Valgforsker om egen prognose: DF-nedtur gav koks i regnemaskinen
Morten Øyen | |
Print
KV17: Det udfordrer os, når virkeligheden pludselig går den modsatte vej, end forskningen forudsiger, siger valgforsker bag kommunalvalgsprognose. Selvom prognosen ramte skævt, mener han stadig, den bidrager til at forstå dansk vælgeradfærd.
Det var ikke kun Dansk Folkepartis drøm om større lokalpolitisk fodfæste, som led et knæk ved kommunalvalget i sidste uge. Meningsmålinger og prognoser måtte på ny stå for skud efter at have fejlvurderet danskernes politiske ståsted.
Ifølge souschef i Socialdemokratiets informations- og analyseafdeling, Martin Justesen, bør valgresultatet få medierne til at droppe omtale af meningsmålinger og prognoser ved kommunalvalg.
Men hvad tænker valgforskeren selv, når prognosen rammer skævt?
”Jeg er ikke ked af prognosen, for den bygger på al den erfaring og viden, vi havde. Og så udstiller den netop, at der her har været nogle nye mekanismer på spil,” siger valgforsker Kasper Møller Hansen.
DF-valg et mysterium
Sammen med sin kollega fra Københavns Universitet Martin Vinæs Larsen står han bag en af en de prognoser op til kommunalvalget, som den socialdemokratiske souschef kritiserer.
Prognosen forudså helt overordnet, at Venstre ville gå tilbage, men ikke så meget, som man kunne forvente, Socialdemokratiet ville lande på status quo, mens Dansk Folkeparti ville gå frem.
Kasper Møller Hansen mener selv, prognosen er ”inden for skiven” og ”svarer til en gennemsnitlig meningsmåling i en delstat i USA”. Men han anerkender samtidig, at den rammer langt fra bullseye.
”Dansk Folkepartis resultat er i strid med alt det, vi forventede. Det er simpelthen en ny virkelighed i forhold til erfaringen fra de seneste mange valg, at et parti, som på den måde er gået meget frem nationalt, ikke formår at få lidt medvind ved et kommunalvalg. Dansk Folkeparti gik ligefrem den modsatte vej og gik tilbage i tilslutning,” siger Kasper Møller Hansen.
Hvorfor fangede I ikke det?
”Det ved vi ikke. Det udfordrer os, når modellen pludselig går den helt anden vej end virkeligheden. Men når vi nu får alle de nye tal fra kommunerne, kan vi justere modellen og få skovlen under nogle af de logikker, som er på spil.”
Etableret forståelse
Har kritikerne så ikke en pointe i, at det er bedre at lade være med at ville forudsige resultatet – det er simpelthen for vanskelig en øvelse at lave til et kommunalvalg?
”Nej, det synes jeg ikke. Man skal huske på, at modellen er en etableret logik, som bygger på, hvad vi har set ved de forgående mange valg. Når der så opstår noget uventet, så giver det os en mulighed for at få en kvalificeret forståelse af, hvornår noget nyt er på spil, og hvor omfattende det er,” siger Kasper Møller Hansen og tilføjer:
”Hvordan det bliver brugt journalistisk, skal jeg ikke blande mig i, men jeg vil stadig hævde, at prognosen var det bedste bud på, hvordan det ville gå.”
Skal ikke ramme fuldstændig plet
Men den ramte jo ikke plet?
”Det her drejer sig ikke om at ramme fuldstændig plet. Gjorde vi det, så ville valg jo være ligegyldige. Det her viser, at lokale særpræg og en stor indsats fra kandidater faktisk betyder noget, og at vælgerne nogle gange opfører sig anderledes, end vi forventer i vores regnemaskiner. Det er jo egentlig fint, det gør bare politik ekstra interessant.”
Et godt arbejdsredskab
Bør medierne være mere varsomme med at omtale meningsmålinger og prognoser ved kommunalvalg – når det nu er så svært at ramme plet, og de kommer til at præge den debat, som er i valgkampen?
”Jeg synes faktisk, medierne er gået lidt over i den anden grøft. Nu synes man nærmest, det er bedre at lave en voxpop med et par tilfældige på gaden. Det siger bare ikke rigtigt noget. Vil man sige noget om folkestemningen, så er meningsmålinger det redskab, som gang på gang giver os de bedste bud,” siger Kasper Møller Hansen og fortsætter:
”At forsøge at give det bedste bud på, hvordan det vil gå, synes jeg, er helt essentielt. Ellers er der en risiko for, at man ender i den anden grøft, hvor det er dem, som råber højest eller stiller sig op foran flest mikrofoner, som fylder hele billedet. Meningsmålinger og prognoser er et arbejdsredskab for os forskere til at forstå danskerne, og det er et arbejdsredskab for journalister til at give et billede af, hvordan det ser ud her og nu. Men det er også redskaber, de store partier med penge selv bruger, og som ikke alle i politik har samme mulighed for. Det bør man også huske.”
Dagens overblik: Nyvalgt DF'er forlader partiet efter intern uro
Nye krav skal sikre andelsboliger med sund økonomi
