Rådgiver: Von der Leyens rejse til Tórshavn og Nuuk er en geopolitisk markering fra EU

Når EU-kommissionsformand Ursula von der Leyen besøger Færøerne og Grønland, er det i en geopolitisk markering fra EU, som har flere modtagere - herunder Kina.

Det siger Tomas Baert, Von der Leyens særlige rådgiver for handel og internationale partnerskaber.

"Von der Leyens rejse til Grønland og Færøerne kan ses som et geopolitisk besøg og en markering af, at hun vil have et tæt forhold til vores samarbejdspartnere, uanset hvor langt væk eller hvor store de er," siger han.

Torsdag og fredag besøger kommissionsformanden henholdsvis Tórshavn og Nuuk sammen med den den danske statsminister, Mette Frederiksen (S).

Med besøget og åbningen af et EU-kontor i Nuuk fredag anerkender unionen samtidig, at internationale alliancer ikke er gratis, siger rådgiveren.

"Vi lever i en usædvanlig tid, hvor partnerskaber er i høj kurs," siger Tomas Baert under et onlinemøde med danske og internationale journalister, som Kommissionens repræsentation i København har arrangeret forud for besøget.

Kontoret på havnefronten i den grønlandske hovedstad kommer til at have en håndfuld medarbejdere, der ifølge Kommissionen både skal være EU's "øjne og ører" på jorden i Grønland samt et bindeled mellem EU og de øvrige spillere i Arktis.

Grønland forlod EU i 1985, men har via Rigsfællesskabet status af oversøisk EU-territorium og modtager derfor også millioner i støtte til blandt andet uddannelse.

Færøsk laks møder europæisk toldmur

Rejsemakkerne Von der Leyen og Frederiksen - hvis navne henholdsvis officielt og uofficielt er i spil til to af EU-systemets absolutte topposter - begynder deres arktiske visit i Tórshavn, Færøernes hovedstad.

Her skal de blandt andet møde lagmand Aksel V. Johannesen. Han og mange andre færøske politikere har årevis ønsket bedre vilkår for at for at eksportere eksempelvis forarbejdet fisk som for eksempel laks til EU.

"De vil især gerne have fjernet eller i hvert fald reduceret de toldmure, der i dag kan ramme dele af eksporten fra Færøerne til EU," siger Heini í Skorini, lektor på Færøernes Universitet, til Altinget.

Ønsket er blevet sat på speed efter Ruslands invasion af Ukraine. Her har færingerne skullet stå på mål for kritik af en aftale, der giver færøske trawlere adgang til at fiske i russisk farvande i bytte for at lade russiske fiske ved Færøerne.

"Færøerne har ratificeret alle EU's sanktioner, men vi har fået meget kritik for vores fiskeriaftale med Rusland,” forklarer Heini í Skorini.

Men EU skal "åbne døren for Færøerne, hvis fiskeriaftalen med Rusland skal sløjfes," mener eksempelvis det danske folketingsmedlem Sjúrður Skaale.

Knas i forholdet

Da Von der Leyen-rådgiveren Tomas Baert møder pressen online tirsdag, er der ingen løfter om flere færøske laks i europæiske kølediske. Formålet med besøget er at styrke samarbejdet, forklarer han.

"Vi har det med at tale om meget specifikke problemstillinger, for eksempel fiskeri eller meget specifikke arktiske problemer. Denne gang fokuserer vi ikke på en enkelt ting, men på hele vores forhold (mellem EU og Færøerne, red.) for at sikre, at fungerer for os begge i den geopolitiske verden," siger rådgiveren Tomas Baert.

Ifølge et udkast fra programmet for turen vil lagmanden og kommissionsformanden klokken 11 dansk tid underskrive en aftale om "øget samarbejde", hvorefter de møder pressen.

Selvom rådgiverens udmelding ikke lover noget om en ny handelsaftale, kan Von der Leyens besøg godt være et vigtigt første skridt, vurderer lektoren Heini í Skorini.

"Det er en tilnærmelse mellem to parter, hvis forhold for nogle få år siden var i dyb krise," siger han med henvisning til, at EU i 2013 boykottede færøske produkter i en strid om overfiskeri af sild i Atlanterhavet.

Kina, Grønland og fremtidens elbiler

En anden årsag til, at Von der Leyen fredag indvier EU's officielle øjne og ører på Grønlandsk jord, er at finde under selvsamme grønlandske jord og is: De kritiske råstoffer, der eksempelvis er afgørende for fremtidens elbiler, for at kunne opføre havvindmøller og for at kunne afkoble EU og Vesten økonomisk fra Rusland og Kina.

Langt over halvdelen af de råstoffer, EU betragter som kritiske, findes på Grønland.

Landet har dog ikke selv ekspertisen, infrastrukturen eller mineselskaberne til at udvinde dem. Derfor har både EU og grønlandske politikere et håb om et win-win-samarbejde på lang sigt.

"Vi er ikke ude på at udvinde råstofferne og stikke af, som andre lande ville gøre," siger Tomas Baert og siger efter en kort pause:

"Der er ingen grund til ikke at sætte navn på landet. Det handler især om Kina."

Grønlandsk minister: Vi er bæredygtige af sind

Derfor arbejder embedsmænd i blandt andet EU og Nuuk på at formulere såkaldte ESG-standarder for ansvarlige investeringer, så de kan tiltrække private penge til eksempelvis fremtidens mineprojekter i Grønland. 

Foruden de milliarder det vil koste af opføre på Grønland, er det ganske enkelt dyrere at drive en mine, hvor man tager hensyn til miljøet, og medarbejderne har overenskomst.

Derfor vil et potentielt grønlandsk mineprojekt med en god ESG-vurdering – der blandt andet giver virksomheder karakterer for arbejdsforhold og grønne hensyn – kunne lokke investorer til, selvom aktierne er prissat højere end er mineselskab i et tredjeland. Det er i hvert fald hensigten.   

Også derfor øjner Grønlands regering muligheder blandt europæiske virksomheder.  

"Vi er i forvejen bæredygtige af sind. Vi har høje miljøstandarder og et organiseret arbejdsmarked. Derfor er det oplagt for os, at vi finder en ligesindet partner i den europæiske industri," siger Naaja Nathalielsen, der er naalakkersuisoq (minister) for erhverv, handel og råstoffer, justitsområdet og ligestilling.

Artiklen er fredag morgen opdateret med nye tidspunkter for pressemøder.

{{toplink}}{{toplink}}

raun@altinget.dk