: Moderne ledelse er vejen frem
Jobpræmie – snarere trøstepræmie
