V-profiler vil stadig ikke oplyse deres økonomiske interesser til Folketinget

Venstrepolitikerne Preben Bang Henriksen og Eva Kjer Hansen ønsker som de eneste af Folketingets 179 medlemmer ikke at opgive deres økonomiske interesser.

De står nemlig udenfor det såkaldte ’hvervsregister’, der har været obligatorisk siden 2015 og har til formål at ”skabe større åbenhed over for offentligheden om de enkelte folketingsmedlemmers hverv og økonomiske interesser”.

Der var fem folketingsmedlemmer, der stod udenfor registret, da Altinget startede sin rundspørge i forbindelse med artiklen. Men blandt andet tidligere V-statsminister og nuværende leder for Moderaterne, Lars Løkke Rasmussen, har efterfølgende udfyldt registret.

Dermed er antallet af blå folketingsmedlemmer udenfor registret faldet fra syv til to siden februar 2020 – går man tilbage til nytår 2019/2020 stod 20 politikere udenfor registret.

Eva Kjer Hansen er aldrig vendt tilbage på Altingets henvendelser, men har tidligere forklaret, at politikere bør bedømmes på deres handlinger og ikke deres personlige økonomiske forhold. Og Preben Bang Henriksen afviser i en mail til Altinget at udfylde registret, fordi det er en ”privat sag”.

Når de to politikere ikke af egen drift vil give oplysninger til hvervsregisteret, kan det skabe mistanke om, at de træffer beslutninger ud fra egeninteresser og ikke ud fra et samlet hensyn til befolkningen, mener formanden for den danske afdeling af Transparency International, Jesper Olsen:

”Mistanken er mere skadeligt for demokratiet end, at politikere kan have særlige, men stadig legitime økonomiske interesser. Erhvervsinteresser er ikke odiøse i politik, men det er odiøst ikke at opgive dem.” 

Bijob, direktør og aktiver for millioner

Til Altinget skriver Preben Bang Henriksen, at han af egen drift har offentliggjort nogle af de oplysninger, som kræves i hvervsregisteret:

”I øvrigt kan jeg henvise til mit CV på Folketingets hjemmeside, hvor jeg angiver de virksomheder, hvor jeg som bestyrelsesmedlem/formand kan have en vis indflydelse på driften.”

Af cv’et kan man se, at han sidder i flere bestyrelser og bijobber ved siden af sit folketingsarbejde som advokat. Går man ind op advokatfirmaets hjemmeside fremgår det, at Preben Bang Henriksen fungerer som beskikket advokat, og at hans arbejdsområder blandt andet er køb og salg af fast ejendom samt lejeret.

Hvad der ikke fremgår af cv’et, er, at Preben Bang Henriksen er direktør i blandt andet fire selskaber: To selskaber er hans egne, to andre tilhører hans børn.   

Venstrepolitikeren ejer gennem sine selskaber en andel i et vindmølleanlæg. Udbyttet fra det selskab, der fungerer som holdingselskab, var i regnskabsåret 2020-2021 en halv million kroner, mens selskabets samlede aktiver lyder på ca. 50 millioner kroner.

Som direktør for børnenes holdingselskab, der ejer et ejendomsinvesteringsselskab, er Preben Bang Henriksen med til at administrere investeringer i Aalborg Waterfront I/S.

Det er ikke et problem i sig selv, at han er med i Boligudvalget, selvom han er aktiv erhvervsjurist med bl.a. speciale i boligsektoren og er direktør i et ejendomsinvesteringsselskab.

Udfordringen ligger ifølge Jesper Olsen i, at V-politikeren ikke direkte ønsker at oplyse det:

”Der, hvor politikere har en erhvervsbaseret interesse i et emne, skal vælgerne og pressen kunne stille spørgsmålet: Er det hér et område, som du har en særlig privat interesse i? Det kan jo godt være, at man har det som folketingspolitiker, og så er det i hvert fald deklareret.”

LÆS MERE OM PREBEN BANG HENRIKSENS SELSKABER HER ELLER HER.

Straffen er vælgernes dom

Partiforsker Karina Kosiara-Pedersen fra Københavns Universitet ser det som en fordel for politikerne at bidrage med oplysninger til hvervsregisteret, også selvom de ikke kan straffes for at undlade at gøre det.

Tidligere forskning har nemlig vist, at vælgerne straffer politikere hårdere, hvis de bryder med den almindelig moral, end hvis de bryder straffeloven, påpeger hun:

”Ved brud på moralen føler vælgerne, at de selv skal fælde dom, fordi der ikke er noget juridisk system, der gør det for dem. Det kan gøre det omkostningsfuldt ikke at give oplysninger til hvervsregisteret. Man kan som politiker derfor være principielt imod og alligevel følge sig tvunget til at udfylde registeret.”

{{toplink}}

Europarådets antikorruptionsorgan (Greco) har påpeget, at det burde få konkrete følger, hvis politikere dropper erhvervsregistret.

Men det afviste Folketingets formand Henrik Dam Kristensen (S) at ændre tilbage i februar 2020.

»Det er også Folketingets vurdering, at det ville være problematisk i forhold til Grundloven at fastsætte nærmere grænser for, hvordan medlemmerne udøver deres valgte hverv,« skrev Henrik Dam Kristensen dengang til Ritzau iflg. flere medier.

Bør få et kritisk eftersyn

Selvom det er glædeligt, at hvervsregisteret i dag nyder så stor opbakning i Folketinget, har registeret også sine mangler og trænger til et serviceeftersyn, mener formanden for Transparency International i Danmark.

Der er f.eks. ingen, der fører kontrol med, om oplysningerne bliver opdaterede - og derfor er rigtige - eller om folketingsmedlemmerne husker at opgive alt.

Partiforsker på KU Karina Kosiara-Pedersen mener også, at noget af informationen kan være upræcis, om end de ikke er decideret forkert. Det er nemlig mere omkostningsfuldt for politikerne at blive taget i en løgn end at undlade at udfylde registeret.    

Den manglende præcision peger på et andet mere grundlæggende problem ved hvervsregisteret ifølge Jesper Olsen. Nemlig at oplysningerne i registeret mangler vægtning og detaljer:

”Når man går ind og ser på den information, som folketingsmedlemmerne skal videregive, så er der tale om meget overordnede oplysninger. Det er svært at skelne mellem, hvad der er hvad. Er der tale om en lille eller en stor betydningsfuld aktiepost?” siger han og fortsætter:

”Man kan skelne mellem formel og reel åbenhed. Konsekvensen af, at hvervsregisteret indeholder så overordnede oplysninger er, at der er mere tale om formel end reel åbenhed.” 

red@altinget.dk