DEBAT: Det er kun rimeligt i et moderne samfund, at begge forældre har egne rettigheder i forhold til deres børn. Derfor opfordrer næstforkvinden i Kvinderådet, Nanna Højlund, politikerne til at genoplive fædrebarslen.
Af Nanna Højlund Næstforkvinde i Kvinderådet
Den 4. september er det et år siden, at regeringen besluttede, at den ikke længere ville kæmpe for øget barsel til fædre.
Det er et år siden, at de politikere - der selv havde stået faddere til ideen om, at fædre bør have ret til deres egen orlov alene med deres børn – selv tog livet af den.
Det er et år siden, at de politikere – som hævder at lytte til eksperter og økonomer – kortsluttede arbejdet i en barselskommission, de selv havde nedsat. Og drog forhastede konklusioner.
Endnu før ekspertise og erfaringer havde talt; ene og alene som en politisk resignation: "Vi orker ikke længere at kæmpe for det, vi ellers i mange år havde haft som en mærkesag, og som vi var gået til valg på".
Og det er et år siden, at dét, vi troede skulle blive et ligestillings-kvantespring ind i moderne tid, blev en ren fuser.
Fædres ret til individuel orlov – alene sammen med sit barn - er egentligt et ydmygt krav. Det er kun rimeligt i et moderne samfund, at begge forældre har egne rettigheder i forhold til deres børn. Og det er kun rimeligt, at man ikke skal spørge den anden forælder ”om lov” til at tage forældreorlov.
Man har egne rettigheder til orlov og barselsdagpenge, som man selv er herre over. Uanset, om man er mand eller kvinde, far eller mor til den lille nye verdensborger.
”Selvfølgelig” burde politikerne råbe i kor. Det er et syn på menneskerettigheder og ligestilling, som slet ikke burde møde modstand i det danske Folketing. Det er jo i bund og grund en liberal tanke – tilsat en moderne forestilling om, at både mor og far kan drage omsorg for et lille barn. Men kontroversielt? Det er det i virkeligheden ikke.
Ikke desto mindre er det tilsyneladende ikke politisk gangbart for tiden. Barsel til fædre er blevet persona non grata i ligestillingsdebatten. Det lægger den ligestillingspolitiske debat nærmest øde hen. Ikke fordi fædrebarsel er vidundermidlet, der vil fjerne al uligestilling. Langt fra.
Det er bare svært - med troværdighed i stemmen - overhovedet at diskutere ligestilling i Danmark, hvis ligestilling ikke skal gælde mænd og kvinder i omsorgen for deres børn. 4 uger. 6 uger. 8 uger. 10 uger. Eller 12 uger til far. Det er ikke religion for mig. Det er politik.
Og man kan sagtens tage små skridt. Bare man da for pokker kan skimte en vision for en moderne ligestillingspolitik, der rent faktisk afspejler det samfund, vi lever i. Så på årsdagen for ligestillings-attentatet. En ydmyg bøn: Genopliv fædrebarslen
Fra 28. august og en måned frem handler Socialdebatten om ligestilling. Socialdebatten på Altinget : social har til formål at fokusere og styrke den socialpolitiske og socialfaglige debat i Danmark. Løbende inviterer Altinget : social eksperter, politikere, fagfolk og interesseorganisationer til at debattere udvalgte emner og/eller problemstillinger inden for det sociale område.
Regeringen vil skrue op for mængden af fagfolk, der uddanner sig inden for børne- og ungdomspsykiatrien, fremgår det af sundhedsudspil. Det sker, efter kommission beskrev stigende mængder psykiske diagnoser blandt børn og unge i omfattende rapport.
Regeringens forslag til en sundhedsreform lægger op til den største ommøblering af sundhedsvæsenet i 20 år. Om reformen bliver en succes, afhænger i høj grad af, om de 17 nye sundhedsråd tåler mødet med virkeligheden.
Regeringen vil styrke sundhedsvæsenet med nye kronikerpakker, en reform af de almene læger og 17 sundhedsråd under de nu fire regioner. Få overblikket over regeringens forslag til en ny sundhedsreform her.
Med en ny Region Østdanmark og 17 nye sundhedsråd vil regeringen blandt andet sikre mindre ulighed i sundhedsvæsenet. Sådan lød det fra regeringstoppen, da de onsdag præsenterede et udspil til en ny sundhedsreform.
Børn og deres familier risikerer at blive skubbet ud over kanten af årelange ventertider i skilsmissesystemet. Derfor er der brug for, at socialministeren træder til og sikrer, at konfliktfyldte sager hurtigere bliver afsluttet i Familieretshuset, skriver Helle Brandt.
Enklere regler i sundhedsvæsenet giver mening, når det forbedrer forholdene for både patienter og ansatte. Men regeringens nuværende nedlæggelse af 1000 årsværk skaber frygt om, at det vil ramme de borgere, der i forvejen er mest udsatte, skriver Janus Tarp.
En plan for bekæmpelse af fattigdom, en undersøgelse af sociale mediers indflydelse på unges mentale helbred og implementering af EU’s handicapstrategi. Sådan lyder nogle af opgaverne til de nye EU-kommissærer. Få overblikket over hovedopgaverne til de nye kommissærer her.
EU-kommissionsformand Ursula von der Leyen har tirsdag præsenteret sit nye kommissærhold. Få et hurtigt overblik over de nye kommissærer og fordelingen af posterne.
Ursula von der Leyen har udpeget sit nye kommissærhold. Men hvem er de nye kvinder og mænd, der nu skal godkendes af Europa-Parlamentet? Altinget giver dig en kort introduktion – og en lynanalyse af både EU-formanden og hendes 26 nye kommissærer.
Ursula von der Leyen lægger ansvaret for den europæiske energipolitik i hænderne på en dansk EU-kommissær de næste fem år. Desuden skal han tage sig af de voksende boligproblemer i Europa.
Hvor mange regioner overlever, hvor mange sundhedsopgaver mister kommunerne, og hvor mange beslutninger skal fremover træffes nationalt? Her er otte vigtige ting, som Altingets sundhedsredaktion holder øje med, når regeringen onsdag præsenterer sit sundhedsudspil.
Den to-årige flexuddannelse for unge med kognitive handicap giver samfundsøkonomisk overskud. Derfor bør politikerne gøre uddannelsen permanent, skriver Mikkel Holmbäck og Thorkild Olesen.
