Jobcenter Vejle får indvandrere i job

NYHED: Et tæt samarbejde med skole og erhvervsliv giver arbejde til indvandrere i Vejle. Det skal andre lære af, mener Venstre.

"Nøgleordene er tæt samarbejde med en anden aktør, ildsjæle og håndholdte metoder," siger etnisk konsulent i Jobcenter Vejle, Sri Sundarampillai.

Vejle Kommune samarbejder med Damsø Erhvervsuddannelse og Dansk Supermarked om at give indvandrere uden job viden og erfaring med at stå i butik.

Der er hjælp døgnet rundt
Men succesen bunder ikke kun i erhvervserfaring og uddannelse. På Damsø Erhvervsuddannelse er der oprettet en hotline, så borgerne kan få hjælp døgnet rundt. Her spiller de såkaldte håndholdte metoder også en vigtig rolle.

Login