Wammen tøver med at sætte turbo på energiø i Nordsøen
Mens DI, Dansk Energi og Venstre vil fastholde ambitionen om at have den første energiø i Nordsøen klar senest i 2030, er finansminister Nicolai Wammen mere ulden. Energistyrelsen vurderer projektet først kan være klar i 2033. Politiske forhandlinger denne uge.
Regeringen har ingen planer om at åbne for statens pengekasse for på den måde at skubbe på, at etableringen af energiøen i Nordsøen speedes op, så den ikke først står klar i 2033.
Det siger finansminister Nicolai Wammens ved fremlæggelsen af regeringens forslag til næste års finanslov.
”Jeg tror det er en god idé, at vi lige giver os den tid, der skal til, for at gøre tingene ordentligt og grundigt,” siger finansministeren, der tilføjer:
”Vi er i gang med forhandlinger om energiøerne og det er et fantastisk spændende og visionært projekt, som jo har et enormt potentiale. Men når det er sagt, så er det ikke helt ukompliceret, og der er aldrig nogen, der har prøvet det før.”
Spørgsmålet om tempoet på det storstilede projekt er en del af de aktuelle politiske forhandlinger, der blandt andet skal sætte rammerne for de konkrete udbud af energiøen.
DI: Muligt at fremrykke
De kan nemlig meget vel afgøre, om projektet først realiseres i 2033, sådan som Energistyrelsen foreslår, eller om energiøen skal være klar i 2030, sådan som politikerne ønskede det med klimaaftalen fra sidste sommer.
Står det til Dansk Industri er det vigtigt, at politikerne holder fast i ambitionen fra sidste års klimaaftale.
Sammen med en række spillere inden for havvind har DI Energi kigget Energistyrelsens tidsplan, hvor energiøen i Nordsøen først er klar til drift i 2033, efter i sømmene, og de mener, at det er muligt at gøre tingene hurtigere.
”Vi vurderer, at det er muligt at optimere tidsplanen, så energiøen i Nordsøen kan realiseres i 2030 og ikke først i 2033,” siger branchedirektør i DI, Troels Ranis.
Energistyrelsen afviser
Det kan ifølge DI opnås ved at køre flere parallelle forløb i projekterne, samle udbud af ejerandel og opførelse af energiø i et udbud og ved at give Energinet bedre muligheder for at komme hurtigt i gang med ilandføringen af energien og deres anlæg på land.
Og så bør politikerne tage konsekvensen af den usikre økonomi i projektet og sikre, at Energinet går i gang – også uden der foreligger sikker samfundsøkonomisk dokumentation for projektet.
DI har lavet et notat med forslaget og en ny tidsplan til Energistyrelsen. Her deler man dog ikke umiddelbart aktørernes håb om at forcere etableringen af energiøen.
”Med den nuværende viden om varigheder og afhængigheder mellem delprocesser, så vurderer vi ikke, at DI’s tidsplan er realiserbar,” skriver Mads Krogh, programchef for energiøerne i Energistyrelsen, i et skriftligt svar.
Han skriver videre, at data fra forundersøgelserne skal være tilgængelige, før de enkelte delprocesser om konstruktion af energiøen i Nordsøen, transmissionsnet og havvind kan sættes i gang.
”Det begrænser muligheden for at køre delprocesserne parallelt,” skriver Mads Krogh.
Ønsker kun ét udbud
Hos DI holder man dog fast i den kortere tidsplan:
”Der er mange ubesvarede spørgsmål i Energistyrelsens vurdering. Hvorfor skal udbud af havvind først starte i 2027? Hvorfor starter man først proces med transmissionsnet i 2025? Hvornår og hvilke forundersøgelsesdata frigives?” spørger Troels Ranis og tilføjer:
”Bundlinjen er, at de politiske grønne ambitioner kræver mere tempo, så kæden bør strammes og vi bør sigte efter 2030. Jeg håber klimaministeren sammen med forligskredsen vil adressere det.”
Også hos Dansk Energi er man bekymret for tidsplanen for energiøen i Nordsøen.
”Vi synes man skal holde fast i den oprindelige politiske vision: at den første del af energiøen skal være klar i 2030. For at sikre en mere effektiv proces bør man beslutte at afholde ét udbud i stedet for to. Og man bør med det samme gøre energiøen klar til at udvide til 10 GW,” siger Kristine Grunnet, branchechef for vedvarende energi i Dansk Energi.
Ifølge den politiske aftale skal energiøen i Nordsøen i den første fase producere 3 GW og først senere skal den nye ø og havvindmølleparker i Nordsøen kunne udvides til at producere og fordele 10 GW strøm.
Hvor stor risiko skal man tage?
Men afholdes ét udbud i stedet for to kan der både spares penge, tid og skabes større sikkerhed om at hele projektet realiseres, lyder det.
Og de spørgsmål rammer lige ned i de aktuelle forhandlinger, fortæller Carsten Kissmeyer, der er Venstres energi- og forsyningsordfører.
”Venstre er også optaget af, at processen skal køre så hurtigt som muligt. Vi har noteret DI’s synspunkter og vi forfølger dem i forhandlingerne,” siger V-ordføreren.
Han fortæller, at hvad enten der er tale om tempoet, antal udbud eller om energiøen skal gøres klar til 10 GW fra start, kommer diskussionen ned til, hvilken risiko man vil løbe.
”Det er en diskussion om man skal påtage sig den risiko på statens vegne. Det er klart, at hvis man bygger til 10 GW med det samme og kører flere samtidige processer, så bliver økonomien også større, hvis noget går galt. Jeg er ikke afvisende, men det er ikke nemme spørgsmål,” siger Carsten Kissmeyer.
Forhandlingerne fortsætter i denne uge.
S-borgmestre efterlyser støttepartiers hjælp til at undgå besparelser på handicapområdet
Ny ulandsfond bekymrer støttepartier: ”Ingen af os kan finde ud af, hvad det her er”
