Odense Kommune efterspørger billige boliger

DEBAT: Skal Odense Kommune fastholde de gode resultater med Housing First, kræver det nye muligheder for at sikre billige boliger, skriver Susanne Kvolsgaard, socialcenterchef i Odense.

Af Susanne Kvolsgaard
Socialcenterchef i Odense Kommune

Snart byder vi 2014 velkommen og dermed også velkommen til en ny kontanthjælpsreform.

I kølvandet på reformen følger en særlig udfordring, hvor målgruppen fra hjemløsestrategien og især unge under 30 år vil have en begrænset mulighed for at betale huslejen i vores billigste boliger.

Det er borgere, der ikke magter at benytte sig af samfundets relationer og institutioner, der ikke har netværk, som tidligere har været eller er hjemløse, som modtager de lave kontanthjælpsydelser, og som er udsatte på mange parametre.

Det er denne kreds, som stadig er i risiko for at blive hjemløse. Vi ved også, at de sårbare og udsatte unge fylder mere og mere i personkredsen. Det betyder, at flere og flere unge starter deres voksenliv som hjemløse. Det bliver vi nødt til som kommune at finde hurtige løsninger på.

Svært at skaffe billige boliger
Økonomien er afgørende og hænger sammen med nogle strukturelle udfordringer, når det kommer til sikring af billige boliger. Det er udfordringer, som den kommunale anvisning ikke alene kan håndtere, da den ikke kan dække den samlede efterspørgsel efter billige boliger. Vi ved blandt andet at:

  • Nybyggeri generelt er for dyrt til unge under 30 år.
  • Muligheden for at opføre billige boliger vil kræve, at samme type boliger bliver koncentreret ét sted. Løsningen vil være med til at marginalisere og ikke inkludere borgeren i nærmiljøet.
  • Den eksisterende billige boligmasse er ofte karakteriseret ved at have relativt høje energiudgifter, hvorved den samlede udgift ved boligen bliver for høj.
  • Energirenoveringer i denne del af boligmassen er med til at øge huslejen, der igen bliver for høj.

Samtidig siger vores erfaringer med Housing First, at den gode boligløsning er en individuel bolig i et almindeligt boligområde. Og vi ved, at der skabes nye problemer med ghettoisering, hvis vi kun placerer socialt udsatte borgere i de billige boliger, som ofte er koncentreret i de samme boligområder.

Økonomisk støtte til husleje
Vi må med en løsning af hjemløseproblemet ikke fjerne den incitament-struktur, der ligger i den nye kontanthjælpsreform. Derfor skal løsningen kun være målrettet den i Hjemløsestrategien definerede gruppe af borgere med komplekse problemstillinger. For borgeren betyder en bolig på normale vilkår en selvfølelse og en livskvalitet, som vi ikke kan skabe på et forsorgshjem eller på en institution.

Den økonomiske businesscase viser også, at det langt bedre kan betale sig at yde økonomisk støtte til husleje end først at samle borgeren op i hjemløshed med udgifter til forsorgshjem, herberger og midlertidige boligløsninger.

Kommunernes udfordring med at forebygge en ny stigning af hjemløshed giver derfor god mening, men kræver ud over de forebyggende elementer, som jeg beskrev i min tidligere artikel, også nye muligheder for i perioder at kunne yde økonomisk støtte til huslejen til borgere, der er i risiko for at ende i hjemløshed.

Det første vigtige skridt på vejen
En løsning, der ligger lige for, er at yde økonomisk støtte via boligstøtte-lovgivningen, hvor der skabes mulighed for at yde et større tilskud til en særlig målgruppe. Herved skabes muligheden for at fastholde en geografisk spredning i de kommunalt anviste boliger. Det betyder, at både ældre og nye boliger kan anvendes, ligesom både den private og den almene sektor kan anvendes. 

Tilskuddet skal gives på baggrund af borgerens personlige forhold. Hvis borgerens økonomiske vilkår ændres, og der er større ejerskab til eget liv, vil støtten reduceres og forsvinde, når borgeren ikke længere er i risiko for at ende i hjemløshed. 

Jeg håber derfor med denne socialdebat, at der bliver sat fokus på, at grundlaget for, at vi kan reducere hjemløshed, er boligen. Boligen er udgangspunktet for, at sociale og sundhedsfaglige metoder og indsatser bliver virksomme.

Det skal vel at mærke være den billige bolig, den almindelige bolig, i et almindeligt boligområde, hvor borgeren kan blive herre i eget liv. Det er herfra, vi kan understøtte borgeren i at arbejde med de problemstillinger, der ellers vil være med til at fastholde borgeren i hjemløshed. Boligen gør borgeren i stand til at arbejde med mestring af eget liv. Derfor er det NU, vi skal finde en løsning, der sikrer billige og gode boliger. 

Forrige artikel S: De skal have et sted at gå hen! S: De skal have et sted at gå hen! Næste artikel Strukturelle barrierer for "Housing first"-strategi