S kræver løsning på botilbudsproblemer

NYHED: Socialdemokraterne kalder nu velfærdsministeren i samråd om de mange sager, der har været om svigt af udviklingshæmmede.

Men det skal være slut nu, mener Mette Frederiksen (S). Hun har kaldt velfærdsminister Karen Jespersen (V) i samråd for at få ministeren til at fortælle, hvad hun vil gøre ved problemerne.

"Nu har vi efterhånden været tilskuer til en række ret alvorlige sager på de bosteder, hvor voksne udviklingshæmmede bor. Man kan derfor ikke blive ved med at tale om enkeltstående eksempler. Og derfor er det en sag, der skal optage Christiansborg og regeringen. Jeg mener, det er i national politik, løsningerne skal findes," siger Mette Frederiksen, socialordfører for Socialdemokraterne.

Hun mener, man skal se nærmere på, om arbejdet med psykisk syge og udviklingshæmmede foregår på de rigtige præmisser.

Login