Claus Hjort: Virksomheder diskriminerer etniske lærlinge

NYHED: Beskæftigelsesministeren undrer sig over virksomhedernes afvisning af etniske lærlinge i en tid med mangel på arbejdskraft.

"Hvis det forholder sig som undersøgelsen viser, er det fuldkommen uacceptabelt. Vi står i en situation på det danske arbejdsmarked, hvor virksomhederne skriger efter arbejdskraft, og så siger de oven i købet nej til arbejdskraft helt uden grund. At fravælge en hel gruppe elever på grund af fordomme om deres sprog, det er for mig at se rendyrket diskrimination," siger beskæftigelsesminister Claus Hjort Frederiksen (V).

Ministeren henviser til Rockwool Fondens undersøgelse, der viser, at virksomheder vælger elever med anden etnisk baggrund fra, når de skal besætte praktikpladser (se link til artikel). Det får Claus Hjort Frederiksen til at lange ud efter virksomhederne.

"Det svækker erhvervslivets budskab om, at de mangler arbejdskraft voldsomt," siger Claus Hjort Frederiksen.

Login