Brug for tilsyn der støtter plejefamilierne

DEBAT: Talsmanden for plejefamlierne giver her sit bud på, hvordan plejefamilierne skal støttes, så anbringelserne hjælper børnene mere.

Af Jesper Hartvig Thomsen,
Konsulent og formand for Børn & Familier - Forum for udvikling i socialt arbejde.

Barnets reform vil styrke og udvide familieplejeområdet på flere måder, også ved tilsyn. Det er godt, for det er der brug for. Andelen af børn og unge i familiepleje er ca. 45 procent af alle anbringelser.

Forholdene for Danmarks ca. 6000 plejebørn og deres vigtige plejefamilier kan styrkes. Intentionerne i Barnets Reform kan opnås ved at lytte til praksis og lade sig inspirere af de nye FN-guidelines for anbragte børn og unge.

Plejefamilier ønsker mere tilsyn
Plejefamilierne selv efterlyser flere tilsyn, mere anerkendelse af deres viden og erfaring ift. plejebarnet samt klarere og bedre arbejdsvilkår. Det viser en undersøgelse fra Teori og Metodecentret (TMC) fra i år.

Plejefamilierne ser tilsyn som en vigtig forudsætning for faglig udvikling og fastholdelse af familieplejere. De oplever færre tilsyn og mere begrænset kontakt og støtte end tidligere. Der tegner sig et tydeligt billede af en faggruppe, som føler sig presset, men som gerne vil udvikle sig som profession.

At denne faggruppe synes stærkt motiveret, kan ses som et ideelt udgangspunkt for Barnets Reform. Det er derfor positivt, at Barnets Reform vil styrke tilsynet og højne det personrettede tilsyn fra et til to besøg årligt.

Men hvis tilsyn skal tjene hensigten, skal kvaliteten præciseres, så hele plejefamiliens udvikling understøttes - barn som voksen, bruger som professionel.

Hvis flere og mere krævende børn og unge skal i familiepleje, er der behov for støre tydelighed og faglighed i arbejdet. Hvis hverken institutions- eller plejebørn skal blive tabt i Barnets Reform, er større klarhed nødvendig i forhold til den enkelte anbringelsestypes særlige kvalitet.

Tilsynet af familiepleje i privatsfære
I dag foregår der stadig mere tilsyn af samfundets anbringelses-institutioner for børn og unge.

Gennem en årrække har mediernes omtale af sager gennem politisk handling skabt flere tilsyn, især som kontrol-foranstaltning af plejehjem og døgninstitutioner.

Dette mediefokus kan påvirke det sociale arbejde skævt, viser ny forskning. Snarere end at henvise til faglig viden og erfaring som autoritet i sig selv, kan et helt felt betvivles ved en enkelsag.

Tilsynet på familieplejeområdet er overvejende blevet varetaget af de private familiepleje-organisationer, der i mere end 100 år har arbejdet med anbringelse af fattigbørn og siden især socialt dårligt stillede og sårbare børn.

Tilsynet varetages af en familieplejekonsulent, der løbende har kontakt til familien og fungerer som bindeled til kommunen som myndighed. Da plejeforældrene ikke har kollegaer, er den tilsynsførende ofte den eneste, som plejefamilien kan drøfte sine problemstillinger med.

Tilsynet understøtter gennem en tættere relation med mere kontakt og flere besøg. En stabil kontakt er særdeles vigtig. Staten definerer krav og Familieplejen Danmark formulerede kvalitetsstandarder i 2002, bl.a. om tilsyn.

Tilsynet er således præget af en faglig praksis med afsæt i de konkrete behov. Værdien ved at tilsynet matcher områdets særlige behov forklarer plejefamiliernes ønsker om mere tilsyn. Det kan der tages hensyn til fremadrettet, så plejefamiliernes behov og ønsker i højere grad kan blive mødt.

Styrket familiepleje i kraft af FN-guidelines
En vej frem kan være at tænke mere praksisnært ved at lytte til brugerne og de professionelle i feltet, plejebørnene og plejefamilierne. I kombination med eksisterende dansk og især udenlandsk viden, bl.a. fra Norge og Canada, vil en visionær gentænkning af området kunne revitalisere vores forståelse af familiepleje som et fælles, meningsfuldt projekt.

FN's nye guidelines til stater om håndtering af anbringelser af børn og unge kan styrke denne vision. Med afsæt i børnekonventionen fremhæves barnet som borger og aktivt subjekt.

Plejeforældrene skal tilsvarende anerkendes som afgørende i det vigtige omsorgsarbejde i kombination med den nødvendige faglige udfordring.

Disse intentioner er også i Barnets Reform, og kan med fordel tydeliggøres. Det kunne være spændende, hvis vi i Danmark arbejdede efter en fælles national vision og handleplan for familieplejeområdet.

Tankerne i Barnets Reform passer godt med intentionerne i FN's guidelines, så meget desto mere oplagt er det at lægge sig tættere op ad anbefalingerne.

Det vil give tilsyn, der støtter og udvikler plejefamilier.

Forrige artikel Hvordan sikres fremtidens integration? Næste artikel Lave ydelser har store konsekvenser for børnefamilier